Kommunerne skruer op for ambitionerne, men kan ikke nå 2030-mål uden Christiansborg
Der er fart på den grønne omstilling i kommunerne, viser Klimaalliancens nye statusrapport. Rapporten viser også, at der er brug for at rydde flere barrierer af vejen for at nå 2030-målet for reduktioner. Det kalder på samarbejde mellem kommuner og regeringen, lyder det fra KL.
Foto: Colourbox
”Godt på vej, men ikke i mål”. Titlen på Klimaalliancens seneste statusrapport om kommunernes klimahandling og grønne omstilling opsummerer det meget godt.
Der er masser af gode ting i gang i landets kommuner, men der er brug for fortsat at klemme ballerne sammen, hvis kommunerne – og Danmark – skal nå 2030-målet om 70 procents reduktioner i vores CO2-udledning, viser statusrapporten.
Og så er der brug for en hjælpende hånd fra Christiansborg.
Sådan lyder det fra Christina Krzyrosiak Hansen (S), formand for KL’s klima-, natur- og planudvalg i en pressemeddelelse.
– Kommunerne er klar til at tage ansvar for den grønne omstilling, og det gør vi allerede hver eneste dag. Men vi lykkes kun, hvis vi løfter opgaven i fællesskab. Derfor skal regeringen og kommunerne sammen rydde de barrierer af vejen, som i dag bremser de gode lokale løsninger, siger hun og fortsætter:
– Det kan for eksempel være den manglende kapacitet i elnettet eller usikkerhederne om, hvordan man finansierer de store klimatilpasningsprojekter. Så vi kan skabe mere tryghed for både borgere og virksomheder og samtidig sikre vores boliger, arbejdspladser og kritiske infrastruktur.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her