KL og Alzheimerforeningen i fælles udspil: Kommunerne skal tænkes ind i national demensplan

146.000 danskere vil i 2040 leve med en demenssygdom. Det estimerer Nationalt Videnscenter. Samtidig forventes regeringen i løbet af i år at fremlægge en national demensplan. Og den kommer KL og Alzheimerforeningen nu i fællesskab med et indspark til.

De mener nemlig, at den kommende demensplan skal prioritere den kommunale demensindsats. Det skal ske ved at tage udgangspunkt i fem hjørnesten, som blandt andet dækker over forebyggelse og tidlig opsporing, samarbejde med civilsamfund og velfærdsteknologi.

– I KL og Alzheimerforeningen har vi en fælles interesse i nogle af de elementer, vi gerne vil have med ind i en ny national demensplan. Det er vores kommunale medarbejdere, som er der i hverdagen hos de borgere, som bliver ramt af demens, siger Dorte West (V), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, og fortsætter:

– Vi er allerede i gang i rigtig mange kommuner med at blive endnu bedre til at tage hånd om de borgere, som bliver ramt af en demenssygdom. Men hvis vi for alvor skal give et kvalitetsløft, så er der behov for, at der kommer flere midler direkte ud til kommunerne, så vi i endnu højere grad kan være med til at understøtte hverdagen for borgere med demens.

Et meningsfuldt fællesskab

I Aarhus har kommunen og Alzheimerforeningen netop indgået en aftale om at samarbejde om at etablere fællesskaber for mennesker med demens og deres pårørende.

Kommunen finansierer en frivilligkoordinator, mens Alzheimerforeningen stiller med frivillige.

Rådmand for sundhed og omsorg Metin Lindved Aydin (R) er glad for aftalen. For civilsamfundet kan noget andet end kommunen.

– Vi har rigtig mange samarbejdsaftaler i Aarhus Kommune med civilsamfund på alle planer, og vi ved, det virker. Alzheimerforeningen kan i dette tilfælde noget andet end kommunen. Det er frivillige, som bidrager ind i en sag, fordi de er drevet af noget større end lønnen, og de kan nå ud i kroge, hvor vi i kommunen kun kan drømme om at nå ud. Så vi får rigtig mange kilometer ud af en aftale med civilsamfundsorganisationer, siger han.

Rådmanden ser også frem til, at regeringen kommer med sin demenshandleplan, for det er et stort fokusområde i kommunen.

– Vi kan jo bare se, at det er i vækst. Et sted mellem 80 og 85 procent af de mennesker, der bor på vores plejehjem, har en eller anden form for demens. Det er voldsomme tal, og derfor er det også noget, vi skal have stort fokus på. Så jeg hilser den kommende nationale demensplan hjerteligt velkommen og håber på, at den kan give området et reelt løft og måske også have blik for, hvordan kommuner og civilsamfund i endnu højere grad kan arbejde tæt sammen, siger Metin Lindved Aydin.

Og for borgerne i Aarhus Kommune håber rådmanden, at kommunen og Alzheimerforeningen nu får skabt nogle meningsfulde fællesskaber for mennesker med demens.

– Jeg håber, at vi kan få skabt nogle nye fællesskaber, hvor mennesker med demens og deres pårørende kan få en oplevelse af tryghed og mening og måske nye sociale relationer. Vi vil rigtig gerne styrke trivsel og livskvalitet og frem for alt forebygge ensomhed, for det er en af de helt store problematikker omkring demens. Det er det mest triste at være vidne til, at et menneske kan sidde og kigge ud ad vinduet uden en forventning om, at der kommer nogen og banker på døren. Derfor håber vi, at nye fællesskaber kan bidrage til, at borgere med demens ikke isoleres socialt.

Vigtig del ligger i kommunerne

Ifølge Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen, er aftalen mellem foreningen og Aarhus Kommune et eksempel på et af de samarbejder, som hun håber på endnu flere af.

– Det er godt, når kommune og civilsamfund får skabt nogle længerevarende forpligtende samarbejder, der også støtter civilsamfundet i at kunne bidrage konkret. Vi kan løse forskellige ting, og vi ved godt, at de kommunale ressourcer er under pres. Derfor er det vigtigt, at vi kan bruge det, vi hver især kan, siger hun og pointerer, at fællesskaberne, der skabes med hjælp fra frivillige kræfter, kan have stor betydning for mennesker, der lever med en demenssygdom.

– Fællesskaberne og aktiviteterne er en del af at opretholde sin identitet og sin selvstændighed, og det er på den måde med til at afbøde nogle af sygdommens konsekvenser. Mennesker med demens kan møde andre i samme situation, og de får mulighed for at være aktive og bidrage. Samtidig får de pårørende også noget ud af det, idet de også får kendskab til andre pårørende og dermed kan spejle sig og få støtte hos andre.

Generelt forventer Alzheimerforeningen sig meget af en kommende national demensplan, understreger Mette Raun Fjordside.

– En vigtig del af arbejdet ligger hos kommunerne, og vi ser et behov for, at demenssygdomme for alvor bliver betragtet som det, de er, nemlig alvorlige kroniske hjernesygdomme, som man faktisk dør af. Derfor er det også vigtigt, at vi får behandling, støtte og pleje af demens ind som en struktureret del af vores sundhedsvæsen – både det lokale sundhedsvæsen og i det øvrige sundhedsvæsen. Derfor har vi også været motiverede for at lave et fælles udspil til den nationale demensplan med KL.

Brug for midler

For nylig viste en undersøgelse, som KL’s analysemagasin Momentum står bag, at tre ud af fire kommuner oplever stigende udfordringer med demente borgere, som har en udadreagerende adfærd.

Derfor er det ifølge Dorte West afgørende, at kommunale medarbejdere har adgang til den seneste viden og relevante hjælpemidler i form af teknologiske og digitale løsninger.

– Og så skal vi have fokus på, hvordan man kan arbejde forebyggende, så vi i højere grad kan fastholde nogle af de evner, som mennesker med demens har, og dermed udskyde nogle af symptomerne. Det kan også være, vi med mere forebyggelse kan dæmpe noget af den udadreagerende adfærd, for det rammer jo både den, der er ramt af demens, de pårørende og personalet. Vi har allerede eksempler på tilbud, som nogle kommuner bruger i dag med god effekt, siger KL-udvalgsformanden.

Men skal det lykkes at få højnet kvaliteten endnu mere, er det altså afgørende, at kommunerne også får midler til det, slår hun fast.

– Jeg tror, at nærmest alle kommuner har fokus på, hvordan vi kan arbejde med demens, og vi vil gerne kunne bygge videre og støtte alt det, vi ved, der virker. Samtidig er det også et område, som er ramt af rekrutteringsudfordringer, og hvor vi har stort fokus på, at det skal være attraktivt at arbejde. Så der er både brug for gode rammer, viden, tilbud og hjælp i form af for eksempel velfærdsteknologi. Og hvis man vil være ambitiøs med det, så kræver det, at den nye demensplan ikke kun fokuserer på udredning, men også prioriterer den store indsats, som kommunerne leverer hver dag.