Færgeudbud har vist, at Læsø ikke selv kan klare finansieringen af omstillingen til el-færge
Læsøs færgedrift skal omstilles til el, men det bliver dyrt – og meget dyrere, end kommunen selv kan finansiere. Nu skal Læsø og staten sammen finde en model, der kan fremtidssikre øens livsnerve.
Foto: Colourbox
På grund af skærpede krav til serviceniveau og CO2-udledning arbejder Læsø Kommune på at skaffe en ny el-færge til ruten mellem Læsø og Frederikshavn. Det har de gjort i et årti.
Sidste år bød Molslinjen sig til med sådan en, og Læsø Kommune begyndte at arbejde videre med tilbuddet i sommeren 2025.
Men i efteråret 2025 måtte kommunen erkende, at projektet ikke længere kunne finansieres af kommunen selv. Molslinjens bud ville koste kommunen 17 millioner kroner om året i drift, og det var uladsiggørligt, lød det dengang fra daværende borgmester på Læsø, Tobias Birch Johansen (V).
– Hvis noget i Danmark kan betegnes som kritisk infrastruktur, er det vores rute. Kritisk infrastruktur ender i sidste ende på statens bord, hvis den nuværende operatør ikke kan levere det nødvendige serviceniveau. Ingen ønsker, at staten skal drive ruten – ikke fordi vi har noget imod staten, men fordi vi lokalt har mest erfaring, og driften grundlæggende fungerer. Vi mangler blot finansiering, sagde han til Danske Kommuner.
Siden har kommunen flere gange forsøgt at få staten til at øge medfinansieringen, men det er ikke lykkedes at sikre tilstrækkelig finansiering, og nu er tilbuddet fra Molslinjen endegyldigt taget af bordet: Der bliver ingen aftale om en overtagelse af færgedriften. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Læsø Kommune.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her