Kommunerne står med nøglen til næste fase af den grønne trepart

De 23 lokale omlægningsplaner er på plads. Nu begynder den næste og måske sværeste del af arbejdet med den grønne trepart.   

Kommunerne skal sammen med lodsejere, landbruget og naturorganisationerne omsætte planerne til konkrete vådområder, lavbundsprojekter og ny natur. Men samtidig har flere af landbrugets repræsentanter sat arbejdet på pause i de lokale grønne treparter, fordi de efterlyser svar fra regeringen om fremtidige regler for kvælstof og sprøjtegifte.

Netop den usikkerhed fyldte under en debat på Klimafolkemødet i Middelfart, hvor kommuner, landbruget, naturorganisationer og ministeren diskuterede vejen videre for den grønne trepart.

Her pegede formand for KL's Klima-, Natur- og Planudvalg, Christina Krzyrosiak Hansen (S), på, at kommunerne både skal skabe fremdrift i projekterne og håndtere den usikkerhed, som store forandringer naturligt skaber.

– Det handler jo ikke bare om jord på et kort. Det handler om mennesker, familier og virksomheder, som skal træffe store beslutninger. Derfor er det afgørende, at vi så hurtigt som muligt får afklaret de spørgsmål, der skaber tvivl, sagde hun.

Samtidig understregede hun, at kommunerne har fået en historisk stor opgave.

– Vi har fået en kæmpestor opgave. Når parterne er klar til at gå videre, skal kommunerne være klar til at omsætte aftalerne til konkrete projekter.

Ros til de lokale treparter

Trods den aktuelle uro var der bred enighed om, at samarbejdet i de lokale treparter fungerer.

Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, kaldte de lokale treparter en succes og pegede på, at problemerne ikke skyldes samarbejdet lokalt.

– Ideen om at lægge det her ud i 23 lokale treparter har været en kæmpe succes. Jeg hører heller ikke nogen steder, at det ikke er gået godt lokalt, sagde han.

Ifølge Søren Søndergaard peger pilen i stedet mod Christiansborg.

– Det handler ikke om relationen til kommunen. Det handler heller ikke om de lokale relationer. Det handler om, at Christiansborg er på vej med en række lovgivninger lige nu, som i værste fald kan ende med at ødelægge alt det, vi har skabt sammen lokalt, sagde han.

Også den konstituerede præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Sebastian Jonshøj, fremhævede det lokale samarbejde.

– Dialogen er fortsat god, og parterne taler med hinanden, sagde han og understregede samtidig, at naturen ikke kan vente på løsninger.

Aftalen skal holdes

Christian Rabjerg Madsen (S), minister for natur og dyrevelfærd, anerkendte, at situationen er vanskelig for mange landmænd.

– Jeg kan sagtens forstå, at der er frustration og usikkerhed i landbruget, fordi vi beder landbruget om enormt meget i de her år, sagde han.

Men han fastholdt samtidig, at aftalens mål skal gennemføres.

– Vi bliver nødt til at få truffet beslutninger om at stoppe tilførslen af kvælstof til vores vandmiljø. Det går ikke længere, pointerede ministeren.

For Christina Krzyrosiak Hansen er den vigtigste opgave nu at holde parterne samlet om løsningerne.

– KL's opgave er at lytte godt efter. Hvad er det, der fylder i uenighederne? Kan vi på en eller anden måde være med til at samle os rundt om bordet igen? For alle taber, hvis vi ikke finder løsninger sammen, slog hun fast.