Den grønne trepart er en fælles kommunal træningsbane for fremtidens politikere

Debatindlæg af Simone Klint, seniorkonsulent i We Do Democracy og Johan Galster, direktør i We Do Democracy

Vi lever i en ny demokratisk virkelighed – ikke blot ude i verden, men også herhjemme. Det stiller krav til nytænkning af den politiske rolle og fornyet demokratisk lederskab.

Mens demokratiske organisationer og konventioner er truet af ustabile geopolitiske positioner globalt, er det de mere lokale udfordringer, der presser på i det kommunale landskab. Det handler om befolkningens demografiske udvikling, stigende udgifter til specialtilbud og klimatilpasning, og gabet mellem borgernes forventninger til velfærd overfor de stadig færre midler lokalt.

Presset i kommunerne kalder på ny måde at tænke sin rolle som politiker, hvor særligt evnen at facilitere forandringer, sammen med borgerne er kommet i højsædet.

Det kræver en moderne demokratisk forståelse for, at man som politiker ikke alene er valgt til at repræsentere borgerne på et mandat, der er givet hvert fjerde år. Det kræver en forståelse af, at man er valgt ind, for at indgå i demokratisk dialog og repræsentation af borgerne, og for at sikre bred deltagelse af perspektiver samt medejerskab til løsninger.

Fordi de politiske løsninger og den efterfølgende implementering er stærkest, når borgerne indgår som hverdagseksperter i beslutningsprocessen.

Den politiske opgave bliver derfor at sikre både legitimitet og effektivitet – og den svære øvelse, er at få det til at gå hånd i hånd, ved at skabe nye værktøjer og processer for et mere levende demokrati.

De lokale udfordringer kalder på politikere som facilitatorer

Baggrundstæppet for forskydningerne af de kommunale tektoniske plader er, at mange af de udfordringer, som både de nye og erfarne kommunalpolitikere skal forholde sig til, ikke længere kan løses af kommunen alene.

Der er i stigende grad brug for at borgerne bidrager til klima-, miljø- og velfærdsløsninger i hverdagen gennem adfærd, engagement og frivillighed.

Det kræver at politikerne ændrer perspektivet fra at se borgere som noget, der skal håndteres, til at se borgerne som en ressource, der skal engageres og aktiveres.

Den demokratiske fornyelse pibler allerede frem ude i kommunerne. En lang række kommuner er de seneste år gået foran med at gennemføre borgersamlinger om alt fra velfærd, grøn omstilling, mobilitet, klimatilpasning og ungeinddragelse.

Resultatet af de 25 borgersamlinger, der er gennemført lokalt i Danmark, er ambitiøse og afbalancerede anbefalinger til politikernes arbejde, med stærkere lokal opbakning til løsninger, samt en øget tillid mellem system og borgere.

Den grønne trepart som fælles demokratisk øvebane

På tværs af kommunerne er Den Grønne Trepart en oplagt træningsbane til at udvikle og facilitere fremtidige inddragelsesmetoder og øge deltagelsen i lokalsamfundet. Den politisk besluttet og planlagte forandring, der følger med treparten, samt fondes investeringer i inddragelse af danskerne i omstillingen, kan skabe rum og tid til at eksperimentere og styrke demokratiets håndtering af forandringsprocesser. Det er en mulighed for at udvikle resiliente modeller for inddragelse- og beslutningsprocesser til lignende konfliktfyldte og polariserende forandringer i fremtiden.

I planlægningen og implementeringen af Den Grønne Trepart bliver en af de vigtigste opgaver, at involvere i den brede samtale om, hvordan vi skaber gode løsninger for fællesskabet. Fra samtaler om arealbrug med den enkelte lodsejer til den brede og repræsentative samtaler i lokalområdet: Hvad fungerer godt hos os? Hvad er vigtigt i vores by? Hvad vil vi bevare og hvad vil vi forandre?

Hvis vi på tværs af kommunerne kan mestre de svære samtaler, der ofte er forankret i følelser, ståsteder og forskellige interesser, så kan vi som samfund stå endnu stærkere i de mange potentielt polariserede samtaler, der venter forude. Det er essentielt, at vi tager os tid til at lytte til hinanden, på tværs af de uenigheder og forskelle, der findes, og forankrer samtalen bredt i fællesskabet, hvis vi skal styrke vores demokratiske muskler.

Udviklingen af et styrket lokaldemokrati

Store forandringer kræver bred deltagelse og mange perspektiver – fra teknisk og politisk ekspertise til lokal hverdagsekspertise. Hvis flere skal bakke op om løsningerne, skal flere stemmer deltage i at udvikle dem. Det kalder på at evaluere og udvide rammerne for deltagelsen, ved at kigge på følgende:

Vær tydelig om rammen for inddragelsen og skab rum og tid til at lytte til viden, indhente flere perspektiver og anerkende uenigheder, for at nå frem til fælles kompromiser.

Gør brug af repræsentative metoder for at sikre at borgene afspejler lokalsamfundets demografiske sammensætning, livssituationer, aldre og professioner, som fx brugen af lodtrækning i borgersamlinger.

Giv borgerne et tydeligt mandat. Som politiker kan man skabe øget engagement ved at forpligte sig og give en respons på borgernes rådgivende arbejde og bruge anledningen til at være facilitator de demokratiske samtaler

Timingen er afgørende. Borgerinddragelse skal ske på forkant af beslutningerne. Inddragelse på bagkant spænder ben for at lytte og skabe bedre politiske løsninger.

Skab en sammenhængende demokratistrategi - så I går fra pletvis håndtering af borgere til systematisk involvering af borgere og interessenter i løsningerne

Det er uomgængeligt, at vi som samfund må træffe vigtige beslutninger om, hvordan vi skal navigere i de store udfordringer og forandringer, som vi står over for. Borgernes hverdagserfaringer kan legitimere de svære prioriteringer, som kommunerne står overfor, hvis vi vælger at aktivere den kollektive intelligens der findes i fællesskabet.

Det bliver derfor afgørende, at vi lykkedes med at udvide værktøjskassen af demokratiske redskaber, og skifter fra at kun være repræsentativt valgt til at løbende lytte og repræsentere borgere og deres prioriteringer i de politiske beslutninger.

Hvis løsningerne udvikles uden at inddrage de mennesker, der bliver påvirket af forandringerne, risikerer vi at møde mere modstand end medvind og skabe større polarisering end sammenhæng.