Efter vigtigt punktum i Chromebook-sagen kan kommunerne bruge Google-produkter i skolen

Når elever i 51 kommuner rundt om i landet fisker en Chromebook op af skoletasken for at følge med i undervisningen, hersker der ikke længere tvivl om, at eleverne kan fortsætte med at bruge Googles produkter i undervisningen.

Det står klart, efter Datatilsynet har sat et endegyldigt punktum i den såkaldte Chromebook-sag, hvor tilsynet i 2022 forbød brugen af Chromebooks i første omgang i Helsingør, efter det blev vurderet, at kommunen ikke havde vurderet konkrete risici i forhold til databehandlerkonstruktionen.

Men det er der altså styr på nu. I sin endelige afgørelse skriver Datatilsynet således, at kommunerne lever op til reglerne, hvis produkterne er sat op, som KL har anbefalet det.

– Hvis man følger det, så kan man ifølge tilsynet godt regne med, at man er på sikker og lovlig grund, siger Pia Færch, kontorchef i KL, og tilføjer:

– Det betyder også, at man kan fortsætte med at bruge Chromebooks med en større tryghed. De bekymringer, der har været i forhold til at bruge Googles produkter i folkeskolerne, har vi fået lagt ned. Nu har vi Datatilsynets ord for, at vi kan bruge produkterne.

Vigtigt for skolerne

KL har siden 2022 været involveret i sagen og blandt andet forhandlet med Google, og i samarbejde med kommunernes it-fællesskab Kombit og kommunerne har KL lavet nogle anbefalinger for, hvordan Google-produkterne skal sættes op for at være sikre.

–  Noget af det, der er ændret i kontrakterne, er, at kommunerne har fået mulighed for at sige fra over for behandling af personoplysninger uden for EU. Det betyder, at man som kommune i højere grad kan gå ind og styre, hvordan data skal behandles af Google, fortæller Pia Færch, der ikke lægger skjul på, at sagen har været kompleks.

– Vi har haft et forløb siden 2022 med Datatilsynet, som blandt andet har været nødt til at indhente udtalelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd for at kunne behandle denne sag. Så det har været en kompleks sag. Men nu har vi fundet vejen, siger hun.

At Datatilsynet nu har afleveret sin endelig afgørelse i sagen, betragter kontorchefen som et vigtigt punktum, og afgørelsen er vigtig for, at eleverne fortsat kan bruge teknologi i skolerne.

– Vi har brug for, at vores børn bliver undervist på en måde, som er svarende til det samfund, de skal ud at leve i. Derfor er en computer også relevant i skolen, så børnene lærer, hvordan de bruger den, ligesom der er meget undervisningsmateriale, som nu er digitalt, og som børnene skal kunne tilgå. Selvfølgelig på en tryg måde, siger Pia Færch.

Orden i hele penalhuset

Der er dog stadig et obs-punkt i sagen. Datatilsynet udtaler nemlig kritik af, at der fortsat udestår et arbejde, når det gælder den data, Google videresender til deres underdatabehandlere i tredjelande. Det er ifølge Pia Færch underleverandører, som er en del af Google-koncernen, kommunerne skal skærpe fokus på.

– Vi tager Datatilsynets pointer meget alvorligt. Vores tilgang har været, at Googles underleverandører skal leve op til de krav, Google også selv lever op til i  de kontrakter, de har med kommunerne. Der mener Datatilsynet, at vi skal lidt længere ud og have større vished for underdatabehandlernes behandling af data. Så det går vi selvfølgelig i gang med, siger Pia Færch og fortæller, at KL nu sammen med kommunerne og Kombit vil se nøje på, hvad der skal til for at lave den sidste vurdering af underleverandørerne, som Datatilsynet efterlyser.

– Vi skal selvfølgelig have orden i penalhuset ned til sidste viskelæder, siger Pia Færch.

Derudover anbefaler Datatilsynet også, at kommunerne afsætter ressourcer til at holde øje med, om opdateringer og nyudviklinger til Googles produkter får betydning for,  om kommunerne fortsat lever op til reglerne. Men det arbejde er sat i gang, forsikrer Pia Færch.

– Kommunerne har sammen med Kombit etableret et samarbejde, der skal gennemgå  opdateringer og nyudviklinger for, om de er inden for reglerne.