Vind og vand æder vestkysten: Ny aftale sikrer, at der er noget at spise af

Hvis der er to ting, de har meget af i Vestjylland, er det kyst og blæst. Men de to fungerer ikke så godt sammen, og bliver der ikke gjort noget for at sikre kysten, vil havet æde den op – otte meter af kysten kan blive spist om året.

Mandag har Miljøministeriet indgået en fællesaftale med Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Thisted kommuner om at skrue op for sandfodringen for at beskytte den mest udsatte del af vestkysten, den 112 kilometer lange strækning mellem Lodbjerg og Nymindegab.

– Vestkysten er et af de steder i Danmark, som oplever den nye klimavirkelighed med vildere vejr og truende stormfloder på tætteste hold. Det kræver en vedvarende statslig indsats at beskytte lavtliggende baglandsområder, hvor tusindvis af mennesker bor og arbejder. Aftalen med Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner gør, at vi stopper kystens naturlige tilbagerykning, så vi kan opretholde det nødvendige sikkerhedsniveau og beskytte borgerne i det lavtliggende bagland, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

En tredje ting, de har meget af i det vestjyske, er turisme. Turisterne kommer der for kysten, og de bor langs kysten. Derfor – og naturligvis på grund af de mennesker og virksomheder, der holder til i området – er det en vigtig aftale, mener Jens Lønberg Pedersen (K), borgmester i Lemvig Kommune.

– Det er jo ikke bare en kommunal interesse, men også en statslig, for vi satser på vores turister og har masser af overnatninger hele vejen op og ned ad vestkysten. De ligger bag første, anden og tredje klitrække, så hvis der ikke bliver gjort noget, kan det ende som i 1981, hvor der var enorme områder, der blev oversvømmet. Det vil den her aftale gerne forhindre. Vi kan aldrig komme til at styre naturen, men vi kan gøre, hvad vi kan for at lægge så meget sand ud, at vi kan håbe, katastrofen aldrig kommer igen, siger han.

I alt afsættes der 1,3 milliarder kroner til fællesaftalen frem mod 2029. Heraf dækker de fire kommuner 10 procent. For Lemvig Kommunes vedkommende betyder det udgifter på cirka 44 millioner i perioden.

Pengene skal gå til at tilføre kyststrækningen 3,8 millioner kubikmeter sand om året. Det skal sikre kysten, så den kan modstå en 100 års-hændelse. Men Thyborøn, der ligger i Lemvig Kommune, skal sikres endnu bedre. Den skal sikres mod en 1.000 års-hændelse.

– Det skal den, fordi infrastrukturen – ikke mindst havnen – er yderst vigtig for både kommunen og hele Danmark på grund af den grønne omstilling og de vindmølleparker, der skal rejses i Nordsøen. Hvis ikke Thyborøn bliver sikret, skal der ikke andet end et fingerslag og en stormflod til, at de er totalt afskåret fra resten af Danmark. Så der giver vi den en lidt større skalle end på resten af kysten, siger Jens Lønberg Pedersen.

Bliver ved og ved

Det er ikke noget nyt, at man fodrer vestkysten med sand. Siden 1983 har staten sammen med de fire kommuner investeret i kystbeskyttelse for at sikre huse, sommerhuse og infrastruktur mod oversvømmelser.

De 3,8 millioner kubikmeter sand om året er det, der skal til for at opretholde sikkerhedsniveauet i fællesaftalen. Og man bliver altså nødt til at fortsætte med at sandfodre, også efter 2029, hvor den netop indgåede aftale udløber.

– Det er lidt ligesom at fodre løven, så den ikke kommer og spiser børnene i byen. Vi skal have lagt noget sand ud, så vi har noget at stå imod med. Det er en Sisyfos-opgave, der bare bliver ved og ved, og det skal der være nogle penge til. Vi ruller stenen op ad bjerget igen og igen, for vi er ikke Norge, hvor kysten er lavet af klipper. Vi har kun sand herude. Derfor er det en bunden opgave, hvis vi vil beholde Danmark, som det ser ud i dag, siger Jens Lønberg Pedersen og fortsætter:

– Man kunne måske godt i sin fantasi tænke, om det ikke var en statslig opgave at passe på hele Danmark. Men vi er glade for aftalen og for, at det kan lade sig gøre, og vi er glade for, at vores interesser bliver passet på. Vi har ikke mange penge i kommunekassen, men vi betaler vores del her, fordi vi selvfølgelig skal sikre Danmark mod at blive ædt af havet.

Sundt med kommunalt ejerskab

Lone Andersen (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, er også glad for den nye aftale.

– Det betyder meget, at vi får kystbeskyttelse. Vestkysten er jo voldsomt stærk, og aftalen er med til at beskytte vores sommerhusområder og vores kommune generelt. Det betyder meget for vores turisme også. Det er jo et område, som i generationer har levet af det her og taget ansvar for det. Så det vil vi gerne fortsætte med, siger hun.

Og kommunerne ville ikke kunne klare opgaven alene.

– Vi ville slet ikke kunne magte det selv, så aftalen har stor betydning. Det er en langsigtet løsning, og det kræver langsigtede forpligtelser. Det er det, vi har skrevet under på i dag. Vi har en forpligtelse over for vores efterkommere til, at det her skal passes.

Ringkøbing-Skjern Kommunes del af regningen lyder på 13,2 millioner kroner om året i fire år. Og det er godt, at kommunerne ved selv at poste penge i indsatsen også får noget ejerskab for opgaven, mener borgmesteren.

– Det er ikke usundt at have lidt ejerskab på den måde, så vi kan hjælpe hinanden og få mest muligt ud af pengene. Jeg synes, det er en udmærket fordeling. Staten fattes jo også penge på et tidspunkt. Deres kasse er heller ikke uendelig, siger Lone Andersen og fortsætter:

– Vi er glade for aftalen, så vi kan beskytte både boliger, natur og infrastruktur mod storm og oversvømmelser.

Det statslige bidrag lyder på i alt 1,17 milliarder kroner over perioden. Der er fra statens side oprindeligt afsat cirka 1,1 milliarder kroner i perioden 2025-2029 til opgaven i Klimatilpasningsplan 1, mens der med Accelerationspakke for kystbeskyttelsen i 2025 blev sat yderligere 300 millioner kroner af til opgaven i 2026-2029.