Concito om arealomlægning: Tænk det hele med fra starten

Med den grønne trepartsaftale skal store dele af de danske arealer forandres, så der i fremtiden er færre marker og mere natur.

I første omgang har de 23 lokale treparter lavet omlægningsplaner, der skal sænke udledningen af kvælstof og CO2.

Men står det til tænketanken Concito, bør man også allerede fra starten tænke elementer som drikkevand, trivsel og biodiversitet ind i planerne.

De foreslår, at man etablerer et nyt system, der rummer flere forskellige målsætninger, end det er tilfældet i dag, som understøtter omlægningen af de arealer, hvor gevinsten for samfundet er størst.

– På mange arealer kan vi opnå flere mål på samme tid. Vi foreslår at bygge videre på trepartens fundament, så vi bedre kan udnytte dette potentiale. Jo mere effektivt, vi kan nå vores grønne arealmålsætninger, desto mere plads levner vi til produktion af fødevarer, materialer og energi. Det er derfor i alles interesse, at vi får fintunet motoren i arealomlægningen, siger Tage Duer, der er senioranalytiker i Concito.

Det nye system skal systematisk adressere alle relevante hensyn og målsætninger på samme tid, og det skal kunne gå direkte ind i den igangværende proces som følge af trepartsaftalen. Den skal understøtte den lokale dialog uden at diktere, lyder det.

Og så skal systemet – ved at bruge differentierede økonomiske incitamenter – gøre det mere attraktivt for lodsejere at omlægge arealer, der kan slå flere fluer med et smæk. Konkret anbefaler tænketanken i den forbindelse at indføre en biodiversitetsbetaling, så lodsejere kan tjene penge på at være natur- og biodiversitetsforvaltere.

– Vi skal gøre det til en god forretning for lodsejeren at drive disse arealer på den måde, der skaber størst værdi for samfundet. Hvis vi som samfund gerne vil have et bestemt mål opfyldt, må vi også være klar til at betale for det, lyder det fra Tage Duer.