Her er ekspertgruppens anbefalinger til redningsberedskabet

Sidste år nedsatte Torsten Schack Pedersen (V), minister for samfundssikkerhed og beredskab, et ekspertpanel, der fik til opgave at komme med input til organiseringen af redningsberedskabet og samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber.

Onsdag kunne ekspertpanelet overlevere anbefalingerne til ministeren.

– Der er ingen tvivl om, at med det ændrede risiko- og trusselsbillede, vi står i, så kommer det til at stille nye krav til vores redningsberedskab. Det er vi heldigvis allerede i fuld gang med, men i dag får vi input til yderligere tiltag, videre bidrag og til hvordan vi generelt løser opgaven bedre, sagde Torsten Schack Pedersen.

Han pegede på, at redningsberedskabet står over for flere og mere komplekse hændelser, der skal kunne håndteres samtidig – både Ruslands hybridkrig mod NATO og vesten og det stadig vildere klima, der for alvor viser tænder og kun vil blive voldsommere i fremtiden.

– Vi har et godt redningsberedskab i dag, men det er klart, at trusselsbilledet stiller nye krav til organiseringen og til samspillet, sagde ministeren og fortsatte:

– Vi har en opgave, som vi, kommunerne, staten og øvrige interessenter, skal løfte i fællesskab. Så redningsberedskabet skal stå stærkere i egen ret, og det skal være en indgroet del af Danmarks samlede beredskab.

Under overskriften ”Taktskifte for Danmarks redningsberedskab” er det otte medlemmer store ekspertpanel nået frem til tre pejlemærker og 10 konkrete anbefalinger, der taler ind i det nye risiko- og trusselsbillede og ser på de udfordringer, der præger redningsberedskabet i dag. For eksempel at risici og trusler er ligeglade med sektorer og forvaltningsniveauer, at der er uhensigtsmæssige geografiske og administrative grænser i beredskabet, og at der er en skarp opdeling mellem det statslige og det kommunale redningsberedskab.

Fælles plan, grundlag og rammer

Pejlemærkerne lyder, at redningsberedskabet skal være robust, så det kan håndtere alle typer af hændelser. Effektivt, så ressourcerne udnyttes hurtigt og bedst muligt. Og skalerbart, så det samlede redningsberedskab kan tilpasses forskelligartede, sammenfaldende og koblede hændelser.

Rikke Sønderriis, beredskabsdirektør i Frederiksborg Brand & Redning, satte ord på robusthedspejlemærket.

– Vi har brug for et stærkt fundament i bunden, men også en specialisering i toppen. Og når man står som lokal beredskabsaktør, har man brug for at vide, hvad de andre gør. Vi har simpelthen brug for en fælles plan, et fælles grundlag og nogle fælles rammer, så vi, når vi styrter ud og handler, også ved, hvad de andre gør, sagde hun.

For at sikre robusthed anbefaler ekspertpanelet, at der etableres et fælles planlægningsgrundlag for det samlede redningsberedskab. Derudover skal der stilles tydeligere krav til dimensionering af både kapaciteter og kompetencer lokalt, regionalt og nationalt og indføres minimumskrav. Og så skal der indføres et tilsyn på tværs af det samlede redningsberedskab, der skal agere ”fagligt fyrtårn” og bidrage til øget kvalitet og udbredelse af best practice.

Nyt regionalt beredskabsniveau

Rasmus Dahlberg, vicecenterleder og lektor ved SECURE, Roskilde Universitet, dykkede ned i anbefalingerne til effektivitet.

– Vi skal have en mere ensrettet struktur, der understøtter sammenhæng og koordination på tværs af redningsberedskabet. Det gør vi ved at give vores bidrag til at lave en forårsrengøring i det kludetæppe af geografiske inddelinger, vi er endt med i det danske redningsberedskab efter tre årtier med dyb fred, sagde han.

Ekspertpanelet anbefaler at lave et nyt regionalt niveau i redningsberedskabet, såkaldte beredskabsområder, der anbefales at være geografisk inddelt som sundhedsregionerne. Her skal lokale og nationale redningsberedskabsenheder i fællesskab planlægge og koordinere ressourcer.

– Det skal bidrage til, at de samlede kapaciteter og kompetencer samtænkes bedre og udnyttes effektivt på det regionale plan.

Under hvert af de fire beredskabsområder anbefaler eksperterne at etablere et regionalt operationscenter, der har et samlet overblik over de regionale ressourcer.

– Og så stiller vi os på skuldrene af tidligere kommissioner og ekspertgrupper og fastholder anbefalingen om, at vi skal bevæge os mod færre og større redningsberedskaber i Danmark. Vi mener, at vores samlede anbefalinger skaber en incitamentsstruktur, der stiller klare krav til kompetencer og kapaciteter både lokalt og nu også regionalt. Og det vil understøtte den naturlige udvikling frem mod færre, større og stærkere beredskabsenheder, lød det fra Rasmus Dahlberg.

Fælles beredskabsniveauer

For at gøre redningsberedskabet skalerbart, er der også brug for at tænke nyt. Her foreslår ekspertpanelet at indføre fælles beredskabsniveauer, der skal gælde på tværs af redningsberedskabet og understøtte evnen til at agere som et samlet redningsberedskab i ekstraordinære situationer.

På nationalt plan anbefales det, at der etableres et nationalt situationsoverblik over hændelser og ressourcer på tværs af redningsberedskabet. Det skal gøre det muligt tidligt at opsnappe ændringer i normalbilledet og understøtte styring og skalering af indsatsen.

– Det er en forudsætning, at der er en tæt forbindelse mellem de fire regionale operationscentre og det kommende nationale situationscenter, som samlet skal binde det lokale, det regionale og det nationale sammen, fortalte Christine Engel Christensen, vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Sidst, men ikke mindst, anbefales det, at selve beredskabsloven får en overhaling, så den afspejler det taktskifte, der er nødvendigt.

Og som den 10. anbefaling, der ikke hænger direkte sammen med de tre pejlemærker, anbefales et kompetenceløft i redningsberedskabet og en indsats for at styre rekrutteringen og tilknytningen af medarbejdere.

I retning af et totalberedskab

Rasmus Dahlberg håber, at anbefalingerne modtages som det, de er: En samlet pakke og ikke et katalog, man kan plukke fra.

– Og så kommer vi faktisk langt. For vi mener det helt oprigtigt, når vi siger, at vi står på et godt fundament. Vi har et professionelt, effektivt og robust redningsberedskab, men omstændighederne har forandret sig. Så det handler om at tage nogle af de gode praksisser, der sker rundtomkring, og skubbe på dem, siger Rasmus Dahlberg til Danske Kommuner og fortsætter:

– Vi prøver at sætte nogle faglige argumenter bag nogle tiltag, som også er anbefalet tidligere, og sige: ”Nu gør vi det”. Jeg fornemmer, at der er stor enighed om, at vi skal have et taktskifte, og også langt hen ad vejen om, hvad det er, vi skal gøre.

Bagerst i ekspertgruppens anbefalinger kigges der ud over Danmarks grænser. Både mod EU, men også mod vores nordiske naboer i Sverige, Norge og Finland, hvor de arbejder aktivt med at etablere et totalberedskab og udvikle den civile del af samfundets modstandsdygtighed. For selvom ekspertgruppens opgave har været at kigge på redningsberedskabet, kommer man ikke udenom også at kigge bredere på området.

– Vi har fået til opgave at kigge på redningsberedskabet, men vi siger, at vi afgiver vores anbefalinger under en rammen af et totalberedskab. For det er den vej, vi mener, vi skal. Og det er også den vej, jeg fornemmer, vi er på vej ad – en ”whole of society”-tænkning – lidt under pres fra EU blandt andet, siger Rasmus Dahlberg.

Med anbefalingerne håber han, at man ikke kommer til at begå de samme fejl som tidligere.

– Nu bidrager vi med den ost i Trivial Pursuit, som er redningsberedskabet. Men det, vi skal gøre anderledes nu, og som vi forsøger at bidrage med, er, at vi ikke skal begå de samme fejl som i de forgangne 30 år, hvor vi har lavet reformer og ændret på grænser uden at samtænke det i et totalforsvars- eller totalberedskabsperspektiv. Det, vi laver nu, skal passe ind, siger han.

Men redningsberedskabet er kernen, slår Rasmus Dahlberg fast.

– Så kommer myndighedsberedskabet og til sidst totalberedskabet. For det kan være ligegyldigt, hvor mange cybersikkerhedsstrategier og koncepter for totalberedskab vi har, hvis der ikke kommer en brandbil, når der er ild i et eller andet.

Nu skal anbefalingerne omsættes

I KL modtages ekspertpanelets anbefalinger positivt.

– Vi har i dag nogle stærke og dygtige beredskaber. Men de er gearet til gårsdagens kriser. Den nye sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringerne og den grønne omstilling kalder på, at vi skifter gear og får tunet beredskaberne ind til den nye virkelighed, vi står i, siger KL’s formand Martin Damm (V) i en pressemeddelelse, hvor han fortsætter:

– Vi har længe efterspurgt en mere klar retning fra regeringen på, hvilken beredskabsopgave kommunerne og de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte, og hvilke scenarier og kriser, vi skal forberede os på at kunne håndtere. Nu er der brug for, at anbefalingerne omsættes til virkeligheden, så vi kan få skabt nogle robuste beredskaber, der kan skabe tryghed i en ellers usikker tid.

Han peger blandt andet på ekspertudvalgets anbefalinger om et styrket samarbejde mellem de lokale og det statslige beredskab som et godt element.

For der er brug for at styrke samarbejdet på tværs, mener han.

– Klimaforandringer og hybridangreb kender ikke til de danske kommunegrænser. Og derfor kan det også give rigtig god mening at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne. Det vigtigste er, at vi får løftet beredskabsområdet og får et beredskab, der taler mere sammen. Der er en lang række detaljer ved forslaget, som fortsat udestår, men vi ser frem til at drøfte det nærmere, lyder det fra Martin Damm.