Socialdemokratiet vil sætte loft på 14 børn i indskolingen
Fremover skal der kun være 14 børn i klasserne i indskolingen, lyder det fra Socialdemokratiet i nyt udspil, der også vil forhindre skolelukninger i landdistrikterne.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Folkeskolen skal forandres markant, hvis det står til Socialdemokratiet.
Regeringspartiet præsenterede onsdag et stort udspil til det, de kalder ’lilleskolen’.
Med udspillet vil partiet sætte et klasseloft på 14 børn i 0. klasse til og med 3. klasse, hvilket ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) skal give mere tid til fordybelse og sikre, at lærerne får mere tid til at være lærer.
– Med kun 14 børn så tror jeg også, vi møder de behov, som mange af vores børnefamilier har, og vi giver børnene en bedre mulighed for at få relationer på tværs, sagde statsministeren på et pressemøde.
Med lilleskoleudspillet vil partiet investere fem milliarder kroner om året, afsætte seks milliarder kroner i engangsudgifter til blandt andet etablering af nye klasselokaler samt forhindre skolelukninger i landdistrikterne ved at sætte en halv milliard kroner af.
Og der er tale om helt nye og friske penge, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da udspillet blev præsenteret på et pressemøde. Kommunerne skal altså ikke rykke rundt i budgetterne, hvis lilleskolen bliver realiseret, lyder det.
Hvor pengene så skal komme fra, vil partiet endnu ikke svare på, men statsministeren satte streg under, at det bliver ikke finansieret af råderummet, og at det vil være ”socialt retfærdigt”.
Flere lærere, flere klasselokaler og færre skolelukninger
Hvis Socialdemokratiets ønske om et klasseloft på 14 børn i lilleskolen skal realiseres, kræver det mere plads og flere undervisere.
Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil forslaget betyde, at der kommer 4000 nye klasser og mindst lige så mange nye lærere og klasseledere. Og det, mener ministeren, kan man sagtens skaffe blandt de tusindvis af lærere, som har forladt deres fag, eller som stopper tidligt på læreruddannelsen.
De mange nye klasser kommer også til at kræve mere plads. Og en af de ting, de fremmødte journalister ville have svar på til pressemødet, var, om forslaget kræver, at der bygges nye skoler, eller om man må finde plads inden for de nuværende rammer.
Og her lød svaret, at begge dele kommer til at ske.
- Der er ikke én løsning, der passer på alle skoler, sagde Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune, der også deltog på pressemødet sammen med sine partifæller fra folketinget og pointerede, at det vigtige er, at det ikke er penge, som kommunerne skal tage fra et andet område, men penge, der kommer oven i.
Der er afsat 1,2 milliarder kroner til nyt personale til lilleskoleudspillet.
Men det er ikke kun skolens yngste, der kan se frem til et økonomisk løft. Socialdemokratiet vil også afsætte 700 millioner til mere undervisning i 4. og 9. klasse med to lærere, og så kan flere elever komme på lejrskole eller på ture ud af skolen.
– Det bliver op til en lokal beslutning af respekt for den frisættelse, vi også er tilhængere af. Så nogle steder vil man opleve en særlig indsats for matematik andre steder en ekstra ansættelse i SFO'en, eller måske nogle intensive læringsforløb i dansk for dem, der ikke har knækket læsekoden endnu. Alt det bliver afgjort lokalt, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Samtidig vil partiet sikre tryggere rammer for børnene i overgangen fra børnehave til skolelivet, fortalte Christina Krzyrosiak Hansen. Derfor foreslår partiet, at der afsættes penge til, at kommunerne fremover har fuld børnehavenormering frem til skolestart.
– Det betyder helt konkret, at fremover vil skolestarten på den måde blive tilrettelagt ud fra pædagogiske hensyn og ikke økonomiske hensyn, sagde Christina Krzyrosiak Hansen på pressemødet.
Det indeholder udspillet
• Der skal indføres et loft på 14 elever i klasserne fra 0. til 3. klasse, som skal rulles ud gradvist fra 2028.
• Forslaget vil føre til omkring 4.000 nye klasser og kræver mindst lige så mange nye lærere og klasseledere.
• Planen skal finansieres med en varig investering på 5 milliarder kroner til folkeskolen og 1,2 milliarder kroner til kompetenceopbygning.
• Partiet vil også afsætte penge til bedre normeringer i børnehaverne, så der maksimalt er seks børn pr. voksen.
• Der afsættes 500 millioner kroner om året for at undgå skolelukninger i landdistrikterne.
• Der lægges op til flere tolærertimer i 4. og 9. klasse samt flere udflugter.
• Partiet vil sætte penge af, så flere får mulighed for at komme på efterskole.
Udspil møder kritik
Socialdemokratiet lægger ikke skjul på, at det store udspil på folkeskoleområdet er et centralt valgløfte til vælgerne, som partiet vil gå til valg på ved et kommende folketingsvalg.
Og det fik allerede inden onsdagens pressemøde en kølig modtagelse fra flere af Socialdemokratiets politiske modstandere.
Til DR siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod (DF), der selv er uddannet lærer, at ingen rigtigt tror på, at forslaget bliver til virkelighed, og kalder udspillet for valgflæsk.
– Hvis det havde været så vigtigt for Socialdemokratiet, som de giver udtryk for, havde man nok ikke siddet i regering i seks år, før man kom med det her udspil, siger Peter Kofod.
Alternativets grundskoleordfører, Helene Brydensholt (Alt), går skridtet længere og kalder ifølge DR forslaget for en skamfuld omgang valgflæsk. Samtidig mener hun ikke, det er realistisk at finde hverken de fornødne lærere eller lokaler.
- Jeg har allerede hørt fra mange kommunalpolitikere, som tager sig til hovedet over det her forslag. For de kan ikke se, hvordan de skal få det til at fungere, siger hun til DR.
Også blandt de to andre regeringspartier er der en vis skepsis over for forslaget. Til Politiken siger både Venstre og Moderaterne, at de er klar til at styrke folkeskolen, men at de har svært ved at se det ske med det konkrete udspil.
