Sådan klarer du borgmesterjobbet: Husk du er borgmester hele tiden – også på ferien i Milano

Når man som nyvalgt borgmester rykker ind på borgmesterkontoret, er det ikke kun et nyt job, der venter. Privatlivet vil også ændre sig. Eller mere præcist forsvinde. For som borgmester er du ikke længere et privat menneske.

Sådan lyder det fra en række tidligere borgmestre, som Danske Kommuner har talt med. Heldigvis er de garvede borgmestre klar med en række gode råd til, hvordan man vænner sig til den nye opmærksomhed i det, de samstemmende kalder verdens bedste job.

– Det at være borgmester er en livsstil. Du er altid borgmester – også når du ses med dine venner eller familie. Du er også borgmester, når du husker ikke at gå over for rødt i fodgængerovergangen, eller når du går forbi en børnehave, og pædagogerne vinker, siger Marie Stærke (S), der har været borgmester i Køge Kommune de seneste otte år.

Selv når du rejser ud af landet, følger jobbet med. Det blev Marie Stærke opmærksom på, da hun var på bryllupsrejse med sin mand.

– Vi spiste på en udendørsrestaurant i Milano og havde en god lang snak. Da vi rejser os for at gå, siger gæsterne ved nabobordet: Hvor er det sjovt, vi skal helt til Milano for at møde vores borgmester. Der fik jeg lynhurtigt spolet tilbage og tænkt, hvad har vi talt om? Er der noget, som jeg helst ikke ville have haft frem?

Det manglende privatliv i offentligheden er en grundpræmis i borgmesterlivet, og den digitale udvikling har ikke gjort udfordringen mindre, lyder det fra Tonni Hansen (SF), der var borgmester i Langeland Kommune indtil årsskiftet.

– I dag er jeg blevet mere opmærksom på, hvad jeg siger, når jeg for eksempel taler i telefon i toget, fordi der kan sidde en person bagved og optage samtalen. Det er en præmis, som er blevet mere udtalt i de senere år, og det er den verden, som de nyvalgte går ind til, siger han.

Turen i Brugsen vil forandre sig

De fleste borgmestre vil også opleve, at turen ned i det lokale supermarked vil forandre sig. Her vil de støde på borgere, der gerne lige vil drøfte en flise, der ligger skævt nede i gågaden eller klassekvotienten på den lokale skole.

Det er en del af jobbet, lyder det fra Tina Mandrup (V), som var borgmester i Lejre Kommune frem til årsskiftet.

–Man skal virkelig kunne lide at møde mennesker. Og så skal man være god til læse, hvad det er for en situation, man står i, og hvad det er for et menneske, man møder, siger hun.

Hun bakkes op af sin tidligere borgmesterkollega Marie Stærke.

– Borgerne forventer, at du har tid til at tale, når de standser dig på gaden. De har en forventning om, at du lige kigger dem i øjnene og reagerer på det, de fortæller. Men borgerne forstår også godt, hvis du siger, at du bliver nødt til at komme videre. De ved godt, at en borgmester har travlt, siger hun.

Og så skal man ikke fortvivle, hvis man føler sig lidt akavet og overvældet over al opmærksomheden i begyndelsen, lyder rådet fra Steen Christiansen (S), der var borgmester i Albertslund Kommune gennem 16 år.

– Ja, man skal kunne lide at møde mennesker. Men det kommer også hen ad vejen. Jeg er selv lidt introvert af natur, og det er noget, jeg har skullet arbejde med som borgmester. Og man kan godt lære det, siger han.

Karsten Längerich (V), der har været borgmester i Allerød Kommune i otte år, råder de nyvalgte borgmestre til at huske at skelne mellem de forventninger, de har til sig selv – og de forventninger, som de tror, andre har til dem.

– Da jeg var borgmester gik jeg stadig ned i supermarkedet i en beskidt trøje efter en løbetur. Det har jeg været helt ligeglad med. Men jeg har talt med borgmesterkollegaer, der ikke kunne finde på at gå ud og handle, uden at de har været i bad og sat håret. Det er forskelligt fra person til person, hvad man har det godt med. Men jeg er ret sikker på, at det er sværere for kvinder end for mænd. Der er nogle andre forventninger til en kvindelig borgmester, end der er til en mandlig borgmester, siger han.

Kæden og ansvaret

Det er ikke kun en uafbrudt opmærksomhed i det offentlige rum, der følger med jobbet. Også ansvaret følger borgmesteren døgnet rundt, lyder det fra Tina Mandrup (V).

– Man skal indstille sig på, at det at være borgmester er en helt særlig opgave, som næsten fylder det hele. Du har ansvar for hele kommunen hele tiden, og når det går dårligt, peger pilen kun en vej, og det er på borgmesteren. Det skal man kunne bære og finde en balance i, siger hun.

I kommuner med en borgmesterkæde har de nyvalgte borgmestre allerede symbolsk mærket tyngden af ansvaret, da de på det konstituerende møde fik overdraget borgmesterkæden. I Lejre Kommune har de ikke en borgmesterkæde, men Tina Mandrup er helt skarp på, hvad kæden symboliserer.

– En borgmesterkæde skal ikke hænge om halsen som en tynd halskæde. En borgmesterkæde skal være tung, og den skal ligge hen over skuldrene for at minde borgmesteren om det store ansvar, han eller hun bærer på sine skuldre, forklarer hun.

Men trods ansvaret og det manglende privatliv slår hun fast, at der venter de nye borgmestre et helt fantastisk job.

– Det er et kæmpe privilegium så husk at nyde det, lyder det kort og godt fra Tina Mandrup.

Heller ikke Marie Stærke er et sekund i tvivl om, at opgaven er det hele værd trods både manglen på privatliv og ansvaret.

– Borgmesterjobbet er noget, der er inde i dig. Det er krævende og hårdt, men hvis du tager det på dig og accepterer det på godt og ondt, så føles det ikke hårdt på samme måde. Det er en titel, man bærer med både ærefrygt, ydmyghed og stolthed, siger hun.

Også Tonni Hansen slutter af med en lovprisning af borgmestergerningen.

– Jeg har elsket borgmesterjobbet. Hver evig eneste dag er jeg gået glad gennem byen og har glædet mig til at komme op på rådhuset. Det er en kæmpe ære at få lov til at repræsentere et lokalsamfund, og borgmesterjobbet er fyldt med gode oplevelser, siger han.