Gå til hovedindhold
Teknik

Vildt og voldsomt vintervejr dræner kommunernes vinterbudgetter: Nu rammer endnu et snevejr

Sneen ligger fortsat tilbage i store dele af Danmark. Dog ikke så meget på vejene, hvor kommunerne har knoklet i døgndrift for at rydde og salte. Men indsatsen koster, den koster meget, og mange steder er budgetterne ved at være brugt op. Nu kommer endnu et snevejr.

Foto: Colourbox

12. 02. 2026 - kl. 15:32
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Det er ikke engang to uger siden, at et omfattende snevejr – nogle steder ovenikøbet en snestorm – ramte Danmark, og store dele af landet er stadig klædt i hvidt. Snevejr er lig med snerydning, og frostvejr betyder, at vejene skal saltes. Og landet over har kommunerne arbejdet på højtryk for at gøre vejene fremkommelige.

Nu er et nyt snevejr på vej, og nogle steder lyder varslet igen på snestorm. Men med det omfattende snevejr for nylig er pengene til vintertjenesten allerede ved at slippe op mange steder.

Selvom det ved første snevejr hovedsageligt var den nordlige del af Lolland, der blev ramt, er forventningen, at det otte millioner kroner store budget til vintertjenesten for Lolland Kommune vil være brugt op ved udgangen af februar, selvom det var meningen, at en tredjedel skulle gemmes til sidst på året.

– Vi gik ind i vinterberedskabet i oktober, hvor vi lagde en plan for, hvordan vi ville håndtere tingene. Der er et serviceniveau, som er vedtaget af politikerne, men indstillet fra administrationen, og vi har ikke forberedt os anderledes på denne vinter end på alle mulige andre vintre. Nu har vi bare skullet lave noget mere, fortæller Morten Sander Dunch, der er leder af Lolland Kommunes driftsafdeling.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her