København kan blive nødt til at huse ukrainere i idrætshaller

Debatindlæg af Andreas Keil (S), beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune

I fire år har ukrainerne nu modstået Ruslands invasion, og dermed ikke kun forsvaret deres eget land, men også Europas ydre grænser. Igennem hele krigen har Danmark stået skulder ved skulder med Ukraine, og i København bakker vi selvsagt op om den linje.

Derfor ønsker vi også at gøre vores for at kunne give ukrainerne i Danmark de bedst mulige leveforhold, men på grund af rammerne er det ikke nogen nem opgave. I København har vi siden februar 2022 taget imod flere end 6.000 af de ukrainere, der er kommet til Danmark på flugt fra krigen. Sammen med resten af landets kommuner har vi løst en kæmpe opgave med at tage godt imod de mange mennesker, herunder finde steder, de kan bo, give dem danskundervisning og hjælpe dem i job.

I Københavns Kommunes midlertidige indkvartering bor der således i dag mere end 3.300 ukrainere, fordelt på 21 lokationer rundt om i byen. Vi har derudover været nødt til at leje to hoteller, og det er en dyr løsning.

Generelt bruger Københavns Kommune væsentligt flere penge på ukraineområdet, end vi bliver kompenseret for af staten. Det gør vi gerne, for sagen er vigtig, men derfor er der også brug for, at København bliver taget alvorligt, når vi siger, at vi er ved at løbe tør for plads til ukrainerne.

Vi har løbende vendt hver en sten på vores vej i jagten på alternative indkvarteringsløsninger. Blandt andet har vi etableret pavillonbyer, ombygget kontorbygninger og rakt ud til staten for at høre, om de har tomme bygninger i hovedstadsområdet, som kunne bruges til at huse ukrainere. Vi har også spurgt vores nabokommuner, om de har ledige pladser, vi kan leje. Svaret er et høfligt nej, og mange giver desuden udtryk for, at de selv er pressede.

Vi har derudover appelleret til regeringen om at få lov til at hæve huslejen for de af de kommunalt indkvarterede ukrainere, der har et job. For i København er det næsten fire ud af fem af de ukrainere, der er i stand til at varetage et job, der har et. Og deres muligheder for at finde et andet sted at bo er selvsagt bedre end for mange andre af de øvrige, vi har boende.

Så nu er vi kommet til et sted, hvor vi undersøger mulighederne for at oprette herbergslignende indkvartering. Det er langt fra et ønskescenarie, at københavnske idrætshaller skal tages i brug som sovesale, men det kan ende med at blive konsekvensen af den manglende plads.

Når vi kigger os omkring i Europa, kan vi se, at andre europæiske lande løbende har gjort det mindre attraktivt for de fordrevne ukrainere at søge dertil. For eksempel Tyskland, Polen og Norge.

På grund af nogle af vores nabolandes stramninger er Danmark pludseligt blevet et mere attraktivt land at komme til, og det presser indkvarteringspladsen yderligere. For her fire år efter krigens begyndelse kommer der stadig nye ukrainere til København. Lige nu ca. 25-30 hver eneste uge.

Derfor appellerer jeg til regeringen om at hjælpe kommunerne med at finde løsninger på pladsmanglen, så kommunernes midlertidige indkvartering i højere grad bliver for dem, der har allermest brug for den.