Beredskabet skal være totalt, og alle er klar – nu mangler blot en plan

Danmark skal have et totalberedskab. Sådan har det længe lydt fra eksperter, og KL og kommunerne har også peget på nødvendigheden af en ny organisering på beredskabsområdet.

For trusselsbilledet mod Danmark er mere alvorligt, end det har været siden anden verdenskrig. Vi ser flere både cyber- og hybridangreb, og samtidig giver klimaforandringerne stadigt voldsommere vejrhændelser. Det stiller nye krav til vores beredskab.

Fredag stemplede regeringen ind i snakken, da de kunne præsentere om ikke en decideret plan, så i hvert fald et koncept – og en hensigtserklæring om, at vi skal have et totalberedskab i Danmark.

Og mandag tog KL med en beredskabskonference hul på snakken om, hvad det indebærer.

– Det er ingen overdrivelse at sige, at vi befinder os i en af de sværeste sikkerhedspolitiske situationer siden anden verdenskrig. Det håber jeg er gået op for de fleste. Det er en ny virkelighed, som vi er nødt til at tilpasse os, og lad os sige det, som det er: kommunerne er blandt dem, der står i allerforreste linje, hvis krisen indtræffer, lød det fra Martin Damm (V), formand for KL.

For det er kommunerne, borgerne vender sig mod, hvis – eller når – en krise indtræffer. Og de forventer svar, slog formanden fast.

Han nævnte flere kommunale eksempler på, hvordan man allerede har oprustet beredskabet rundt omkring i landet. I Aarhus med et virksomhedsberedskab, i Odense med kriseøvelser og i Viborg med ”runnere”, der står klar i tilfælde af, at der indtræffer et uheld.

– Eksemplerne er rigtig mange, men de kan ikke stå alene. Det kan kommunerne heller ikke. I fredags kom regeringen med en melding om, at der nu skal indføres totalberedskab i Danmark. Det er en melding, vi er meget glade for, for det skal være med til at sætte en mere klar national retning. Totalberedskab vil kræve en markant omstilling af måden, vi som land har arbejdet med beredskab indtil nu. Og skal det lykkes, kræver det en stor fælles indsats, sagde Martin Damm.

Kigget sidemanden over skulderen

På konferencen var der blandt andet oplæg fra vores svenske og norske naboer. For her arbejder de allerede med totalberedskab. Og derfor kan vi med fordel lære af deres erfaringer, når vi nu selv skal til at gentænke vores beredskab.

Dem har KL også skelet til under tilblivelsen af de 10 forslag til en oprustning af beredskabet, som blev præsenteret mandag i forbindelse med konferencen.

– De er nemlig meget længere fremme end os, når det handler om at ruste samfundet til krise. Forhåbentlig kan vi lære af de erfaringer, de har gjort sig, lød det fra Martin Damm.

Torsten Schack Pedersen (V), minister for samfundssikkerhed og beredskab, har også kigget mod vores nordiske naboer i arbejdet op mod fredagens totalberedskabsudspil.

– Der er ingen tvivl om, at vores nordiske naboer er foran. Så vi stjæler med arme og ben i forhold til gode ideer. Grundlæggende har jeg bare fyldt ind på hylderne med gode forslag, og så skal de selvfølgelig sættes i en dansk kontekst, sagde han på konferencen, hvor han også satte flere ord på den totalberedskabsudmelding, han og regeringen kom med i fredags.

– Det betyder, at vi alle skal samarbejde om at øge landets samlede modstandsdygtighed. Det kræver en samlet indsats, ikke kun fra myndighederne, men fra myndigheder, virksomheder, organisationer, civilsamfund og den enkelte dansker for at vi i fællesskab kan forebygge og håndtere større hændelser, kriser, katastrofer og i værste fald krig. Selvom vi er stærke hver for sig, er vi stærkest som nation, når vi står sammen.

Og der skal fart på omstillingen, slog han fast.

– Vi står i en situation, der kalder på forandring, og forandring har det med at ske over tid. Men tid er en mangelvare, og verden er alt andet end normal. Derfor må vi se forandringer hurtigt, sagde Torsten Schack Pedersen, inden han sluttede:

– Jeg glæder mig til yderligere dialog og samarbejde. Konferencen her giver et rigtig godt afsæt.

Nu skal der lægges en plan

Totalberedskab handler om, at alle samfundets aktører spiller en rolle i beredskabet. Myndigheder, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og alle Danmarks borgere skal alle bidrage til vores fælles modstandsdygtighed og sikkerhed.

Men inden vi når dertil, er der brug for at få omsat regeringens melding til noget mere konkret, lød det fra Rasmus Dahlberg, lektor i samfundssikkerhed på Roskilde Universitet.

For det, regeringen er kommet med, er ikke en plan. Det er et koncept, og et meget overordnet et af slagsen, sagde han.

– Men det er også fint. For det er der, vi er nu, og konceptet er det, der skal samle vores tanker og give os et fælles sprog om, hvad det er, vi har gang i i Danmark. Vi har jo talt meget om, at vi er bagud i Danmark. Vi er fem år efter Sverige, 10 år efter Norge, og finnerne skal vi slet ikke sammenligne os med. Men det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at slå os selv i hovedet med det. I virkeligheden kan vi prøve at vende det til en styrkeposition, sagde han med henvisning til det nordiske samarbejde og det faktum, at vi kigger mod hinanden for inspiration på beredskabsområdet.

– Alle aktører i samfundet skal drages ind i en samlet strategisk tænkning om beredskab. Det er vi jo blevet enige om nu, fordi vi har fået noget, der står ”regeringen” på, og så kan vi komme videre i fortællingen. Så kan vi begynde at interessere os for, hvordan vi rent faktisk gør det.

Aktørerne er klar, men mangler klarhed

Og aktørerne er klar til at give en hånd med. På konferencen talte repræsentanter for erhvervsliv, civilsamfund, lønmodtagere og kommuner om, hvad de hver især kan bidrage med ind i et totalberedskab.

Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv, er glad for fredagens melding fra regeringen. For landets virksomheder har alt, hvad man kan forestille sig at få brug for i en krisesituation – og de vil gerne hjælpe.

– Det er et rigtig fint skridt på vejen. Der er nogle ting, vi kunne engang. En del af det skal vi lære igen, og en del af det skal vi forny. Heldigvis er det ikke så langt væk. Men forudsætningerne er nødt til at være på plads, for de danske virksomheder har alt, hvad vi skal bruge, uanset hvad der går galt. Vi har det hele. Så lad os nu lige lave aftalerne om, hvordan vi trækker på det, sagde han.

Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri, supplerede:

– Vi har rigtig mange løsninger, og vi har endnu ikke haft en medlemsvirksomhed, der har sagt, at de ikke vil bidrage, eller at de vil have en masse penge for det. De melder sig klar, for rigtig mange virksomheder oplever jo også, at verden bliver mere og mere usikker.

KL’s formand var også med på scenen som repræsentant for kommunerne. Ligesom virksomhederne gerne vil bidrage, men fortsat savner retning og klarhed, er det også tilfældet i kommunerne.

– Vi har været utålmodige efter at komme i gang, for jeg tror, at alle gerne vil. Men der er ingen, der har defineret, hvad det er for en opgave, vi skal løse, og hvem der skal gøre hvad. Vi kommer til at løbe forvirrede rundt, hvis ikke vi siger, hvad det er, vi skal ruste os til. Den tydelighed er ikke rigtig kommet ud over rampen endnu, lød det fra Martin Damm.

Han pegede på, at kommunerne allerede har gjort det, der er åbenlyst og sikret, at de borgere, kommunen har i sin varetægt, bliver taget hånd om i tilfælde af en krise.

– Vi har indrettet et højeffektivt samfund, hvor vi hver især har vores opgaver, som vi optimerer på. Nu skal vi lave noget i fællesskab, og det gør det lidt sværere. Vi er nødt til at få defineret, hvad vi skal løse og forberede os på, og så tror jeg også godt, vi kan, sagde Martin Damm.

Civilsamfund og lønmodtagere

Civilsamfundet spiller også en væsentlig rolle i et totalberedskab. Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors, har allerede set civilsamfundet løfte et stort ansvar i forbindelse med beredskabshændelser. Men også han peger på nødvendigheden af, at totalberedskabsudspillet bliver til en totalberedskabsplan, hvor alle aktører kan se, hvilken rolle de skal spille.

– Når det er sagt, agerer vi alle sammen allerede, når der er beredskabshændelser. Og vi har haft store beredskabshændelser allerede. Alene under Covid var der 20.000 borgere, der i løbet af 14 dage henvendte sig til Røde Kors for at tilbyde deres hjælp til det ene eller andet, sagde han og fortsatte:

– Antallet af folk, der gerne vil gøre noget, er enormt, og det er utrolig svært for offentlige myndigheder at håndtere. Det kan vi som civilsamfund håndtere. Og så kan vi nå nogle grupper, som man har svært ved at nå i kommunerne og fra myndighederne i almindelighed.

Og så er der alle lønmodtagerne, der kommer til at skulle løse en række nye opgaver, hvis Danmark bliver ramt af en krise – dem, der arbejder på landets plejehjem, sygehuse, vandforsyninger, elforsyninger og i de private virksomheder.

– Hvis vi skal have mange lønmodtagere til at give en ekstra skalle, når krisen opstår, kræver det inddragelse og involvering, og det kræver, at vi gør det nu. Ikke når krisen sker. Ministeren taler meget om virksomheder, arbejdsgiver og civilsamfund, og jeg synes, det er rigtig vigtigt. Men der bliver ikke talt om lønmodtagerne. Dem, der skal udføre konkrete opgaver, når krisen opstår. Vi er nødt til at sikre os, at lønmodtagerne er involveret mere bredt, sagde Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.