Et folketingsvalg kan gøre OK-forhandlinger sværere

Det sætter nogle afgørende principper på spil i den danske aftalemodel, når Christiansborg blander sig for meget.

Sådan lyder det fra Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

På det offentlige område har parterne netop taget hul på de overenskomstforhandlinger, der skal bestemme rammerne for offentlige ansatte. Men hvis Christiansborg kommer med for mange løfter, kan det gøre overenskomstforhandlingerne noget mere besværlige, advarer Nana Wesley Hansen.

– Vi har set en del politisering af overenskomstmæssige spørgsmål i den forstand, at det er blevet temaer for de politiske partier også at profilere sig på emner, der normalt er reguleret i overenskomsterne, siger hun.

Da man i 2023 lavede en trepartsaftale, der sikrede udvalgte grupper et ekstra lønløft, og hvor staten tilførte ekstra lønmidler, skulle det være en engangsforestilling. Men siden er blandt andet vilkårene for børnefamilier og spørgsmål om barns sygedage blevet noget, politiske partier med jævne mellemrum har haft holdninger til.

– Det udfordrer nogle meget grundlæggende principper i aftalemodellen. For eksempel er det et princip, at det er den konkurrenceudsatte private sektor, der skal lægge niveauet for lønudviklingen. Hvis man hele tiden kommer og tilfører midler til den offentlige sektor fra Christiansborg, så kan man ikke holde fast i det princip, siger Nana Wesley Hansen.

Med et folketingsvalg, der skal afvikles i løbet af 2026, mener arbejdsmarkedsforskeren, at der er risiko for, at partier også kan tage emner, der normalt hører under overenskomsterne, op. Og det vil være et problem, hvis det sker midt i forhandlingerne.

– Det kan gå hen og blive rigtig svært. Når der er forhandlinger, er der borgfred mellem lønmodtagere og arbejdsgiverorganisationerne om, at nu skal man ikke bejle til Christiansborg, men i stedet have fokus på forhandlingerne. Men hvis Christiansborg selv begynder at tale vildt meget om nogle emner, der rækker ind i forhandlingerne, kan det blive svært at sikre, at der ikke sker en eller anden form for sammenblanding, siger Nana Wesley Hansen.

Ifølge Nana Wesley Hansen er det ikke politisering i sig selv, der udgør et problem. Det gør derimod det, at politikerne risikerer at række ind i noget, der ellers er brugt tid og kræfter på at overveje og aftale grundigt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

– Hvis vi tager store bededag som eksempel, så satte man med fjernelsen af den en streg hen over noget af det, parterne havde siddet og forhandlet om ved overenskomstbordet. Når man forhandler og indgår en aftale, tager man også ansvar for indholdet i aftalen, og det risikerer man altså at annullere på denne her måde. Og så risikerer man også, at nogle ”shopper rundt” og tænker, at de lige kan få nogle goder hos nogle politikere der, og nogle andre goder hos nogle andre politikere der, siger Nana Wesley Hansen, der derfor slår fast, at Christiansborg skal være uhyre varsom med, at der går for meget politik i overenskomstsystemet.

– Hvis man holder fast i, at løn og arbejdsvilkår er noget, arbejdsmarkedets parter tager ansvar for ved forhandlingsbordet, så er det ikke sundt for aftalemodellen, at der politisk indblanding.