Nu går OK26 i gang: Her er de store temaer

Alle medarbejdere skal have en reallønstigning. Landets kommunale medarbejdere skal også have en fritvalgskonto og mere fleksibilitet. Lønnet frihed på barnets første, anden og tredje sygedag skal fremover være en ret, og den dag, en medarbejder kaldes hjem på grund af sit barns sygdom, skal regnes som en nul-dag.

Sådan har kravene lydt fra lønmodtagerne.

På arbejdsgiversiden er det vigtigste for KL at imødekomme rekrutteringsudfordringer i kommunerne, understøtte fleksible arbejdspladser og at sikre en samfundsøkonomisk ansvarlig lønudvikling og øget arbejdsudbud. Derudover vil KL gøre det lettere at sætte overenskomstaftalerne i en lokal kontekst.

Banen er med andre ord kridtet op, og nu tager Forhandlingsfællesskabet og KL med det første politiske forhandlingsmøde for alvor hul på overenskomstforhandlingerne for omkring en halv million kommunalt ansatte.

Forhandlinger, der kan ende med et banebrydende overenskomstresultat, vurderer Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

– Det er nogle meget principielle og svære diskussioner, der skal tages fat om, og overenskomstforhandlingerne kan blive banebrydende i den forstand, at man skal forsøge at blive enige om nogle modeller, som også er bæredygtige i fremtiden, siger Nana Wesley Hansen.

Og der er to helt store temaer på spil i forhandlingerne, vurderer  Nana Wesley Hansen: lønstruktur og fleksibilitet.

Stort lønspørgsmål kan blive svært

Mens fagbevægelsen har krævet reallønsstigninger, dækker lønstruktur over, at parterne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne skal finde frem til en ”mere bæredygtig og fleksibel” løndannelse. Det blev aftalt i treparten fra 2023, der gav udvalgte grupper et ekstra lønløft. Ifølge Nana Wesley Hansen har der i den mellemliggende periode foregået et forberedende arbejde mellem parterne, uden man dog er nået frem til nogle konkrete løsninger.

– Det handler om, om man kan nå frem til at bruge lønmidlerne mere strategisk for at underbygge nogle områder, hvor der eksempelvis kan være særlige rekrutteringsudfordringer, siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:

– Det er udfordrende i den offentlige aftalemodel, hvor man i højere grad har haft tendens til ens procentuelle lønstigninger. Og hvis man skal bruge lønmidlerne mere strategisk, vil det i realiteten betyde, at nogle grupper får mindre end andre, fordi der skal være mere til nogle bestemte grupper. Så det er noget, man har svært ved at blive enige om.

Ikke desto mindre er det ambitionen, at man ved overenskomstforhandlingerne skal finde frem til nogle bærende principper for, at der kan øremærkes løn til nogle bestemte grupper. Og det er det, der får Nana Wesley Hansen til at kalde overenskomsten for potentielt banebrydende.

– Det er intentionen, at man nu skal forsøge at nå frem til noget, som man også kan bruge i fremtiden, konstaterer hun.

En presbold på det offentlige

Og så er der det evigt tilbagevendende tema om kroner og øre. Lønmodtagerne kræver reallønsstigninger, og det er der ifølge Nana Wesley Hansen umiddelbart ikke meget, der står i vejen for.

– Hvis ellers denne her relativt stabile økonomi, vi er i nu, fortsætter, så ser det ikke helt umuligt ud, siger Nana Wesley Hansen.

Men kunsten er samtidig at holde en balance, hvor det offentlige ikke bliver lønførende, påpeger hun.

– Det er ikke meningen, det offentlige skal blive lønførende eller lægge niveauet for lønudviklingen i Danmark, siger Nana Wesley Hansen og påpeger, at resultatet af overenskomstforhandlingerne på det private område sidste år lægger pres på kommunerne på et andet punkt.

Her blev fritvalgsordningen på det private område nemlig udvidet til blandt andet også at gælde barns 3. sygedag, ret til at ledsage familiemedlemmer til aftaler i det offentlige ved sygdom og børneomsorgsdage.

– Det er ret meget til at tage og mærke og føle på for lønmodtagerne, som oplagt vil tænke: ”Det skal vi da også have på det offentlige område.” Det er faktisk også traditionelt det offentlige område, der er gået først med den slags ting, men ikke denne gang, og det lægger lidt en presbold ind, fordi arbejdsgiverne på det offentlige område fortsat har stærkt fokus på arbejdsudbuddet og at sikre attraktive arbejdspladser, som kan tiltrække arbejdskraft, siger Nana Wesley Hansen.

Den helt store forskel er dog, at der på det private område er en fritvalgsordning, hvor lønmodtagerne enten kan vælge at få udbetalt det, der typisk svarer til en månedsløn, eller bruge pengene til for eksempel barns 3. sygedag eller børneomsorgsdage. Omvendt er det traditionelt fællesskabet, der har betalt for lignende fleksibilitet i det offentlige.

– Når man har sikret for eksempel barns sygedag i de offentlige overenskomster, er det blevet betalt ved det centrale bord af alle, og når man så holder fri, så holder man bare fri med den løn, man har. Man har ikke en ekstra konto, som kommer i spil. Regningen er betalt. Og spørgsmålet er, om man vil videre ad den vej, eller man i højere grad vil lave nogle modeller, der minder om dem på det private område. Det er nogle ret principielle diskussioner om, hvordan overenskomsten skal udvikle sig på det offentlige område, siger Nana Wesley Hansen.

Lav risiko for konflikt

Med andre ord er der altså meget på spil ved overenskomstforhandlingerne, hvor KL forhandler på arbejdsgiversiden og over 100 overenskomster skal fornys.

Skal Nana Wesley Hansen spå om, hvordan forhandlingerne vil spænde af, vurderer hun parterne til at ligge lavt på konfliktbarometeret.

– Mit indtryk er, at alle går til de her forhandlinger med det udgangspunkt, at de faktisk kan lande nogle gode aftaler. Og noget af det, der taler for det, er også, at vi står en fornuftig økonomisk situation, så der er rent faktisk noget at forhandle om, siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:

– Jeg tror, udgangspunktet er, at man gerne vil lande nogle aftaler. Men det er også nogle store og svære spørgsmål, man skal diskutere og tage fat om. Det kan blive meget svært. Men jeg tror på, det nok skal lykkes.