Sådan klarer du borgmesterjobbet: Få styr på din kalender og husk, at du godt må sige nej
Du kan arbejde solen sort. Men det bliver du ikke en bedre borgmester af. Borgerne har brug for en borgmester, der sover godt, får frisk luft og ser sin familie. Sådan lyder det vigtigste råd til de nyvalgte borgmestre fra en række erfarne af slagsen.
Alfred Brunsgaard (V) er netop begyndt sin første borgmesterperiode i Skive Kommune og står ligesom andre nyvalgte borgmestre overfor en stor opgave. Foto: Skive Kommune
98 borgmestre træder i disse dage ind på borgmesterkontoret fulde af energi og store ambitioner.
I 40 af landets kommuner skal der et helt nyt navn på dørskiltet, og en dugfrisk borgmester skal i løbet af de næste uger finde sig til rette i borgmesterstolen.
Og der er meget at lære som ny borgmester. Det kan pludselig blive en meget anderledes oplevelse at gå i Brugsen, og der bliver helt sikkert færre huller i kalenderen.
Derfor har Danske Kommuner bedt en række garvede borgmestre, der enten frivilligt eller ufrivilligt har lagt borgmesterkæden fra sig for denne gang, dele deres bedste råd til landets nye borgmestre.
De betegner samstemmende borgmestergerningen som et fantastisk job, men også et job, hvor man fra første dag skal sørge for at få styr på kalenderen.
Marie Stærke (S), der har været borgmester i Køge Kommune i sammenlagt 15 år, er ikke i tvivl om, at det allervigtigste råd til landets borgmestre er at få styr på prioriteterne.
– Du kan arbejde solen sort, og du kan fylde din kalender døgnet rundt. Men du bliver ikke en bedre borgmester af at slide dig selv op og arbejde 12 timer i døgnet. Borgerne har brug for en borgmester, der sover godt, får frisk luft og ser sine venner og familie. Det er her, du henter det overskud, du skal bruge på at være en god borgmester, siger Marie Stærke.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her