Christoffer Lorenzen (K) er blevet Hillerød Kommunes nye borgmester og er nu startet i rollen som en af landet yngste af slagsen.
Fra budgetprocesser til vuggestue: Første dag på job som Hillerøds ny borgmester
Opgaverne er mange og forskellige, når man får muligheden for at sætte sig for bordenden i en kommunalbestyrelse. Det mærkede Christoffer Lorenzen (K) allerede på sin første arbejdsdag dag som Hillerøds nye borgmester.
7. januar 2026
af Martin Pedersen, marp@kl.dk / foto: Jakob Carlsen
Det er ikke første gang, at Christoffer Lorenzen (K) parkerer sin gamle Toyota Yaris foran rådhuset i Hillerød.
Men denne bidende kolde tirsdag morgen i januar klokken 8.30 er det første gang, han gør det som kommunens nye borgmester.
Dagen forinden har han sammen med resten af landets borgmestre været til nytårskur hos kongeparret, men i dag er den første rigtige arbejdsdag.
– Det giver lidt flashback til første skoledag. Jeg har glædet mig og virkelig set meget frem til den her dag. Og det har jeg jo gjort i lang tid. Så derfor har forventningens glæden nok også gjort den spændthed endnu større, siger han.
Christoffer Lorenzen har én periode i kommunalbestyrelsen i bagagen. Han er 31 år gammel, skolelærer gennem 12 år, nu nyvalgt borgmester og en af landets yngste af slagsen.
– Jeg er vokset op i et hjem, hvor vi ikke har været politisk aktive udadtil, men vi har altid drøftet politik over middagsbordet. Jeg har en grundlæggende kærlighed til kommunen og er opdraget med, at det er naturligt at tale om politik. Og hvis man vil ændre på noget, så må man altså være en del af det fællesskab, der kan ændre det, siger han og fortsætter:
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her