Gå til hovedindhold
Det specialiserede socialområde
Social

Særlig socialindsats på Bornholm har samlet ansvaret ét sted - og det har virket

For tre år siden gik Bornholms Regionskommune i gang med projektet MIFU for nogle af de allermest udsatte unge mennesker. MIFU samler behandlings- og myndighedsansvar i ét team, og det har været afgørende for projektets succes, forklarer forebyggelsesleder. Og så har projektet sparet kommunen millioner.

Foto: Colourbox

07. 01. 2026 - kl. 16:09
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Bornholms Regionskommune har de seneste tre år arbejdet med projektet MIFU, Modning af Intensive Forløb til Unge. Og det har vist sig at være både bedre og billigere end de tilbud, man hidtil har benyttet sig af til målgruppen – nogle af de allermest udsatte unge.

– Det er en gruppe unge, vi har kendt det meste af deres liv. Der har været en børnesag af en art, som for de fleste har udviklet sig til en PPR-sag. De har ikke kunnet gå i almindelig folkeskole, de har begået kriminalitet af forskellig slags – fra ulovlige knallerter til vold og voldtægt – og så er de blevet anbragt, fortæller Karina Elkjær, der er leder af forebyggende indsatser og projekter i Bornholms Regionskommune.

MIFU-projektet kom i stand i samarbejde med Socialstyrelsen, der udbød en pulje til udadreagerende unge med komplekse problemer. Det var et krav fra Socialstyrelsen, at der for de unge i målgruppen tidligere var forsøgt gentagne sociale indsatser.

– Endelig var der en pulje til den målgruppe, vi lykkedes allerdårligst med, så den søgte vi, vi fik to millioner kroner, og så lavede vi MIFU, siger Karina Elkjær.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her