Nyborg vil ikke længere lappe huller: Økonomisk omlægning skal bringe kommunen på forkant med svær udvikling

Der bliver flere og flere ældre over 80 år, der har brug for pleje og hjælp, i Nyborg Kommune. Faktisk forventer kommunen, at antallet af +80-årige stiger med 99 procent frem mod 2050.

Samtidig stiger kommunens udgifter på socialområdet med hastigere fart end resten af landet. Den årlige vækst på området er i Nyborg 11,8 procent, mens det er 7 procent på landsplan.

Det betyder, at administrationen i Nyborg forventer, at der allerede i år skal findes 72 millioner kroner ekstra, og at det vil stige til over 200 millioner kroner i 2030. Derfor skal økonomiudvalget i Nyborg nu tage stilling til en omfordeling af økonomien, så kommunen kan komme på forkant med udviklingen.

– Vi reagerer på, at vi kan se, at vores befolkningssammensætning ændrer sig, og at det går overraskende hurtigt. Og så har vi samtidig flere borgere, der har brug for hjælp og bistand fra kommunen. Det udfordrer vores økonomi, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.

Han pointerer, at Nyborg for seks-syv år siden lå på samme socioøkonomiske niveau med de øvrige fynske kommuner. Det har i den grad ændret sig.

– På under 10 år er vi gået fra at have en befolkningssammensætning, der ligner det øvrige Fyn, til at have en befolkningssammensætning, som mere ligner Tønder eller Langelands. Det er gået ret stærkt. Vi har håndteret det i vores økonomi i de seneste budgetter, men når vi regner på denne her udvikling, har vi brug for godt 200 millioner kroner i denne byrådsperiode til at håndtere det. Derfor vil vi gerne udvise rettidig omhu, siger Tim Jeppesen.

Brug for flere borgere

Det er ikke kun en omlægning af økonomien, kommunen nu lægger op til. Der er også brug for at udvikle Nyborg for at tiltrække flere skatteborgere.

– Vi foreslår at afsætte nogle midler til at påvirke den befolkningssammensætning, vi har, igennem fokus på bosætning. Det kan godt være en svær diskussion, at man skal spare penge for at investere dem i administrationen, så vi kan arbejde med bosætning. Det er jo at flytte nogle penge fra de varme hænder til kolde hænder, der kan lave udviklingsplaner, lokalplaner og den slags. Men det er fordi, der er brug for både at spare og at arbejde med bosætning, så vi kan vende den demografiske udvikling, vi ser, siger Tim Jeppesen, som ikke mener, at Nyborg Kommune har været for dårlig til at lave prognoser og forudse udviklingen.

– Men vi har måske ikke været gode nok til at tage konsekvensen af de prognoser. Det er sådan set ikke, fordi vi gætter forkert på, hvor mange borgere, vi har, der har brug for hjælp. Men de borgere, vi har, bliver dyrere og dyrere, siger han.

Ifølge kommunaldirektøren har han brugt mange timer på at overveje, om det er rette tid at reagere. For det er en stor opgave at sætte en helt ny kommunalbestyrelse og et helt nyt økonomiudvalg på, medgiver han.

– Men vi ser det, vi ser, og det synes jeg, vi har en forpligtelse til at drøfte. Jeg synes, det er ærgerligt, at et nyt byråd skal i gang på den måde. Det havde jo været mere spændende for et nyt byrådsmedlem at bruge den første tid på noget andet. Men vi er nok nødt til også at prioritere det her, siger Tim Jeppesen og tilføjer, at kommunen desuden lægger op til at nedsætte en ekspertgruppe, som skal komme med inspirationsforslag til, hvordan kommunen kan håndtere den økonomiske situation og arbejde videre med bosætning.

Kræver alle mand ombord

Borgmester Kenneth Muus (V) erkender, at det ikke er den sjoveste start for det nye byråd.

– Men det handler om at få det på plads, selvom ”på plads” er en meget, meget svær øvelse, siger han.

Opgavens omfang taget i betragtning håber han, at hele byrådet vil engagere sig i den. Det er vigtigt, mener han.

– Når det er så store beslutninger, ligesom når vi eksempelvis laver store investeringsstrategier, så er det noget, der kalder på, at alle går med ombord i det. Bredden er vigtig i det, så vi få input fra alle de respektive partier, siger Kenneth Muus.

Og det er vigtigt at komme i gang med det samme, mener borgmesteren.

– Vi tør ikke vente på en udligningsreform i 2029. Det ville være uansvarligt ikke at tage hul på opgaven. Det betyder, at vi skal kigge ned i alle værktøjerne, ligesom jeg i øvrigt tror, at flere andre kommuner skal ud og i gang med, siger han.

Han nævner serviceniveauet som et af de værktøjer.

– Vi har på nogle området et højt serviceniveau, også når vi sammenligner med andre kommuner. Det bliver vi nødt til at kigge på, og så bliver vi nødt til at tage den svære diskussion med hinanden om det. Og så kan det også være, der er nogle områder, hvor vi skal sige farvel til nogle medarbejdere, mens vi samtidig investerer i nogle andre, der kommer til, siger han og fortsætter:

– Det bliver en meget svær opgave, det her. Men det, at den er svær, er intet argument for ikke at løse den.