Forsøg i Helsingør fjerner 99 procent af PFAS fra spildevand
Ny metode har renset stort set alt PFAS ud af spildevandet fra lokalt deponi i Helsingør Kommune. Nu efterlyser formand for Forsyning Helsingør klare grænseværdier og svar på, hvad rensningen må koste borgerne.
Spildevandet – før og efter – det er blevet renset med ny metode på deponiet ved Skibstrup Affaldscenter. Foto: Helsingør Forsyning
Det kommunalt ejede Forsyning Helsingør har i et nyt forsøg fjernet 99 procent af PFAS fra spildevandet fra det lokale deponi på Skibstrup Affaldscenter og bringer dermed udledningen under grænseværdien.
Resultaterne betyder, at stort set alt PFAS fra deponiet potentielt kan forhindres i at ende i spildevandet, og det vækker glæde hos bestyrelsesformand og byrådsmedlem Jens Bertram (K).
– Vi er meget glade for, at vores forsøg viser så fine resultater og kaster nyt lys over mulighederne for at rense for PFAS fra vores deponier, siger han.
Forsyningsselskabets forsøg på at fjerne de sundhedsskadelige flourstoffer blev indledt sidste år, efter et laboratorieforsøg på DTU havde vist, at det var muligt at rense PFAS ud af spildevandet.
Forsøget i Helsingør er gennemført i samarbejde med den danske start up-virksomhed BioScavange, og her lykkes det altså, at fjerne 99 procent af de to store PFAS-grupper. I dag kan de fleste velafprøvede teknologier kun rense op til 80 procent i forhold til grænseværdierne.
Lokal teflonproduktion
Problematikken omkring PFAS har gennem længere tid fyldt meget i Helsingør Kommune, hvor særligt forureningen fra teflonvirksomheden Accoats har skabt lokal opmærksomhed på håndteringen af sundhedsfarlige stoffer.
– PFAS har fyldt rigtig meget i mediebilledet heroppe netop på grund af Accoats, og vi har et deponi ude på Skibstrup Affaldscenter, som gennem årene har modtaget store mængder affald. Derfor synes vi kun, at det er rettidig omhu at sætte gang i sådan et forsøg, siger Jens Bertram.
Midt i glæden over de gode resultater, efterlyser Jens Bertram dog også et større nationalt fokus på PFAS.
– Man skal passe på, at det ikke bliver en jubelrus. For samtidig med, at vi renser for PFAS findes det stadig overalt omkring os, og det er stadig tilladt at bruge i mange dagligdagsprodukter som for eksempel maling, elektronik og emballage. Der vil jeg gerne komme med et opråb til staten om at komme på banen med egentlig lovgivning.
Jens Bertram peger samtidig på, at PFAS fra deponier er et voksende problem i hele landet. Og at det bør give anledning til nationale overvejelser omkring kravene til grænseværdier.
– Jeg kunne godt ønske mig en bedre national koordinering på området. Vi mangler nogle klare grænseværdier, så vi har noget at forholde os til. I dag kan man forestille sig en kommune, hvor det bliver meget dyrt for borgerne, fordi kommunen vælger at rense spildevandet for PFAS, mens nabokommunen helt undlader at rense, siger Jens Bertram og forsætter:
– Det kan jo give kæmpe store forskelle på borgernes udgifter alt efter hvilken kommune, de bor i. Jeg mener, det bør være et nationalt ansvar at udstikke retningslinjer for, hvordan vi mest effektivt og fornuftigt håndterer udfordringer med evighedskemikalier som PFAS med de ressourcer, der er til rådighed.
PFAS
Der findes op til 12.000 forskellige typer af PFAS, der har været brugt i industrien på verdensplan siden 1950’erne.
PFAS har været populært på grund af deres særlige vand- og fedtafvisende egenskaber.
Det er blevet brugt til for eksempel pizzabakker, madpapir, tøj, sko og teflon-pander. En særlig type af PFAS er blevet brugt til brandskum.
Kilde: Miljøstyrelsen
Permanent anlæg
Med baggrund i de gode resultater vil Forsyning Helsingør nu undersøge muligheden for at etablere et permanent fuldskalaanlæg, der skal rense alt spildevand fra både det gamle inaktive deponi og fra det aktive deponi på Skibstrup Affaldscenter – inden det ledes til renseanlægget.
Forsyning Helsingør håber at sende at sende opgaven i udbud – forventeligt i løbet af 2026.
– Vi vil nu arbejde videre med at undersøge mulighederne, men vi skal naturligvis også se på økonomien i det, siger Jens Bertram og fortsætter:
– Spildevand er et monopol, og borgerne kan jo ikke melde sig ud. Så hvis vi beslutter at rense spildevandet, så bliver det vores spildevandskunder, der skal betale. Så hvad må det koste dem? Det spørgsmål ville jeg rigtig gerne sende videre til Christiansborg-politikerne.
Hvad er et deponi?
Deponier er sikre miljøanlæg, hvor man placerer det affald, som ikke kan genbruges, genanvendes eller energiudnyttes. Placeringen på et sikret deponi begrænser de negative konsekvenser for miljø, natur og mennesker.