Gå til hovedindhold
Dagtilbud
Børn
Økonomi

Penge til personale og lavere forældrebetaling i dagtilbud er sendt afsted

Kommunerne har modtaget de første 140 millioner ud af i alt 1,7 milliarder til at ansætte mere personale og sænke forældrebetalingen i dagtilbud.

Foto: Colourbox

21. 01. 2026 - kl. 12:26
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

Indhold

    Kommunerne har nu modtaget 140 millioner kroner af de i alt 1,7 milliarder, som skal være med til at sikre mere pædagogisk personale i dagtilbud, helt konkret 1.400 flere ansatte, og en lavere forældrebetaling.

    Midlerne stammer fra finanslovsaftalen mellem regeringen og Konservative.

    De 140 millioner vil blive spredt ud som månedlige beløb til kommunerne.

    – Pengene er sendt afsted. Nu forventer jeg, at kommunerne bruger dem på det, vi politisk har aftalt: Flere voksne i vuggestuer og børnehaver og lavere regninger til forældrene i vuggestue, børnehave og dagpleje. Stillingerne skal slås op, og familierne skal kunne mærke lettelsen hurtigst muligt, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

    Med finansloven blev det desuden besluttet, at ledere fremover skal udgå af opgørelsen af minimumsnormeringer – hvilket vil medføre, at der skal ansættes knap 1.400 årsværk for at leve op til kravet om minimumsnormeringer.

    I december blev det dog meldt ud, at kravet om at sænke forældrebetalingen og den nye opgørelse af minimumsnormeringer ville blive udskudt til 2027.

    Det skete som led i en aftale mellem regeringen og KL.

    Og det var positivt, lød det fra KL-formand Martin Damm (V).

    Det ville nemlig blive svært at leve op til, blandt andet fordi kommunerne allerede har lavet deres budgetter.

    – Udskydelsen giver os et pusterum til at tage diskussionen i økonomiforhandlingerne. Ellers ville enkelte kommuner allerede i 2026 skulle genåbne deres budgetter og finde besparelser midt på året for at kunne implementere loven, sagde han til Danske Kommuner.

    Ved at lade ledere udgå af opgørelsen tager man ifølge Martin Damm nemlig 2.900 personer ud af regnestykket. Men man lægger kun 1.400 årsværk ind som ny arbejdskraft.

    Og så går regnestykket ikke op, lød det fra KL-formanden.

    – Når kravet bliver til lov, vil mange kommuner skulle spare på andre områder for at kunne leve op til det, fordi pengene, der følger med, ikke rækker. Derfor er det afgørende, at vi får det på plads i økonomiforhandlingerne.

    Midlerne, som kommunerne modtager i 2026 skal anvendes til både at ansætte mere personale, men også til indfasning af lovkravet om forældrebetaling og at ledere udgår af normeringsopgørelsen i 2027.

    Mere fra forsiden