Sådan klarer du borgmesterjobbet: Sluk telefonen og lad pressen vente

98 borgmestre sætter sig i disse uger i borgmesterstolen. Nogle er garvede, mens andre er helt nye i jobbet. Fælles for dem alle er, at de vil opleve en overvældende opmærksomhed fra både journalister og på de sociale medier.

Det kan være svært at navigere i den store interesse, og forventningen om konstant at være på kan opleves som et stort pres.

Derfor har Danske Kommuner bedt en række garvede borgmestre, der enten frivilligt eller ufrivilligt har lagt borgmesterkæden fra sig for denne gang, dele deres bedste råd til landets nye borgmestre.

Marie Stærke (S) har været borgmester i Køge Kommune i sammenlagt otte år, og hendes første råd til de nyvalgte borgmestre er helt simpelt at lade journalisterne vente.

– Der sker en kæmpe ændring, fra du er kandidat, til du bliver borgmester. Når du er kandidat, vil du rigtig gerne i medierne. Når du først er borgmester, skal medierne nok komme til dig. Og de skal nok vente på, at du har tid, siger hun.

Marie Stærke fremhæver, at det er en position, de nyvalgte borgmestre med fordel kan benytte sig af, hvis de føler, at de har brug tid til at undersøge noget nærmere, før de svarer.

– Det er noget, man lige skal vænne sig til som ny borgmester. Du skal selvfølgelig være høflig og imødekommende, men du behøver ikke svare journalisterne med det samme hver gang. Du må godt lige trække vejret og sige, at du har tid i morgen klokken 12, siger hun.

Karsten Längerich (V), der er tidligere borgmester i Allerød Kommune, råder samtidig de nyvalgte til relativt hurtigt at gøre sig klart, hvilken relation de ønsker til medierne.

– Mange borgmestre begynder deres første periode med en positiv og idealistisk tilgang om, at de gerne vil lave kommunikation på en ny måde og være mere åbne over journalisterne. Men de risikerer, at de ikke få sat de grænser, der er brug for i relationen til pressen.

De nye borgmestre skal for eksempel huske og spørge sig selv, hvordan de mener, at relationen mellem et lokalmedie og en borgmester bør være på den lange bane, lyder det fra Karsten Längerich.

– Smider du alt, hvad du har i hænderne, når det lokale medie ringer? Hvor meget vil du fortælle om dit privatliv, og må fotograferne komme hjem og tage billeder hos dig privat? Det er spørgsmål, man med fordel kan overveje, før man står i situationen, siger han.

Karsten Längerich anerkender, at alle har forskellige grænser, og at det for nogle politikere kan have stor værdi at have et tæt og åbent forhold til pressen.

– Men det kan være svært at forudse i begyndelsen af borgmesterperioden, hvad er det for et niveau, man vil være med på i længden. Og når du først har ladet pressen komme tæt på, er det svært at bakke ud igen. Det er nemmere at lægge lidt forsigtigt ud og så åbne mere op hen ad vejen, siger han.

En ny tidsrøver

De seneste år er aktiviteten på de sociale medier vokset med hastig fart. Og for mange borgmestre er de sociale medier blevet en ny voldsom tidsrøver.

En tidsrøver, som ifølge Tonni Hansen (SF), tidligere borgmester i Langeland Kommune, spiller en kæmpe rolle i den belastning, som mange borgmestre oplever.

– Du risikerer nemt at blive en slave af de sociale medier og være på nærmest 24 timer i døgnet, fordi der altid er et opslag, du bør svare på. Du risikerer at glemme det egentlige arbejde i dit borgmesterhverv og måske næsten endnu værre din familie. På den måde ender du nemt i en spiral af dårlig samvittighed, siger han.

Også Tina Mandrup (V), der har været borgmester i Lejre Kommune frem til årsskiftet, har bemærket, at det forventes, at der bruges mere og mere tid på de sociale medier.

– Man skal selv lave opslag til både Instagram, Facebook og LinkedIn og forholde sig til det, der forgår på de forskellige platforme. Det er et ekstra arbejde, og det er noget, man gør om aftenen eller tidligt om morgen, siger hun.

For at undgå den fælde har Tonni Hansen de seneste to år næsten ikke været på Facebook.

– Jeg laver stadig opslag, og jeg svarer også på mine egne opslag. Men jeg har slået alle notifikationer fra på min telefon. Jeg kigger på min telefon, når jeg mener, at jeg har tid til det, og det er nødvendigt, siger han og erkender i samme åndedrag, at det er en løsning, der også har sine ulemper.

– Det er en strategi, hvor man skal kunne leve med, at der måske er et opslag, der går helt amok, og hvor man bliver svinet til. Der skal man være lidt hårdhudet, siger han.

Mavepustere og maveboostere

Undersøgelse på undersøgelse har i den forløbne valgperiode slået fast, at chikane og trusler på de sociale medier er hverdagskost for en del af landets lokalpolitikere. Og flere borgmestre er i perioden stået frem og har fortalt om alt fra sexistiske kommentarer til direkte dødstrusler.

Marie Stærke råder de nyvalgte til at huske på, at selvom det lyder personligt, så er det borgmesteren, der bliver angrebet.

– Man skal prøve ikke at tage det personligt – men det gør man jo alligevel. Det er særligt nogle af kommentarerne på sociale medier, der sætter sig i en. Og jeg tror, det er vigtigt, at man ikke lader som om, at det slet ikke gør noget. For det gør det. Det slider, og det er hårdt. Og det er vigtigt at give sig selv lov til at sige, at det er svært, siger hun.

Ifølge den erfarne borgmester er det noget, man skal lære at håndtere. Og så skal man prøve ikke at lade det overskygge alt det gode.

– Da jeg blev borgmester første gang, kom det bag på mig, at jeg inden for en dag kunne få både en mavepuster og en mavebooster. Forstået sådan, at du kan få en virkelig led Facebook-kommentar, hvor folk virkelig er stride. Det er sådan en mavepuster, hvor man lige skal trække vejret et par gange.

Men samme dag kan der også komme en rigtig varm og god mavebooster.

– Om eftermiddagen kan du møde andre, der siger, hold kæft, hvor er du bare dygtig, og ej, hvor er det bare fedt, at det er dig, der er blevet borgmester. De udsving skal man forberede sig på, siger Marie Stærke.

Tonni Hansen, der forlader borgmesterjobbet som 67-årig, har de seneste år givet sig selv en pause fra den digitale verdens konstante krav om tilstedeværelse, når familien rammer sommerhuset, og han går i ud i den 1.400 kvadratmeter store have.

– Når jeg er derude, sætter jeg telefonen på lydløs og lader den ligge inde i sommerhuset, mens jeg går og ordner min have. Min familie og min kommunaldirektør har min kones nummer, så de kan ringe til hende, hvis der er noget, som haster, men ellers koncentrerer jeg mig om mit havearbejde, siger han.