Da solskinsøen gik i sort, gik beredskabet i gang

De har prøvet det før, bornholmerne. At stå uden strøm. Og onsdag betød en teknisk fejl på elnettet, at hele øen igen gik i sort. Denne gang endte strømafbrydelsen dog med at være en kortere en af slagsen, og bornholmerne kunne igen tænde for fjernsynet og sætte kaffen over efter lige knap fire timer.

Netop fordi, de har prøvet det før, vidste Bornholms Kommune også, hvad der skulle ske. Så da lyset, computerne og alt andet elektronik på rådhuset gik midt på formiddagen, blev der hurtigt trykket på den store knap, og beredskabet blev sat i værk.

– Vi har jo heldigvis prøvet det før, men det betyder ikke, at det ikke er generende og har store konsekvenser, når det sker. Der hvor vi er mest sårbare er på de områder, hvor vi har kritiske funktioner med sårbare borgere og på sundhedsområdet. Så der nedsatte vi en krisestab, som kunne begynde at prioritere ressourcer og sætte indsatsplaner i gang, fortæller Louise Lyng Bojesen, der er miljø- og beredskabschef i Bornholms Regionskommune.

I første omgang lød meldingen, at strømmen ville vende tilbage ud på aftenen. Det betød, at der skulle styr på borgere på både plejecentre og i hjemmeplejen.

– Og så var der de borgere, der har nogle apparaturer, som kræver strøm, som vi havde brug for at komme i kontakt med ret hurtigt. Alle de ting blev sat i gang, fortæller beredskabschefen.

Så begyndte kommunikationen at drille.

– Vi blev hurtigt sårbare i vores kommunikation. Det er meget forskelligt, hvordan mobildækningen holder ved et strømnedbrud. Masterne har et batteri, der skal kunne holde et par timer, men holder de kun i to timer, når vi jo hurtigt derud, hvor de begynder at dø. Det skete også denne gang. Vi oplevede flere steder, hvor mobildækningen gav udfordringer. Og der var også steder, hvor der ikke gik to timer, siger Louise Lyng Bojesen og fortsætter:

– Det betød, at vi hele tiden blev nødt til at være på forkant i forhold til vores kommunikation ud til borgerne.

Erfaring giver robusthed

Strømafbrydelser er ikke helt ualmindelige, men det er ikke almindeligt, at det er hele øen, der rammes på samme tid, forklarer Louise Lyng Bojesen.

– Så da meldingen om, at det var hele øen, vidste vi godt, at det på en eller anden måde havde med søkablet at gøre. Og så vidste vi, at ledningsejerne – både Trefor og BEOF – var i fuld gang, og at der nok skulle ske noget. Så var vores ansvar at sige godt, det her kan komme til at tage noget tid, og iværksætte vores indsatsplaner, siger hun.

Fordi det ikke var første gang, formåede folk også at tage situationen med en vis form for ro.

– Vi prøver det med års mellemrum, og jeg tror, det giver en anden robusthed og en anden bevidsthed om, at vi bevarer roen og får handlet, siger Louise Lyng Bojesen.

Øvelse gør mester. Og på Bornholm var de godt på forkant, fortæller hun.

– Vi havde både gjort os tanker om, hvordan vi ville rykke sammen, og om trinene i vores beredskab, og så havde vi nogle lagre af både vand og mad, siger hun og fortsætter:

– Vores erfaring er, at vores nødberedskab faktisk virker, og at vi får strømmen tilbage.

Bornholm har nemlig sit eget kraftværk, der kan gå i ”ødrift” og levere strøm til øen i tilfælde som dette.

Nu skal der evalueres

Selvom det hele forløb nogenlunde gnidningsfrit, var der også steder, der bød på nye udfordringer. Sådan er det altid. Bornholms Regionskommune har endnu ikke haft mulighed for at lave en samlet evaluering af indsatsen, men Louise Lyng Bojesen kan alligevel pege på et par småting på baggrund af de meldinger, der er kommet indtil videre:

– Vi har for eksempel nogle automatiske døre, man åbner ved at scanne sit kort, men det kræver, at batteriet i scanneren virker. Det gjorde det ikke på alle døre, så det skal vi have samlet op på. Der er altid små læringspunkter, siger hun og fortsætter:

– Vi har også benyttet lejligheden til at kigge på vores vandforsyning igen. Mange af vores vandværker har nødstrømsgeneratorer eller andre former for nødforsyning, men det var der lidt problemer med rundt omkring.

Til gengæld fungerede beredskabet virkelig godt i hjemmeplejen, fortæller beredskabschefen:

– De har gjort sig virkelig mange tanker og er ret godt forberedte, fordi de har prøvet det før. Hver dag udskriver de kørelister til den følgende dag på papir, så der er styr på kørelisterne. De har lavet alle de foranstaltninger på forhånd, som de kan. Men det betyder jo ikke, at der ikke kan opstå noget akut, som betyder, at man skal ændre på ruterne og tænke tingene igennem igen.

Nu skal kommunen i gang med den store evaluering. Det handler om at tage alle erfaringerne ind og justere planerne, så Bornholm er endnu bedre sikret og forberedt næste gang.

– Og så er det klart, at vi skal bruge det her til at tage en dialog med vores nyvalgte kommunalbestyrelse om, hvor forberedt kommunen er, og hvor forberedte vi oplever, at bornholmerne er – og om vi skal gøre noget anderledes, slutter Louise Lyng Bojesen.