Der står samarbejde og boliger på overborgmesterens dagsorden

Klokken skulle blive 09.15 dagen derpå, før Sisse Marie Welling (SF) ovenpå kommunalvalget og efter mange timers forhandlinger kunne fortælle de mange ventende journalister, at hun efter årsskiftet skulle være Københavns nye overborgmester. Dermed var der sat punktum for en særdeles hård valgkamp, der fik opmærksomhed fra de fleste medier og for mere end 100 års socialdemokratisk styre på overborgmesterkontoret.

Nu, et par måneder efter, er hun ved at pakke flyttekasserne ud på sit nye kontor, der ligger en etage over sundheds- og overborgmesterens kontor, som hun flyttede fra 1. januar.

– Jeg håber, jeg når at få pakket ud før påske, griner hun, inden hun sætter ord på de første uger som overborgmester.

– Det har været travlt. Første arbejdsdag var 1. januar, hvor jeg skulle til nytårstaffel hos Kongeparret, og så var jeg til nytårskur sammen med alle mine borgmesterkollegaer den 5. januar, og siden har der bare været travlt.

Det er ikke kun flyttekasserne, Sisse Marie Welling er ved at pakke ud. Hun er også ved at lære, hvad overborgmesterposten betyder, og hvordan den adskiller sig fra rollen som fagborgmester, som hun har været de seneste otte år.

– Repræsentativt er det en helt anden opgave, og så har vi den arbejdsdeling, at jeg har nogle meget dygtige fagborgmestre, som sidder med hvert deres område, og som bruger al deres tid på at få driften til at køre der. Min opgave er i højere grad at tage mig af nogle af de overordnede dagsordner, at være et talerør for København og så sørge for, at der er penge til de udfordringer, vi står over, når vi skal fordele økonomien på rådhuset.

Nu er samarbejde på dagsordenen

Sisse Marie Welling lægger ikke skjul på, at hun har elsket jobbet som sundheds- og omsorgsborgmester. Men da hun alligevel fornemmede, at overborgmesterposten var inden for rækkevidde, rakte hun ud efter posten i den erkendelse, at det åbner nogle helt nye muligheder for, at SF kan sætte sit præg på, hvordan København skal udvikle sig, fortæller hun.

– Det var en gradvis overvejelse, om jeg skulle melde mig som kandidat. Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med både Enhedslisten og Socialdemokratiet i rigtig mange år, og jeg har haft et rigtig godt samarbejde med mine socialdemokratiske kollegaer, siger hun og fortsætter:

– Så valgte Socialdemokratiet at komme med en helt anden spidskandidat, som havde nogle meget anderledes visioner for byen, og efter jeg havde brugt noget tid på at mærke efter, om det var det, jeg havde lyst til, og jeg gradvist erkendte, at det var inden for rækkevidde, så besluttede jeg mig.

I valgkampen var fronterne trukket hårdt op. Men nu står et flertal bestående af otte ud af Borgerrepræsentationens partier bag Sisse Marie Welling som overborgmester. Kun Socialdemokratiet og Frie Grønne står udenfor konstitueringen. Nu bliver kunsten at klinke skårene ovenpå valgkampen og samarbejde.

– Det er nogle gange sådan i politik, at bølgerne går højt, og det skal man også kunne tåle. Det er ikke så meget min stil, og jeg har altid syntes, vi var stærkest på Københavns Rådhus, når vi stod sammen. Det har vi også en lang tradition for at gøre. Og det er den tradition, jeg bygger videre på med en bred konstituering, siger Sisse Marie Welling og tilføjer, at det er vigtigt, at dem, der er med i konstitueringen kan se sig selv i den politik, der bliver lavet.

– De skal også opleve, at noget af det de har lovet vælgerne, får de også igennem. Det handler om at finde fællesmængden, og det er vores fælles kærlighed til byen. Når vi har fokus på vores fælles kærlighed til byen, så kan vi også finde fælles løsninger. Jeg har stor tiltro til, at mine kollegaer også kan finde hinanden, når det er nødvendigt. Og jeg synes, det var et meget klart signal, vi sendte ved at lave en så bred konstituering ovenpå en valgkamp, hvor polerne virkelig var trukket hårdt op.

Der skal bygges flere boliger

Noget, overborgmesteren mener, der nu er brug for at samarbejde om, er boligmarkedet i hovedstaden. Det var også en varm kartoffel i valgkampen, efter boligpriserne mange steder i København er blevet så høje, at mange lønmodtagere ikke kan følge med.

– Det at bekæmpe ulighed har for mig altid været enormt vigtigt for mig politisk. En stor del af det at bekæmpe ulighed i en by som København er også at sørge for, at helt almindelige mennesker kan blive boende. Jeg mener, man skal kunne bosætte sig, hvor man vil, og hvis man ikke kan bo i en storby med en helt almindelig indkomst, så er det et problem, siger Sisse Marie Welling.

Det er i hendes optik afgørende for landets sammenhængskraft, at danskerne har råd til at bo der, hvor de vil. Og i København presser det økonomien både demografisk og i forhold til at tiltrække medarbejdere til velfærdsfagene, påpeger hun.

– Hvis vi ikke kan få børnefamilier og unge mennesker til at flytte til byen, fordi det er for dyrt, så bliver vi pludselig en by uden fremtid. Det kan man ikke være som by. Og det betyder noget for at have et velfungerende velfærdssamfund, at vores medarbejdere også kan bo her. Hvis vores sosu’er skal pendle fra Vordingborg for at arbejde, er sandsynligheden for, at de står af i en stationsby på vejen, hvor de kan få job, meget større, end hvis de kan bo her og være en del af byen. Derfor har vi en udfordring i at sikre, at helt almindelige mennesker også kan blive boende i byen, siger Sisse Marie Welling.

Det greb, hun vil ty til for at sikre netop det, er først og fremmest, at der skal bygges flere boliger. Og så har kommunen brug for Christiansborgs hjælp.

– Vi har jo de facto haft et byggestop i mange år, fordi staten ikke har skruet på det rammeløb, vi må bygge for. Samtidig har vi mistet andelsboliger i København, fordi store kapitalfonde køber dem, og laver det om til privat udlejning, og hvor prisen ikke er fastsat efter en rimelig pris- og lønudvikling, men hvor det bare er udlejers marked, der frit kan sætte prisen. Samtidig har vi brug for, at der bliver bygget flere ejerboliger, siger Sisse Marie Welling og fortsætter:

– Vi har helt vildt meget brug for Christiansborg her, og det er også noget af det, jeg bruger min tid på, at sikre, at vi har de håndtag, vi skal bruge som kommune, så København også i fremtiden er en blandet by. Heldigvis har Christiansborg lovet nogle lovændringer, men vi har travlt, for det er folketingsvalgår, så vi har et meget lille vindue, hvor vi kan få den lovgivning igennem.

Brug for kommunalt sammenhold

Men det er ikke kun på Københavns Rådhus, at Sisse Marie Welling de seneste år har haft sin gang. Siden 2023 har hun været formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for sundhed, ligesom hun i en årrække har været medlem af KKR Hovedstaden.

Og hun undervurderer ikke det kommunale sammenhold, selvom København som hovedstad er en særlig kommune.

– Som udvalgsformand i KL har jeg selv forsøgt ikke kun at tale Københavns sag, men også nogle af de kommuner, som ikke selv var med ved bordet, og jeg synes, det har været en stor fordel, at vi har haft alle kommunetyper og landsdele repræsenteret, siger Sisse Marie Welling og tilføjer, at kommunerne generelt står stærkere, når de står sammen.

– Der er ingen tvivl om, at alle kommuner i det her land mangler penge til velfærd. Og vi er bare stærkere, når vi rykker sammen i bussen fremfor at gå i krig med hinanden. Ellers er der kun én part, der vinder, og det er Finansministeriet. Presset skal lægges på Christiansborg og Finansministeriet.

Men det gode samarbejde kræver også god forståelse. Begge veje, pointerer Sisse Marie Welling.

– Man skal både have forståelse for, hvordan det er der, hvor der er langt mellem husene, og for at der er nogle andre problemer i storbyerne. Vi kan ikke kun løse problemerne et sted i landet. Vi er nødt til at sørge for, at man kan have en god kommune med god velfærd alle steder i landet.