Efter EU-dom: Kommuner skal fortsat følge ghettoloven, siger minister
Loven om parallelsamfund kan være ”direkte diskriminerende”, lød det i december fra EU-domstolen. Indtil en endelig afgørelse kommer fra Østre Landsret, skal kommunerne dog fortsat følge loven, lyder det fra social- og boligministeren.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S). Foto: Social- og Boligministeriet
Siden EU-domstolen i december vurderede, at den danske lov om parallelsamfund – tidligere kaldt ghettoloven – kan være ”direkte diskriminerende”, har der været tvivl om, hvad det betyder for kommunerne.
Nu slår social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i et samråd mandag fast, at myndighederne fortsat skal følge lovgivningen.
Som følge af lovgivningen bliver den omstridte liste over parallelsamfund offentliggjort hvert år i december, der blandt andet udpeger såkaldte omdannelsesområder.
Med udpegelsen følger nogle lovpligtige udviklingsplaner, der omfatter, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes for eksempel ved salg eller nedrivning.
Parallelsamfund
Et udsat boligområde er et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt. Samtidig skal andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstige 50 procent, før det kan defineres som et parallelsamfund.
Østre Landsret havde bedt EU-domstolen om at vurdere, hvorvidt det er diskriminerende at opgøre beboersammensætninger ud fra, hvor mange vestlige indvandrere der bor i et område. Det skete, efter beboere i Mjølnerparken i København havde stævnet staten. Det samme har man gjort i Schackenborgvænge i Slagelse Kommune.
I starten af sidste år kom EU-domstolens generaladvokat Tamara Ćapeta med sin vurdering – nemlig at der var tale om direkte forskelsbehandling.
Domstolens dom er dog ikke lig med en afgørelse, og det er fortsat op til Østre Landsret at undersøge, om det reelt er tilfældet.
Indsatserne virker
På mandagens samråd lød det indledende fra social- og boligministeren, at parallelsamfundsindsatserne virker.
– Den seneste opgørelse over udsatte almene boligområder viser, at den positive udvikling har bidt sig fast. Antallet af udsatte boligområder er nedbragt markant fra 12 områder i 2024 til syv i 2025. Og antallet af parallelsamfund fra otte til fem, sagde hun.
Det betyder ifølge ministeren, at flere børn vokser op med forældre, der har et arbejde, og færre naboer, som er dømt for kriminalitet.
– Det, synes jeg selv, er en succeshistorie, sagde Sophie Hæstorp Andersen og fortsatte:
– Målet er, at der slet ikke er flere parallelsamfund i 2030, og det kræver, at kommuner og boligorganisationer holder fast og fortsat bruger de nødvendige og effektive redskaber, som lovgivningen tilbyder.
I og med at de nationale retssager endnu ikke er afgjort, og den endelige afgørelse om, hvorvidt lovgivningen er diskriminerende samt at EU-domstolen ikke til fulde har fulgt generaladvokatens afgørelsen, skal myndighederne fortsætte efter gældende lovgivning.
– EU-domstolen har ikke fastlåset, at den danske ordning i almenboligloven er i strid med EU-retten. EU-domstolens dom indebærer heller ikke, at danske myndigheder på nuværende tidspunkt har pligt til at ændre almenboligloven eller suspendere hele eller dele af parallelsamfundsindsatsen, og derfor fortsætter indsatserne, lød det fra social- og boligministeren.
