Mere lokalt elevdemokrati og bedre trivsel er på to-do-listen

Debatindlæg af Magnus Herrmann, forperson for Danske Skoleelever

Kære kommunalpolitikere

Stort tillykke med valget. Nu starter arbejdet, og i den forbindelse har vi elever lavet en lille to-do-liste til jer, så I kan give jer i kast med at skabe den bedste skole for os, der skal gå i den i 10 år. I er nemlig vigtige. For hvis folkeskolen skal være en stærk grundpille i vores samfund, kræver det, at vi har gode lokale folkeskoler.

Første punkt: mere lokalt elevdemokrati

I er sikkert blevet lokalpolitikere, fordi I synes, det er meningsfuldt og fedt at være med til at bestemme og gøre en forskel. Sådan forholder det sig faktisk også for os elever. Det er nemlig meningsfuldt og motiverende at blive inddraget. I 2024 gennemførte vi i Danske Skoleelever en undersøgelse sammen med UNICEF Danmark og Børnerådet for at kortlægge elevers medbestemmelse i skolen. Den viste tydeligt, at det nytter, når skoler prioriterer medbestemmelse i undervisningen. Det viste undersøgelsen tre skolecases fra Humlebæk, Grindsted og Ishøj, hvor resultaterne slår fast, at de elever, der oplever meget medbestemmelse i undervisningen, er gladere for at gå i skole og er mere motiverede i undervisningen. Samtidig viste undersøgelsen også, at færre end 1 ud af 10 oplever, at undervisningen tit eller meget tit er lavet ud fra elevernes interesser, og langt over halvdelen af eleverne vil gerne have mere medbestemmelse i undervisningen. Derfor mener vi elever også, at det er lidt af en no-brainer, at skole skal rumme mere elevinddragelse. Og hér spiller kommunalbestyrelserne en vigtig rolle. Mange elever oplever nemlig et svagt lokalt elevdemokrati rundt omkring i landet. Elevdemokratiet er med til at skabe fællesskab og give ejerskab til elever over vores egen hverdag. Præcis som demokratiet giver jer. Derfor er det også vores store ønske, at lokale inddraggelsesorganer som fælleselevråd vil blive prioriteret ude i kommunerne. Det er nemlig kun omkring halvdelen af Danmarks kommuner, der har et fælleselevråd, hvor elever på tværs af kommuner har mulighed for at præge den lokale skoleudvikling. Det kan I dog være med til at ændre, og derfor håber jeg, at I vil tage den lokale elevinddragelse seriøst i 2026. Der er nemlig kun gevinster ved at inddrage eleverne i udviklingen af deres skoler.

Andet punkt: en mere åben skole

Vores på mange måder fantastiske skole ligner i høj grad den samme, som eleverne i de seneste mange årtier har mødt – både på godt og på ondt. Men vi i Danske Skoleelever tror på, at vores skole kan meget mere. Det kræver, at vi tør skabe en mere varieret og åben skole. Og hér spiller lokalområdet en stor rolle. Jeg håber nemlig, at I vil styrke og skabe lokale skole-virksomhedssamarbejder, så vi elever får mulighed for at møde forskellige fagligheder, blive inspireret og se hvad vores læring kan bruges til. Som elev bliver man nemlig mere motiveret i matematik, når man møder den lokale ingeniørvirksomhed, der skaber løsninger i praksis, eller når man i dansk hører om nyere romaner på det lokale bibliotek. Vi kan skabe åben skole i alle fag, og det styrker både de lokale virksomheder, som kan vække en interesse for deres fag og arbejdsplads hos de unge, og de lokale folkeskoler, der får en mere varieret og motiverende skoledag.

Tredje punkt: bedre trivsel er også en lokal opgave 

Der bliver talt meget om trivsel nationalt, men mens vi venter på de gode nationale løsninger, kan vi heldigvis gøre rigtig meget lokalt, og det starter med, at vi spørger eksperterne. Os elever. For vi elever har masser af idéer til, hvad der burde ske i netop vores klasse og i vores kommune, for at vi ville trives bedre. Desværre er der ikke ret mange, der spørger, og endnu færre, der lytter og aktivt bruger vores input. Det viser DUFs ungeanalyse fra 2025, hvor 42 % svarer, at de har lav eller ingen indflydelse på de forhold, der påvirker deres trivsel.

For mig virker det tal helt forkert, for hvis man virkelig vil gøre en forskel for elevernes trivsel, er det en rimelig god start at høre fra dem, det handler om, og som faktisk sidder i de klasser, vi taler om, fremfor at famle i blinde. Og nu hvor vi er ved klasselokalerne, er det også på tide, at vi forholder os til, hvordan vi vil hjælpe de elever, der har det sværest, rundt om på landets folkeskoler.

For som det ser ud lige nu, bliver der brugt rigtig meget tid på at skrive lange dokumenter om de elever, i stedet for at bruge den tid på nærvær og hjælp til den enkelte elev og til fællesskabet. For nogle elever er det den rigtige fremgangsmåde, men det er de færreste elever, der har fået det bedre af en lang PPV. Vi tror på, at den tid og det arbejde, som PPR-psykologerne laver, i mange tilfælde kan bruges bedre, og det skal ske ude i praksis på skolerne og væk fra rådhusene.

Men det kræver politisk mod af jer at træffe den beslutning, og det håber vi, at I har. For trivsel er ikke bare en national opgave, den er også lokal!

Held og lykke med arbejdet!