Gå til hovedindhold
Dagtilbud

Ny analyse gør op med myten om færre pædagoger i landets dagtilbud

I tre ud af fire kommuner er der i dag mindst lige så mange pædagoger pr. barn som for otte år siden. I 15 kommuner er der ligefrem flere uddannede hænder. Det viser ny analyse fra Rockwool Fonden.

23. 01. 2026 - kl. 13:16
Tekst af Gitte Johansen, gij@kl.dk

I de seneste år har antallet af pædagoger gang på gang været til debat i medierne. Ofte bakket op af undersøgelser, som viser, at andelen af uddannede pædagoger i landets daginstitutioner er faldet.

Og ser man udelukkende på andelen af pædagoger, har udlægningen sin rigtighed, forklarer chefanalytiker Lena Lindbjerg Sperling, der står bag analysen fra Rockwool Fonden.

– Med kravet om minimumsnormeringer har kommunerne ansat flere voksne i daginstitutionerne. Men da antallet af nyansatte pædagogmedhjælpere er steget mere end antallet af nyansatte pædagoger, er den del af personalet, som er uddannet pædagoger, faldet mange steder. Udviklingen er et fuldstændig naturligt resultat af den lovgivning, der er lavet, forklarer hun.

Kigger man derimod på antallet af pædagoger per barn, ser regnestykket helt anderledes ud.

– Når man ser på antallet af uddannede pædagoger per barn, er der i omkring halvdelen af kommunerne det samme antal pædagoger i dag som i 2017. I flere kommuner er der også kommet flere pædagoger pr. barn i dagtilbuddene, siger Lena Lindbjerg Sperling.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her