Ny analyse: Stigende udgifter til botilbud drives primært af private
De seneste års markante udgiftsstigninger på botilbudsområdet skyldes i høj grad kommunernes udgifter til private tilbud, lyder det i en analyse fra Social- og Boligministeriet.
Foto: Colourbox
De samlede offentlige udgifter til botilbudsområdet lå i 2024 på 25,4 milliarder kroner.
I 2018 udgjorde de 21,3 milliarder.
En ny analyse fra Social- og Boligministeriet fastslår nu, at stigningen, som i alt er på 19 procent, primært er drevet af stigende udgifter til private botilbud.
Analysen peger på to modsatrettede tendenser i forhold til udgiftsudviklingen.
Ifølge kommunernes indberetninger til kontoplanen ser det nemlig ud til, at det hovedsageligt både er botilbudslignende tilbud, som i langt de fleste tilfælde er kommunale, samt de private tilbud, der har drevet udgiftsudviklingen.
Altså to tendenser, som ikke kan være sande på samme tid.
Analysen konkluderer i stedet, at de private botilbud er i høj grad er årsagen til udgiftsstigningerne.
Det skal ses i lyset af, at antallet af personer på længerevarende botilbud er steget samtidig med, at antallet af kommunale pladser er faldet.
Kommunerne er altså i højere grad nødt til at søge mod de private tilbud – og i sådan en grad, at de udgør 75 procent af den samlede udgiftsstigning på området.
Til gengæld viser analysen, at udgiftsstigningerne på de botilbudslignende tilbud mest skyldes ændringer i kommunernes registreringspraksis. Det var nemlig først fra 2018, at kommunerne har skullet kontere botilbudslignende tilbud særskilt, og samtidig tyder det ifølge analysen på, at der har været en forsinket og gradvis implementering i visse kommuner.
