Aarhus byråd skal finde 150 millioner på socialområdet

Der hænger sorte skyer over økonomien på socialområdet i Aarhus Kommune. Alene i år overskrider området budgettet med 150 millioner kroner, og uden politisk indgriben risikerer underskuddet at vokse markant de kommende år.

Derfor har partierne bag årets budgetaftale bedt om en omstillingsplan, der kan sikre balance på området i 2026, og nu har rådmand Michael Christensen (LA) indkaldt alle byrådets partier til drøftelser, der skal sikre netop det.

Ifølge rådmanden er forklaringen på den økonomiske krise både enkel og alvorlig.

– Der er én helt central grund til, at vi står her igen. Det er simpelthen, at der kommer flere aarhusianere til, som desværre har brug for den hjælp, vi kan tilbyde på socialområdet. Og samtidig er der endnu større tilvækst i antallet af borgere med behov for støtte, end der er i befolkningen generelt, og det slår et gevaldigt hul i kassen, siger Michael Christensen til Danske Kommuner.

Ifølge Aarhus Kommune er udgifterne til det specialiserede voksenområde steget 54 procent siden 2012, mens antallet af voksne med behov for en social indsats er steget med 41 procent. I samme tidsperiode er den samlede befolkning kun vokset med 17 procent.

Det er særligt stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, hjemløseområdet samt køb af tilbud til børn, unge og voksne, der driver udviklingen.

Stoppe blødningen

Michael Christensen slår han fast, at mange af de oplagte effektiviseringer på området allerede er gennemført, og dermed står de aarhusianske politikere overfor en svær opgave.

– Jeg har lagt mange muligheder på bordet både i forhold til administrationen, serviceniveauet og i forhold til tilbud og indsatser. Der er alt muligt i spil, men hvad det er for nogle ting, der skal justeres på, det er jo en politisk beslutning, vi skal til at træffe nu, siger Michael Christensen.

Omstillingsplanen rummer forslag til både administrative besparelser, et lavere serviceniveau på dele af socialområdet og lukning af tilbud eller indsatser. Det er forslag, som skal ses i forlængelse af de seneste års store omprioriteringer og besparelser på området.

Rådmanden understreger, at det endnu er for tidligt at sige, hvilke konkrete tilbud der kan blive ramt, men han håber, at der vil være et fælles fokus på at sikre kernevelfærden nu og i fremtiden.

– Gør vi ikke noget her og nu, så står vi og mangler over en halv milliard ved udgangen af denne valgperiode. Det svarer til, at omkring 2000 aarhusianere ikke kan få den hjælp på socialområdet, de har ret og krav på, siger han og fortsætter:

– Målet med drøftelserne er, at vi i byrådet bliver enige om, hvilken støtte aarhusianerne kan forvente på socialområdet nu og i fremtiden. Det handler det om at stoppe blødningen her og nu. Men også om at finde varige løsninger for et område, der åbenlyst er underfinansieret.

Omstillingsplanen, der nu skal drøftes, sigter mod at lukke hullet på de 150 millioner kroner i år. Den skal give byrådet tid, så man kan se på udfordringen på længere sigt.

– Det giver mig mulighed for at kigge ind i, hvordan vi får omstruktureret, og hvordan vi får tænkt i nye veje, for at vi kan stoppe det her problem, så det ikke opstår igen i 2029. Der er både nogle interne ting, vi kan gøre her på rådhuset, men der er også noget omkring kommunikationen om socialområdet med Christiansborg, som i den grad har nølet de sidste par år, siger Michael Christensen.

Socialområdet er ikke kun et aarhusiansk problem

Michael Christensen mener ikke, at ansvaret alene kan placeres lokalt. Tværtimod peger han på en national udfordring, hvor kommunerne ifølge ham løbende bliver pålagt flere opgaver uden tilsvarende finansiering.

– Det her er ikke kun et Aarhus-problem. Mange af de store kommuner står med præcis samme udfordring. Der bliver pålagt regler fra Christiansborg, men pengene følger ikke med. Det betyder, at socialområdet bliver underprioriteret gang på gang, siger han.

Derfor efterlyser rådmanden både flere midler og større frihed til kommunerne

– Det handler ikke kun om penge. Det handler også om frisættelse. Der er simpelthen for meget kontrol og for meget papirarbejde fra Christiansborg, siger han og fortsætter:

– Det, vi kan gøre her og nu i Aarhus, er jo desværre at kigge ned i de lidt mere trælse ting og finde ud af, hvordan vi får løst det her problem. Men vi skal også kigge på området på længere sigt. Fordi det er svært at svare på præcis, hvad man kan gøre. Og det er det, jeg håber på, vi får lidt tid til at finde ud af efter den første del af omstillingsplanen.

I forlængelse af de politiske drøftelser vil omstillingsplanen være genstand for en temadrøftelse i byrådet den 18. februar. Herefter sendes planen i høring, inden den byrådsbehandles til foråret.