Minister afviser ikke flere tiltag mod velfærdskriminalitet
Kriminelle er kreative, og derfor afviser social- og boligministeren heller ikke, at det kan blive nødvendigt med flere tiltag for at begrænse omfanget af velfærdskriminalitet.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) var torsdag indkaldt i samråd, efter det er kommet frem, at sociale botilbud er en de brancher, hvor myndigheder oftest får underretninger om mulig hvidvask, og at nogle kommercielle botilbud har været mistænkt for bidrage til terrorfinansiering.
Særligt terrorstøtte og radikalisering var omdrejningspunkterne i de tre samrådsspørgsmål, Danmarksdemokraterne stillede ministrene.
– Vi er i Danmarksdemokraterne dybt bekymrede, hvis offentlige midler, der er afsat til nogle af samfundets mest sårbare borgere, i stedet ender i hænderne på rockere, bandemedlemmer eller personer med tilknytning til radikale islamistiske miljøer. Og når myndighederne advarer om, at offentligt finansierede botilbud kan fungere som jagtmarker for kriminelle netværk og radikale islamistiske miljøer, så taler vi ikke kun om svigt af tilliden til, hvad vores skattekroner går til. Vi taler også om et svigt af de borgere, som botilbuddene er sat i værk for at beskytte, sagde Danmarksdemokraternes retsordfører Betina Kastbjerg.
Og både social- og boligministeren og justitsministeren gjorde klart, at de under ingen omstændigheder vil acceptere kriminalitet i de velfærdsinstitutioner, som skal tage sig af nogle af samfundets svageste.
– Vi hverken kan eller vil acceptere, at nogle af samfundets mest udsatte mennesker bliver udnyttet af kyniske kriminelle og dermed ikke får den hjælp og omsorg, som de har krav på, sagde Sophie Hæstorp Andersen, mens Peter Hummelgaard supplerede:
– Det kan ikke omtales som andet end dybt forkasteligt, når der begås økonomisk kriminalitet som led i driften af private tilbud. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ser med stor alvor på de forhold.
Meget åben for flere tiltag
Herefter kunne begge ministre opliste de initiativer, de har taget på området for at forhindre velfærdskriminalitet: En ny flerårsaftale for politiet, der afsætter flere ressourcer til at styrke indsatsen mod velfærdskriminalitet, for justitsministerens vedkommende, og en aftale om blandt andet skærpede karantæneregler og mere fokus på ansattes straffeattest fra social- og boligministeren.
Men det er ikke nok, gjorde Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl klart.
– Hvordan vil ministeren fremadrettet sikre, at der ikke ansættes en morder som leder på et bosted for sårbare børn og voksne? Socialministeren siger netop, at man strammer op i forhold til straffeattester. Men vi har jo selv fra Danmarksdemokraterne foreslået offentlige straffeattester, der går længere tid tilbage, sagde Karina Adsbøl med henvisning til, at partiet har foreslået at gøre det obligatorisk at indhente offentlige straffeattester for personer, der arbejder med sårbare borgere, og at man skal fratages retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis man er dømt for velfærdskriminalitet, vold, tyveri eller overfald.
– hvad vil ministeren gøre for at sikre, at der sker mere på det her område?, spurgte Karina Adsbøl.
Ikke noget lige nu og her, lød det til på Sophie Hæstorp Andersen, der dog ikke var afvisende overfor, at det kan blive nødvendigt med mere på et senere tidspunkt.
– Kriminelle er jo generelt meget, meget kreative mennesker, når det kommer til at finde huller i lovgivningen, og jeg kan jo ikke afvise, at vi senere kan blive nødt til at gå tilbage og kigge på nogle eksempler på det. Men jeg vil sige, at med denne aftale har vi imødekommet rigtig mange af de ønsker, der har været fra forskellige sider, for at lukke så mange af de huller, som der overhovedet er på området, sagde social- og boligministeren og gjorde klart, at regeringen er ”meget åben” for løbende at se på, om der er brug for andet og mere for at komme ”brodne kar” til livs.
– Men den aftale, vi har lavet nu, sigter netop mod at ramme de brodne kar og ikke samtidig gøre, at en hel sektor bliver underlagt bureaukratiske benspænd.
Kortlægning eller ej
Da spørgsmålene kredsede om mulig terrorfinansiering, blev justitsminister Peter Hummelgaard mere ordknap og afviste at fortælle om konkrete oplysninger.
– Jeg kan ikke indenfor rammerne af et samråd kommentere på enkeltsager eller uddybe spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af, sagde ministeren, der dog tilføjede:
– Det siger sig selv, at det naturligvis er fuldstændig uacceptabelt, hvis militante islamistiske grupper ydes direkte eller indirekte økonomisk støtte. Problemerne på området her skal tages meget alvorligt. Og vi skal sikre, at myndighederne har alle de nødvendige redskaber, der skal til for at bekæmpe problemerne på området. Det er min forhåbning, at vi med de nye politiske initiativer og myndighedernes vedvarende fokus på området har taget et godt skridt i den retning.
Betina Kastbjerg ville også gerne have ministrenes svar på, om de kunne tilslutte sig Danmarksdemokraternes forslag om at kortlægge ”klaner, bander og islamistiske grupperinger, som infiltrerer det offentlige Danmark.”
– Jeg er nysgerrig på, om ministrene mener, vi har tilstrækkelig viden om kriminelle grupperingers infiltrering af socialområdet og velfærdssamfundet generelt, og om ministrene vil tage initiativ til at få foretaget en grundig kortlægning af socialområdet og måske også andre velfærdsområder, spurgte Betina Kastbjerg.
Her henviste justitsministeren til den undersøgelse, politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har lavet, som viser, at der er grund til at mistænke, at et ”væsentligt antal” private botilbudsvirksomheder og ejerkredse begår alvorlig økonomisk kriminalitet, og at ejere, ledere og ansatte er kendt i politiets systemer for blandt andet bande-, narko- og anden kriminalitet samt islamistisk radikalisering. Det var på baggrund af en dybdegående undersøgelse af otte botilbudsvirksomheder.
– Der bliver spurgt til kortlægning, og det er jo ret beset det, NSK’s efterretningsvurdering bidrager til. Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at de otte virksomheder, som har været genstand for NSK’s undersøgelse, er de eneste brodne kar i branchen. Men de her efterretningsvurderinger er jo i virkeligheden den løbende kortlægning af miljøerne og aktiviteterne på området, som jeg tror, ordføreren efterspørger.