Minister gik i barndommen, før han erkendte, at folkeskolen ikke er fulgt med den stigende velstand

Da det mangeårige folketingsmedlem, minister og formand for Socialdemokratiet Svend Auken som nyvalgt trådte ind på Christiansborg for første gang, blev han mødt af en folketingsbetjent, som spurgte: ”Hov, dig der! Hvad vil du her?”.

Det bedste spørgsmål, han nogensinde havde fået, sagde Svend Auken senere, når han genfortalte historien.

Og torsdag genfortalte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) anekdoten, da han talte på KL’s børne- og ungetopmøde og fortalte om sin barndom og opvækst i Aarhus, hvor han boede med sin storebror og mor, der var enlig og arbejdsløs.

– Det var sådan, man kunne åbne køleskabet og se, om det var først eller sidst på måneden. Nogle dage kunne vi slet ikke se noget, for så var der blevet slukket for strømmen. Det var fattigt. Og det lyder også lidt som den lille dreng med svovlstikkerne, der står og trykker næsen flad ind mod velfærdssamfundets rude, sagde ministeren.

Men sådan var det ikke, understregede han. Han tænker derimod tilbage på sin barndom som værende god. Han var glad for at gå i skole, havde det sjovt på fritidshjemmet og lærte nye ting i timerne.

– Jeg fik noget fra Aarhus og fra velfærdssamfundet, som min familie ikke selv kunne levere til min opvækst. Derfor er mit svar på det spørgsmål, Svend Auken fik, at jeg vil sikre, at en dreng fra forstaden har en chance. Det er det, der driver mig, sagde Mattias Tesfaye.

Folkeskolen fremstår bedaget

Da hans mor nogle år senere blev syg med kræft, blev han stolt over, hvad velfærdssamfundet leverede i kræftbehandling og hjælp. Men han får ikke længere den samme følelse i maven, når han ser på landets vuggestuer, børnehaver og folkeskoler.

– Det er nogle okay tilbud. De er ikke dårligere end dem, jeg selv gik i. Men jeg sidder ikke tilbage og tænker: ”Her leverer velfærdssamfundet noget kvalitet, som min egen familie ikke kunne have leveret.” Det er ikke min oplevelse, sagde Mattias Tesfaye, som også erkendte, at økonomien i folkeskolen ikke er fulgt med den generelle velstand.

– Folkeskolens samlede udgifter er ikke fulgt med velstandsudviklingen. Man kan også sige det på en anden måde: Der er flere familier, der tager til Thailand og på skiferie, har to biler i garagen, og har oplevet, at vi kan noget helt andet i vores privatforbrug i dag, end vi kunne for en generation siden. Men når vi så kigger på folkeskolen, er det som om, at lejrskolen i bedste fald går det samme sted hen, som den altid har gjort.

Forældrenes forventninger til skolen er rimelige, sagde ministeren, som godt kan forstå, hvis forældre undrer sig, når de afleverer og henter deres børn, og ser de tilbud, de går i.

– De undrer sig da over, at folkeskolen samlet set fremstår som noget, der måske bliver mere og mere bedaget. Det kan vi da politisk ikke holde til i længden. Folkeskolen er en af vores vigtigste samfundsinstitutioner, og forældrene skal have oplevelsen af, at den er fulgt med.

Nu skal vi holde fast

Også elevernes karakterer bekymrer ministeren. Sidste år var der over 6.000 børn, der ikke bestod dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen. Det mest bekymrende ved det er ifølge ministeren, at resultaterne i høj grad har en social slagside.

–  Jeg går særligt op i, om flere består dansk og matematik, fordi det også på mange måder viser, hvordan vi klarer meget andet i skolen – herunder den generelle trivsel. Jeg er så optaget af det, fordi det, som det ser ud nu, vender både den sociale og geografiske ende nedad. Derfor skal der politik og vilje til at skævvride de økonomiske ressourcer, så de bliver flyttet derhen, hvor opgaven er størst, sagde Mattias Tesfaye og henviste til det kvalitetsprogram, regeringen har vedtaget, og som kommunerne er ved at implementere.

Også formanden for KL’s børne- og undervisningsudvalg Christina Krzyrosiak Hansen (S) gav sit bud på, hvad der skal til for at møde forventningerne til folkeskolen.

– Hvis man som ressourcestærk forælder skal blive begejstret, hvad handler det så om? Jeg er ikke sikker på, det handler om noget, der er så meget vildere end dengang, ministeren eller jeg selv gik i skole. Det handler mere om, om man oplever, at kvaliteten er fulgt med. Jeg tror, nøglen ligger i at være ambitiøse og at implementere fremfor at finde på nye idéer hele tiden. Selvom implementeringsarbejdet måske er usexet, så tror jeg, det kan skabe den følelse nede i maven hos forældrene, når de henter deres børn, sagde Christina Krzyrosiak Hansen og understregede, at hun håber, at der både på folkeskole- og dagtilbudsområdet bliver holdt fast i den retning, som nu er blevet sat.

– Hold fast. Skift ikke retning, bare fordi der kommer et folketingsvalg. Hold fast nu, sagde hun og kom også med en opfordring til sine kommunalpolitiske kollegaer.

– I er en del af nøglen. I har også et kæmpe ansvar. I skal alle sammen til udvalgsmøder lige om lidt. Find ud af, hvad udfordringerne er i jeres kommune. Hvor gør det ondt henne? Hvad har kloge mennesker sagt virker? Det, tror jeg, er enormt vigtigt at vide.