Udsatte ældre stiller nye krav til ældreplejen

Ni kommuner har fået midler til at sætte gang i projekter, der skal gøre livet bedre for udsatte ældre på kommunernes plejehjem.

Udsatte ældre, der ofte har komplekse udfordringer af enten den psykiske, sociale eller sundhedsmæssige art – og som derfor har brug for et mere specialiseret og målrettet tilbud.

I alt er der uddelt 20,5 millioner kroner fra SSA-reserven.

Og det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne vælger at gå til opgaven. Assens er blandt de kommuner, der har fået penge.

Her skal deres del af pengene gå til Bofællesskabet Odensevej, som er et traditionelt plejehjem, som over årene har fået flere ældre beboere, som har levet store dele af deres liv i udsathed.

Derfor har medarbejderne på Odensevej selv tillært sig de nødvendige kompetencer, men med midlerne fra puljen vil kommunen nu sætte ind med faglig opkvalificering.

– Det var fuldstændig oplagt, da denne her pulje kom, fordi vi internt har drøftet, at vi har brug for en mere tværfaglig indsats. Der er både brug for en pædagogisk del, en sygeplejefaglig del, og så har vi brug for både social- og sundhedshjælpere og -assistenter til at understøtte, siger Lotte Lenius, der er chef for ældre og forebyggelse i Assens Kommune.

Kommunen har selv vurderet, at flere udsatte ældre vil få plads på Odensevej i fremtiden. Det skyldes mest af alt, at vi lever længere – også udsatte.

– Derfor har alle også et behov for at komme et trygt sted hen, når man ikke længere kan klare sig selv, siger Lotte Lenius.

Kræver ny tilgang

Men det kan være anderledes at arbejde med udsatte ældre. Nogle lever eller har levet imisbrug, og nogle er ikke vant til en struktureret hverdag. Men på Odensevej går personalet mest af alt op i at møde det enkelte menneske, hvor det er.

– Det handler om værdien i, hvordan man møder mennesker, uanset om det er et menneske, der har en diagnose med sig, et misbrug, har levet på gaden eller noget andet, der betyder, at man kommer med en mere udsat baggrund. I hele kommunen arbejder vi ud fra et værdigrundlag, der betyder, at vi møder alle mennesker med åbenhed der, hvor de er, og med det, de har brug for, fortæller Christina Thomsen, der er leder af Bofællesskabet Odensevej, mens Lotte Lenius supplerer:

– For nylig havde jeg inviteret Ældre Sagen på besøg, så de kunne se plejehjemmet, og her var en af de beboere, der har et aktivt misbrug, også med. Han sagde, at han aldrig havde troet, han kunne lande et sted, hvor han blev accepteret som et helt menneske. Det blev jeg så glad for, for han har nok ofte mødt en manglende accept af hans måde at leve på.

På plejehjemmet taler medarbejderne allerede i dag en del om etik, for det kan stride mod ens naturlige sundhedsfaglige principper, når en beboer vælger at have et aktivt misbrug.

– Nogle gange clincher beboernes livsvalg med de livsvalg, vi selv ville træffe, eller hvad vi synes er det rigtige for dem. Så vi er nødt til hele tiden at tale om, at det er myndige, voksne mennesker, der flytter ind på et plejehjem, og vores opgave er at sikre dem det bedst mulige liv, siger Christina Thomsen.

Ofte har de beboere, der kommer fra en udsat baggrund, ikke noget stort netværk eller nogen pårørende. Derfor er opgaverne omkring de beboere også anderledes end for en del af de øvrige plejehjemsbeboere. De udsatte ældre kan have brug for hjælp til alt fra at handle til at håndtere deres økonomi.

– Vi er allerede rigtig gode til at se det enkelte menneske og se, hvordan vi understøtter det enkelte menneske bedst. Men vi kan se, at kompleksiteten stiger, og at det kræver viden koblet med en enorm respekt for det enkelte menneske. Vi vil gerne med de der her midler give vores medarbejdere et rygstød ved at kvalificere fagligheden, siger Lotte Lenius.