Fælles indsats får flere til at gå på fuldtid

Velfærdssamfundet mangler hænder.

Det er ikke nyt. Men det bliver kun mere påtrængende i de kommende år, hvor en større andel af befolkningen vil have brug for pleje, omsorg og pasning, mens rekrutteringsgrundlaget strammes.

En af løsningerne på udfordringen findes dog lige for næsen blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i institutioner og plejehjem. For hvis flere af dem valgte at gå op i tid – bare et par timer om ugen – ville det give kommunerne markant flere ressourcer.

Og det går den rigtige vej.

En ny analyse fra KL, baseret på løndata fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, viser, at andelen af kommunalt ansatte på fuldtid er steget mærkbart siden 2017.Det er samme år, som gik forud for overenskomstaftalen i 2018, hvor KL, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne aftalte den fælles indsats "En fremtid med fuldtid".

Andelen af sosu-assistenter i ældreplejen på fuldtid er steget fra 17,6 procent til 28,8 procent.

Andelen af sygeplejersker er gået fra 27 til 39,5 procent.

Og på dagtilbudsområdet er andelen af pædagoger på fuldtid steget fra 39,2 til 46,3 procent.

Fra en halv time til en hel stilling

Frihavnens Plejehjem i Vorbasse samt Team Vorbasse i Billund Kommune er et af de steder, hvor indsatsen kan mærkes i dag.

Her har seks medarbejdere valgt at gå op i tid, så det svarer til 23 timers ekstra faglært personale om ugen. Det er tæt på en ekstra deltidsstilling, som ingen har behøvet at rekruttere udefra.

Plejehjems- og distriktsleder Mathilde Due Worm fortæller, at nøglen var at lytte til medarbejderne, inden man overhovedet begyndte at tale om arbejdstider.

– Noget af det, vi startede med at gøre, var at interviewe alle medarbejderne. Vi ville finde ud af, hvad der egentlig stod i vejen for at gå op i tid, siger hun.

Svaret overraskede. Det handlede ikke om vagtplaner eller løn, men om pauser. Medarbejderne følte, at de rendte livet af sig selv uden at få lov til at trække vejret.

Løsningen blev enkel og konkret. Alle medarbejdere fik ret til en formiddagspause på ti minutter – uanset vagtens længde. Pauserne er fastsat på kørelisterne som blokke.

– Ligegyldigt om man er på arbejde i fire, seks eller otte timer, så har man ret til en formiddagspause. Det er okay at sætte sig ned og trække vejret – og det er helt okay at gøre det alene, hvis man ikke lader op i fællesskab, siger Mathilde Due Worm.

Effekten var dobbelt. Medarbejderne fik mere overskud. Og det overskud banede vejen for, at de kunne forestille sig at arbejde lidt mere.

Ringe i vandet

Resultaterne fra analysen vækker glæde hos parterne bag indsatsen.

Formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K), påpeger, at gevinsten ved at få folk op i tid er langt bredere end timernes rene tal.

– Når man får flere på fuldtid, bliver arbejdsmiljøet bedre, vikarforbruget falder, og opgaverne bliver løst bedre til gavn for borgerne. Der er færre skift og mere ro til at bruge fagligheden. Og så er det helt afgørende i forhold til at få nogle flere hænder, som vi mangler i vores velfærdssamfund, siger han.

Han understreger, at selv beskedne stigninger i arbejdstid hurtigt løber op i noget, man kan mærke ude i virkeligheden.

– Få timer hos den enkelte medarbejder akkumulerer. Hvis man får rigtig mange medarbejdere til at gøre det, bliver de få timer pludselig til årsværk. Og det kan blive til rigtig mange årsværk, siger Michael Ziegler.

Også hos Forhandlingsfællesskabet ser man positivt på resultaterne af indsatsen, og Mona Striib, der er formand for Forhandlingsfællesskabet, fremhæver, at den fælles indsats har gjort noget afgørende ved kulturen på arbejdspladserne.

– Når man har personale nok, giver det en kontinuitet, hvor personalet kender hinanden, sparrer fagligt og løser deres opgaver. Det giver større arbejdsglæde og arbejdstilfredshed. Det gør det nemmere at planlægge arbejdet, uddannelse og ferie. Det skaber en win-win-situation, hvor både arbejdsmiljø og kvalitet forbedres – ikke kun medarbejderglæden, men også borgertilfredsheden, siger hun.

En ny evaluering fra analysevirksomheden MBC af den fælles indsats ”En fremtid med fuldtid” bakker op om det billede.

Den konkluderer, at kommuner, der prioriterer indsatsen aktivt og med engagement, oplever mærkbare resultater. Øget timetal, styrket arbejdsmiljø, reduceret vikarforbrug og højere kvalitet i opgaveløsningen er de gennemgående gevinster.

Beboerinddragelse og drømmeplaner

På Plejecenter Aabo i Aakirkeby på Bornholm har man også fået flere medarbejdere til at gå op i tid.

Her valgte man fra starten at involvere alle vagtlag – dag, aften og nat – i processen. Det var ikke en indsats for dagvagterne alene. Og så inddragede man også beboerne i processen, fortæller Zette Letholm Kofod, der er leder på Plancenter Aabo.

– Vi holdt mange møder. Folk lavede drømmeplaner om deres arbejdstid for at dække hele døgnet. Og vi snakkede med beboerne om, hvornår de gerne vil have mere hjælp, og hvornår de vil have bad og den slags, siger hun.

Og det førte til flere konkrete ændringer.

Køkkenassistenterne gik op i tid og bruger nu de ekstra timer til at sidde med beboerne ved måltiderne i de åbne køkkener i fællesområderne. Det er med til at aflaste plejepersonalet, og beboerne inddrages langt mere i madlavningen end tidligere.

Derudover arbejder plejecentret på at skabe bedre overlap mellem vagt­lagene, hvor aftenvagterne møder tidligere ind, hvilket giver mere samarbejde og faglig udvikling.

– Det, der er godt ved det, er, at det er kendt personale, der kommer hos beboerne. Det er virkelig, virkelig godt i en tid, hvor vi mangler hænder og skal have endnu mere fokus på fagligheden, siger Zette Letholm Kofod.

De seneste tal fra plejehjemmet viser, at timeantallet på Aabo er steget med knap 35 timer om ugen fordelt på 11 medarbejdere. Det svarer til næsten en hel fuldtidsstilling.

Og i Vorbasse er resultatet det samme. Frihavnens Plejehjem bruger nu ikke længere vikarbureauer. Borgerne møder de samme kendte ansigter. Og der er mere tid til faglighed.

– Vi har mere uddannet personale til at løse kerneopgaven, og der er større kontinuitet. Opgaven behøver ikke gå igennem så mange hænder, fordi jo mere vi får folk op i tid, jo mere er de også til stede og kan tage over, fortæller plejehjemsleder Mathilde Due Worm.

Forlænget fordi alternativet er for dyrt

Indsatsen "En fremtid med fuldtid" har kørt siden 2018. Og i de netop afsluttede OK26-forhandlinger valgte parterne at forlænge samarbejdet frem til udgangen af 2029. Flere kommuner får nu mulighed for at tilslutte sig.

Michael Ziegler er ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

– Nu har vi fundet noget, der virker. Og når man har fundet noget, der virker, så skal man ikke skynde sig at lave det om. Vi fortsætter med det, så længe det giver mening, siger han.

Han er dog klar over, at indsatsen alene ikke kan løse alle udfordringer.

– Vi har nogle områder, hvor manglen på arbejdskraft simpelthen blinker rødt og har udsigt til at blive meget værre. Vi er nødt til at spille på alle tangenter. Men det her er et bidrag, og det er ét af de vigtige greb, der skal til, for at vi også i fremtiden kan levere varen til borgerne, siger Michael Ziegler.

Den analyse er Mona Striib enig i. Hun mener, det er alfa og omega, at der bliver gjort noget for at sikre kvalificeret arbejdskraft, så velfærdssamfundet også kan levere til borgerne i fremtiden.

– Vi kan ikke undvære det (den fælles indsats red.). Så enkelt er det. Vi kigger jo ind i en katastrofe. Vi kan ikke tåle at mangle så mange hænder på det offentlige område, når vi ser 10 år frem. Og vi kan ikke skaffe dem andre steder fra. Så derfor er det en forandring, vi skal have skabt, for ellers kan vi ikke løse opgaverne, siger hun.