Er Thy-modellen død? For nogle er den – for andre lever den i bedste velgående

Der skal være flere vindmøller og solceller i Thisted Kommune.

I hvert fald stemte et smalt flertal i kommunalbestyrelsen onsdag i sidste uge for at arbejde videre med to nye vedvarende energi-projekter.

Men beslutningen har skabt debat om den såkaldte Thy-model, som tidligere i år vandt KL’s klimapris for at sikre stærk lokal forandring, når VE-projekter skal udvikles og realiseres.

En lokal vejledende afstemning viste nemlig, at der blandt de afgivne stemmer var flest, som var imod de nye projekter.

Det har fået Jens Tilma (K), der er formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, til at erklære Thy-modellen for død, ligesom han også mener, at man bør aflevere KL-prisen tilbage.  

– De to projekter havde ikke formået at skabe bred lokal opbakning og lokal værdi på en måde, så lokalsamfundet tilsyneladende vurderede, at det gavnede med mere, end det gav ulemper, siger han og fortsætter:

– Det er vores bedste bud på at vide, hvad lokalområdet synes. Det er jo den eneste mulighed, vi har for rigtigt at vide det. Ellers så bliver det jo enkeltpersoner, vi skal basere det på.

Borgmester Niels Jørgen Petersen (V) er direkte uenig.

– Thy-modellen er jo ikke en afstemning. Afstemningen er en lille del af modellen. Og vi må desuden heller ikke basere beslutninger på lokale afstemninger, siger han.

Han påpeger, at Thy-modellen består af fem tematikker: Lokalt ejerskab, nabokompensationer, naturhensyn, landskabshensyn og lokal opbakning som den sidste.

For at blive klog på den lokale opbakning, er de lokale afstemninger ét redskab. Et andet er at spørge den lokale energiforening, som netop er lavet for at sikre lokal opbakning.

– Vi har spurgt energiforeningen, som er sammensat bredt lokalt, og den siger, at der er lokal opbakning, siger borgmesteren og fortsætter:

– Tematikkerne i modellen gør, at projekterne faktisk bliver langt bedre, end de ellers ville være i forhold til den lokale forankring.

Man må følge resultatet

Jens Tilma er bekymret for, at man ikke vælger at følge afstemningen, selvom den kun er vejledende, netop fordi den viser, hvad lokalbefolkningen mener om projekterne.

– Der står på kommunens hjemmeside, at det er et ufravigeligt kriterium, at der er bred lokal opbakning til projekterne. Så jeg kan godt forstå, at man kan føle sig snydt.

Men afstemningen havde lav stemmeprocent.

Knap 36 procent af dem, der kunne stemme, valgte at stemme. Og heraf stemte et flertal imod de nye VE-projekter.

Tønder Kommune var den første kommune til at introducere de lokale vejledende afstemninger tilbage i 2023.

Men tidligere i år valgte man at droppe dem, blandt andet fordi stemmeprocenterne var lave, og fordi det gav for mange diskussioner om, hvordan man skulle fortolke de vejledende afstemninger, har  Tønder-borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) tidligere fortalt til Danske Kommuner.

Men Jens Tilma mener, at når man vælger at bruge et redskab, må man også respektere udfaldet.

– Hvis man laver en afstemning, så er det afstemningens resultat, der er retvisende for flertallet. Og det er jo sådan med alle afstemninger, at det er kun dem, der afgiver sine stemme, som har indflydelse på resultatet, siger han.

Udvalgsformanden tror, at det giver et knæk i tilliden, når man ikke følger afstemningen, ligesom han også mener, at Thy-modellen i praksis ikke har sikret den borgerinddragelse, den skal.

– Hvis man skal bruge en politisk skarp model for borgerinddragelse, er man nødt til at have tillid til modellen som borger. Foruden afstemningerne handler det også om, hvem der kommer til orde, når man skal debattere projekterne. Og der har borgere, som har spørgsmål eller modstand, ikke har fået deres side af sagen frem i lige så høj grad som andre, siger Jens Tilma.

Thy-modellen virker

Med kommunalbestyrelsens beslutning om at arbejde videre med projekterne, skal der nu laves en lokalplan og en miljøvurdering.

Men for år tilbage havde processen set meget anderledes ud. Der ville borgerne nemlig knap nok have hørt om projektet før nu. Og det viser ifølge borgmester Niels Jørgen Petersen, at Thy-modellen virker. Derfor er han også ærgerlig over, at debatten nu kun kommer til at handle om en afstemning med lav stemmeprocent, fremfor hvad modellen egentlig er til for og bidrager med.

– I gamle dage ville vi jo først have set projekterne nu og skulle så tage stilling til dem. Men vi har jo faktisk gjort meget af det allerede, og det er jo sådan, Thy-modellen virker. Og den virker faktisk rigtig godt, siger han og fortsætter:

– Forståelsen af modellen er endt der, hvor man tror, at det handler om en afstemning. Men den har faktisk gjort sådan, at vi har seks store projekter, som er kommet op at stå, og det tror jeg ikke, mange kommuner er lykkedes med. Og så har vi jo også nogle mål i forhold til CO2-reduktion og klimatilpasning, som vi skal nå. Det er en bunden opgave.