Grundlaget er på plads: Det vil firkløverregeringen arbejde for

Så kom den endelig, den nye regering, efter flere måneders venten.

Tirsdag præsenterede den nye firkløverregering bestående af S, SF, M og R, det regeringsgrundlag, der skal danne ramme om regeringens politik de næste år.

Og kommunerne kan se frem til lidt af hvert.

Blandt andet vil regeringen forhøje særtilskudspuljen og anvende den til at understøtte en bedre økonomi i økonomisk udsatte kommuner – indtil en udligningsreform træder i kraft. Sådan en skal vi nemlig også have.

Regeringen vil gennemføre en reform af udligningssystemet. Det skal ske under inddragelse af Finansieringsudvalgets rapport. Udvalgets mandat udvides så det belyser en større omlægning af balancen mellem kommuneskat, bundskat og kommunal udligning med henblik på at skabe en simplere økonomisk styringsmodel.

Hvis vi bliver lidt ved økonomien – som i regeringsgrundlaget er samlet under overskriften ”Et rigere Danmark”, er der også lagt op til større investeringer i velfærd.

Der skal nemlig investeres i den borgernære velfærd udover det demografiske træk og de allerede afsatte midler, lyder det.

Og så vil den nye regering give kommuner – og regioner – større økonomisk frihed og bedre muligheder for at planlægge mere langsigtet. Regeringen vil nemlig overgå til flerårige økonomiaftaler og dermed flerårige budgetter og overveje fordele og ulemper ved de begrænsninger, der i dag gælder for aftalesystemet.

Børn og skole

På børne- og skoleområdet vil regeringen indføre en ny finansiering af folkeskolen, der skal sikre mere ensartet grundfinansiering, så alle skoler i landet får samme basisvilkår. Indtil en sådan finansiering er på plads, kan skolernes økonomi styrkes ved at øge skolernes timebank, så de får bedre muligheder for at bruge to-voksen-ordninger.

Samtidig vil regeringen fastholde udviklingen mod mere lokal frihed på den enkelte skole og gennemføre en målrettet indsats for at fastholde og rekruttere flere lærere til folkeskolen.

Regeringen vil desuden komme med forslag til, hvordan fri- og privatskoler kan tage et større socialt ansvar for elever med særlige udfordringer som forudsætning for at få del i den økonomi, der investeres i folkeskolen.

Regeringen vil også give de skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik, en hjælpende hånd. Det skal ske gennem et projekt med start ved skolestarten i 2027, der skal give et fagligt løft til de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst. Projektet skal tage udgangspunkt i indsatser med dokumenteret effekt og inddrage alle kræfterne omkring folkeskolen. For eksempel kan man lade pensionerede lærere gå ind i undervisningen som en ekstra ressource.

Der skal også sættes ind mod mistrivsel og langvarigt skolefravær.

Mod skolefraværet skal der udarbejdes en forebyggelsespakke. Desuden skal der indføres en ny mulighed for en familiepakke med en sammenhængende og tværgående indsats for familier, hvor børn og unge rammes af alvorlig mistrivsel og langvarigt skolefravær.

I dagtilbuddene styrkes normeringerne ved at lade lederne udgå som allerede aftalt. Regeringen ønsker desuden, at langtidssygemeldte udgår af normeringerne. Samtidig vil regeringen oprette flere uddannelsesstillinger i dagtilbuddene.

Og så vil regeringen indføre en institutionsreform, der skal styrke frisættelsen, den lokale ledelse og det lokale ansvar på institutionsniveau. Det skal ske ved at flytte beslutningskompetencen fra byrådet til den enkelte institution.

Reformen skal bygge på et forsøg, hvor et større antal institutioner udpeges som offentlige friinstitutioner, der fortsat skal leve op til eksempelvis forvaltningsloven, men måles på værdiskabelse frem for proces- og formkrav. Reformen skal understøtte, at konceptet bag lokalplejehjem også udvikles på andre velfærdsområder.

Land og by

Sammenhængskraft på tværs af hele landet – land og by – gennemsyrer meget af regeringsgrundlaget.

Regeringen vil iværksætte en helhedsplan mellem staten og landkommuner, som eksempelvis kan handle om byfornyelse, energirenovering, muligheder for boliglån, investering i nær velfærd og udbygning af infrastruktur.

Samtidig skal planloven moderniseres, så den særligt uden for de større byer understøtter bosætning og bæredygtig udvikling. Regeringen vil desuden opfordre kommuner til at foreslå konkrete projekter, der ikke kan gennemføres på grund af eksempelvis planloven, og vurdere om disse bør gennemføres eksempelvis ved bedre muligheder for dispensation.

Klima og miljø

På klima- og miljøområdet vil regeringen gennemføre et nationalt sprøjteforbud på grundvandsdannende områder.

Regeringen vil desuden arbejde målrettet for at gøre Danmark selvforsynende med billig, sikker vedvarende energi. For at sikre udbygning af vedvarende energi på land vil regeringen lave modeller, hvor berørte borgere i lokalsamfund kan belønnes med medejerskab i VE-anlæggene.

Desuden skal der være større økonomiske incitamenter for kommuner, der tager ansvar og udbygger VE-anlæg, ved at give en bonus, der kan understøtte den lokale velfærd. Samtidig vil regeringen undersøge, om selskabsskat fra de virksomheder, der producerer grøn strøm, i større omfang kan gå til de kommuner, der lægger jord til anlæggene.

Og så fortsætter omlægningen af Danmark som følge af den grønne trepartsaftale. Regeringen vil nemlig sikre, at den implementeres.

Ældre og sundhed

Det samme gælder i øvrigt både ældre- og sundhedsreformen. Dem piller regeringen heller ikke ved.

På sundhedsområdet vil regeringen gøre det mere enkelt og tillidsbaseret at blive visiteret til hjælpemidler. Det skal blandt andet være muligt at beholde hjælpemidler ved overgange.

På ældreområdet vil regeringen fremlægge en langsigtet rekrutteringsplan og lave en ny strategisk satsning på velfærdsteknologi.

Derudover vil regeringen give kommuner og regioner mulighed for at tilbyde nye, offentligt støttede boliger til udvalgte personalegrupper. Det skal give kernevelfærdsmedarbejdere førsteret til attraktive boliger til nedsat pris. Samtidig vil regeringen fortsætte arbejdet med rekruttering af international arbejdskraft.

Og så skal alle kommuner som minimum have enten et friplejehjem eller et lokalplejehjem.

Civilsamfund

Forenings-Danmark får også et løft. Der skal nedsættes en ”foreningslivets trepart” med foreningslivets hovedorganisationer, kommuner og fonde, som skal løse store samfundsopgaver og sikre et løft af Forenings-Danmark.

Civilsamfundets rolle i indsatsen for børn og unge i mistrivsel skal styrkes. Blandt andet vil regeringen tage initiativ til et nyt partnerskab mellem kommuner, regioner og civilsamfund. Målet er, at civilsamfundet bliver en central og integreret del af indsatsen for at styrke trivsel og livsduelighed blandt børn og unge.

Og så vil regeringen overveje muligheden for at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet  - for eksempel på ældrecentre og i skoler – med inddragelse af de relevante organisationer.