Borgmestre vender tommelfingeren op til regeringens forslag om flerårige økonomiaftaler

Det er en fast forårstradition – så længe der ikke er regeringsforhandlinger – at der hvert år skal forhandles en økonomiaftale på plads for kommunernes økonomi, så der kan lægges budgetter for det kommende år.

Men står det til den nye regering, skal det altså ikke længere være en årlig forhandling.

I regeringsgrundlaget til den nye firkløverregering står der nemlig, at man vil ”give kommuner og regioner større økonomisk frihed og understøtte muligheden for en mere langsigtet økonomisk planlægning ved at overgå til flerårige økonomiaftaler og derved flerårige budgetter”.

Den idé var ikke taget ud af det blå, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun præsenterede regeringsgrundlaget sammen de resterende partiformænd i den nye regering tirsdag eftermiddag.

– Det har været et ønske igennem rigtig, rigtig mange år fra rigtig mange borgmestre og kommunalpolitikere, fordi en etårig planlægningshorisont i et budget er for lille, sagde hun.

Og der ser ud til at være noget om snakken.

I hvert fald tager KL-formand Peter Rahbæk Juel (S) godt imod forslaget.

– Det er en rigtig god idé. Det er jo faktisk noget, som KL har efterspurgt ad flere omgange, så vi er rigtig glade for, at der er blevet lyttet, siger han til Danske Kommuner.

I dag er det vanskeligt for kommunerne at have det lange lys på, når der skal lægges budgetter, og det vil flerårige økonomiaftaler kunne være med til at ændre, lyder det fra KL-formanden.

– Vi er jo i et system lige nu, hvor mange kommuner har svært ved at se tidshorisonten mere end et år frem. Og det er ikke en særlig hensigtsmæssig måde at skulle planlægge både drift og anlæg med udgangspunkt i.

Opbakning blandt flere borgmestre

Det er ikke kun hos KL, at forslaget om at lave flerårige økonomiaftaler falder i god jord. Også blandt flere borgmestre er der umiddelbart en positiv stemning over det nye forslag.

Slagelse-borgmester Knud Vincents (V) kan godt se fidusen i at lægge budgetter for mere end et år ad gangen – og det har man faktisk også allerede gjort i Slagelse.

– Det giver rigtig god mening. Det har vi også selv praktiseret i Slagelse. Hvis vi skal lave forandringer, er vi nødt til at vide nogenlunde, hvor vi er økonomisk flere år frem i tiden, siger han til Danske Kommuner.

Og samme toner kommer fra partikollegaen Ole Vind (V), der er borgmester i Hedensted Kommune.

– Sidste år prøvede vi for første gang i Hedensted at lave et toårigt budgetforlig, så det ville jo være helt fantastisk, hvis vi ikke skulle lave en eller anden passus, hvor vi siger: ”hvad gør vi, når økonomiaftalen kommer?”. Så et eller andet sted, så hilser jeg det velkommen.

I Morsø Kommune mener den socialdemokratiske borgmester Jens Dahlgaard også, at det er en idé med perspektiver.

–  Jeg synes, det er en spændende idé. Jeg er mest på den positive side, fordi det udfordrer os, at vi altid et sekund før lukketid inden budgetlægningen får at vide, hvordan særtilskuddet fordeles. Og det er ret stressende, fordi de store beslutninger skal ligge klar, men vi ved aldrig rigtigt, hvor målstregen er i sidste ende.

Jens Dahlgaard ser dog flere mulige udfordringer ved at lægge sig fast på at indføre flerårige økonomiaftaler. Det kan potentielt ramme hans egen kommune hårdt.

– Hvis man laver en aftale over flere år, og vi i Morsø Kommune fra start af kan se, at den er skæv i forhold til de udfordringer, vi står i, så gør det ekstra ondt. Der har vi trods alt hvert år kunnet række ud og forklare vores situation, og fortælle hvordan vores befolkningsudvikling er gået, og hvordan vi har håndteret vores udgifter. Der vil et flerårigt forløb være mere låst på den konto.

Lige nu er de flerårige økonomiaftaler som bekendt blot bogstaver i et regeringsgrundlag, og der er således mange ubekendte om, hvad regeringen rent faktisk ønsker helt konkret, og hvordan sådanne aftaler skal skrues sammen. Men det åbner i hvert fald for en samtale, som både er interessant og vigtig at tage, mener Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør Kommune.

– Det er interessant, at vi kan få en snak om, hvordan man kan arbejde med økonomiaftalerne, så man også kan håndtere nogle af udfordringerne, vi har, i forhold til et stop-and-go-syn på vores økonomi, siger hun til Danske Kommuner og understreger, at forslaget lige nu er så ukonkret, at det kan være vanskeligt at forholde sig til, hvordan flerårige økonomiaftaler eventuelt kan se ud.