KL til sættemøde: Der skal fart på forhandlingerne, men det vigtigste er en god aftale for kommunerne

Det var to smilende KL-forhandlere, formand Peter Rahbæk Juel (S) og næstformand Martin Damm (V), der onsdag eftermiddag mødte pressen forud for det sættemøde i Økonomiministeriet, der skød gang i de længe ventede økonomiforhandlinger.

– Vi glæder os jo helt vildt til at komme i gang. Normalt ville vi have været i gang i et par måneder nu med at finde ud af, hvordan vi kunne lave en aftale. Vi har ventet på, at der kom en regering. Nu er den her. Og vi kan se, det er en regering, der også vil meget inde på de kommunale områder, så vi glæder os til at komme i gang med de forhandlinger, der skal sikre rammerne for velfærden og for kommunerne i de kommende år, sagde Peter Rahbæk Juel.

For regeringen har store ambitioner på de kommunale områder. Og KL-toppen ser frem til, at de mange planer, der blev fremlagt i den nye regerings regeringsgrundlag, bliver foldet ud omkring forhandlingsbordet.

– Vi er enormt nysgerrige på, hvad regeringen vil. Vi kan jo se, at mange af de ting, der står i regeringsgrundlaget, virker ind, og at der også er nogle signaler ned til det kommunale område om, at man gerne vil noget. Vi vil gerne høre inde i rummet, hvad de konkret tænker, lød det fra Peter Rahbæk Juel, der fortsatte:

– Og så er der en ambition om, at vi skal se, om vi kan blive færdige på den her side af sommerferien. Så er det jo inden for få uger, vi skal have landet en aftale. Det sætter lidt en begrænsning på, hvor komplicerede ting, vi kan komme i bund med. Men vi er enormt nysgerrige, og vi vil gerne hjælpe med de ting, der er på det kommunale område. Det kan blive godt for kommunerne.

Men selvom der er lagt op til en hurtig proces, så aftalen kan komme på plads inden sommerferien, og kommunerne langt om længe kan få lavet de budgetaftaler, de går og tripper efter at få færdiggjort, er der noget, der er vigtigere end tiden. Nemlig det, der ender med at stå i den aftale, tiden bliver brugt på.

– Vi skal selvfølgelig have en god aftale. Det er det vigtigste. Men vi hører også, at regeringen har en forståelse for, at hvis man skal godt i gang, så kan der være noget ræson i at komme på plads på den her side af sommerferien. Men det er klart, at det skal være en aftale, vi synes er god, og som kommunerne kan være i. Ellers ville vi jo spilde vores tid her, sagde Peter Rahbæk Juel, mens Martin Damm tilføjede:

– Vi møder jo også efter sommerferien igen. Så man kan sige, at nu har vi en økonomiaftale, vi skal have i hus, og af hensyn til den kommunale budgetlægning, skal det gå relativt tjept for at kunne holde kadencen. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at vi skal holde op med at mødes. Mange af de her emner handler jo også om, hvad vi skal lidt ude i fremtiden. Og det kan man jo mødes om i andre sammenhænge.

Videre på velfærdssporet

De sidste to års økonomiaftaler har været aftaler om et sporskifte. Et skifte, der har sendt flere midler ud til kommunerne til velfærdsopgaver. Det sporskifte vil KL gerne blive på.

– For der er et reparationsarbejde i forhold til mange dele af vores velfærdssamfund på den kommunale del, og en enlig svale gør jo ingen sommer på det. Så der er brug for noget vedholdenhed fra regeringen i forhold til at investere i den kommunale velfærd. Det er den tilgang, vi har. Et er selvfølgelig forhandlingen. Men vi har jo også nogle fælles interesser i at få udviklet velfærden på det kommunale område, sagde Peter Rahbæk Juel.

Mens sporskiftet i de seneste aftaler har sendt flere penge til velfærdsområdet, har det specialiserede socialområde, hvor udgifterne bare vokser og vokser, ædt en stor del af sporskiftepengene. Derfor er det ifølge KL-formanden vigtigt, at man kigger på området i årets økonomiforhandlinger.

– Det er selvfølgelig vigtigt, at det er på bordet, ligesom det er vigtigt at lytte lidt mere til, hvordan regeringen har tænkt sig at indføre de aftaler, der ligger i kølvandet på Tranæs-udvalgets arbejde, sagde Peter Rahbæk Juel.

En anden ting, der risikerer at koste kommunerne i den nærmeste fremtid, er den EU-dom, der tidligere på året slog fast, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skal have samme betaling for det antal timer, der ligger ud over det antal timer, de er ansat til.

En dom, der ifølge KL’s vurderinger vil løbe op i en ekstraregning i kommunerne på 2,5 milliarder kroner.

Det skal der selvfølgelig også snakkes om, lød det fra Peter Rahbæk Juel.

– For hvis vi ikke får adresseret det på den ene eller anden måde, er der jo en risiko for, at det kan tage luften lidt ud af den velfærdsglæde, der kan være ved en økonomiaftale, sagde han og fortsatte:

– Så vi er optagede af at få belyst alle de temaer, der kan påvirke, hvordan effekten af en aftale kan virke ude i den enkelte kommune. Det er klart, at hvis vi løber fremad på aftalen og bagud på det, man skal betale for deltidsdommen, så løber man jo også bagud på, hvad det er for en oplevelse, der kan komme ud af en eventuel aftale.