Gå til hovedindhold
Økonomiaftale

KL til sættemøde: Der skal fart på forhandlingerne, men det vigtigste er en god aftale for kommunerne

Regeringsgrundlaget emmer af kommune, og KL er spændt på, hvordan regeringen vil folde ambitionerne ud i en kommende økonomiaftale. Forhandlingerne skal gå stærkt, men det vigtigste er en god aftale for kommunerne, lød det fra KL-formand Peter Rahbæk Juel (S) til sættemøde onsdag.

Foto: Benjamin Meyer Kastberg

10. 06. 2026 - kl. 18:53
Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Det var to smilende KL-forhandlere, formand Peter Rahbæk Juel (S) og næstformand Martin Damm (V), der onsdag eftermiddag mødte pressen forud for det sættemøde i Økonomiministeriet, der skød gang i de længe ventede økonomiforhandlinger.

– Vi glæder os jo helt vildt til at komme i gang. Normalt ville vi have været i gang i et par måneder nu med at finde ud af, hvordan vi kunne lave en aftale. Vi har ventet på, at der kom en regering. Nu er den her. Og vi kan se, det er en regering, der også vil meget inde på de kommunale områder, så vi glæder os til at komme i gang med de forhandlinger, der skal sikre rammerne for velfærden og for kommunerne i de kommende år, sagde Peter Rahbæk Juel.

For regeringen har store ambitioner på de kommunale områder. Og KL-toppen ser frem til, at de mange planer, der blev fremlagt i den nye regerings regeringsgrundlag, bliver foldet ud omkring forhandlingsbordet.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her