Eksperter: Kommunerne har brug for hurtig økonomiaftale

KL er gået til økonomiforhandlingerne med en stram tidsplan og en ambition om at forhandle en økonomiaftale på plads med regeringen inden sommerferien.

Og det er fornuftigt, vurderer eksperter i kommunaløkonomi. For kommunerne har brug for at komme i gang med deres budgetlægning.

– Det allervigtigste for kommunerne er at få de overordnede økonomiske rammer på plads i forhold til den samlede skatteudskrivning, serviceramme og anlægsramme. Jo længere tid, der går, før det kommer på plads, jo mere usikkerhed er der for kommunerne i forhold til budgetlægningen, og jo vanskeligere vil det blive. Derfor giver det rigtig god mening, hvis man hurtigt kan få lavet en aftale, siger Kurt Houlberg, professor ved VIVE, mens Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, supplerer:

– For kommunerne er det noget frygteligt bøvl, for de er gået i gang med budgetlægningen. Kommunerne er begyndt at gå tidligere og tidligere i gang  for at komme bedre fra start, for det er man nødt til, når økonomien er knap. Men nu sidder kommunerne så med den joker, at de ikke rigtig ved, hvad økonomiforhandlingerne giver. Det er en markant usikkerhed, og det er selvfølgelig træls. Derfor skal der lande en aftale nu set fra et kommunalt synspunkt.

Ifølge Per Nikolaj Bukh vinder regeringen heller ikke noget på at trække forhandlingerne i langdrag – heller ikke, selvom regeringen kun er en uges tid gammel og skal finde sine ben.

– Det haster knap så meget for regeringen, for de skal først bruge et beløb, når de skal lægge det ind i finansloven. Men de vinder ikke noget ved at udskyde det. Derfor vil man også gerne fra regeringens side have det færdigt, siger han.

Ingen bekymring

Skal det gå hurtigt, er det ikke sikkert, man får afklaret lige så meget i forhandlingslokalet, som man plejer. Det har man dog prøvet før, påpeger Kurt Houlberg.

– I 2015, da der også havde været folketingsvalg, lavede man en todelt proces, hvor man lavede en ”lille” økonomiaftale, der indeholdt kerneelementerne, og så kom der et opfølgende forløb efter sommerferien, bemærker han.

Og meget kan også løses gennem DUT-systemet, som dækker over, at staten tilpasser bloktilskuddet, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver af Folketinget.

– Det havde selvfølgelig været fint, hvis man kunne nå at diskutere nogle af de større ting, man som regering gerne vil lave sammen med kommunerne. Men hvis der ikke bliver tid til det, så er det noget, man må tage gennem ”dutning”, som man gør normalt. Jeg er ikke så bekymret. Det gælder bare om at få lavet en aftale, siger Per Nikolaj Bukh.

Til kommunernes fordel

Men hvem vinder på en hurtig aftale? Det gør kommunerne uden tvivl, mener Per Nikolaj Bukh.

– Kommunerne sidder med en berettiget forventning om, at de skal have midler til at dække det demografiske træk og mere til. Hvis man har god tid i en forhandling, finder regeringen på at beslutte, hvad kommunerne skal lave, og de får god tid til at beskrive præcis, hvordan pengene skal bruges, og hvordan der skal afrapporteres. Det er jo den del, der ikke er tid til denne gang, og det vinder kommunerne på, siger han og tilføjer:

– Det vil være svært for regeringen at sige, at de ikke vil gennemføre et løft af velfærden, så det tror jeg, de er nødt til at hakke af på, og når man ser på, hvor mange penge der deles ud til alle mulige ting i regeringsgrundlaget, så tænker jeg, at der ikke vælter noget ved, at man giver kommunerne en milliard mere. De falder på et tørt sted, og det er penge, der bliver brugt direkte i kernevelfærden.

Kurt Houlberg er mere forsigtig med at fælde dom over, hvem der vil drage fordel af et hurtigt forhandlingsforløb. Men han tror dog mest på, at kommunerne kommer til at stå med en god økonomiaftale i sidste ende.

– Med det oplæg, der har været fra regeringen, og de forskellige ambitioner om at løfte servicen og velfærden på en lang række områder, tror jeg, det lige nu vil være meget vanskeligt for regeringen at gennemføre en meget stram økonomiaftale. Det peger i retning at, at kommunerne kan forvente en anden lydhørhed og et løft, der mindst svarer til det, man har set i de seneste to økonomiaftaler, siger han.