Store forskydninger lurer under den kommunale økonomi

Mens KL og regeringen lægger arm om en økonomiaftale, er der en lang liste af ting, der potentielt kan vise sig at skabe store forskydninger i den kommunale økonomi.

For ovenpå en EU-dom har kommunerne udsigt til at skulle betale milliarder til deltidsansatte, der skal have overarbejdsbetaling i det øjeblik, de har arbejdet mere end de timer, der står i deres kontrakt.

KL anslår, at det vil koste 2,5 milliarder kroner at efterbetale løn til deltidsmedarbejderne. Derudover har Højesteret for nylig afgjort, at medarbejdere har ret til arbejdsskadeerstatning selv ved tab af erhvervsevne under 15 procent. Også det kan få betydning for kommunernes økonomi.

Dertil kommer en sundhedsreform, der flytter opgaver mellem kommunerne og regionerne, efterbetalinger for kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i 2027, der forventes at løbe op i omkring 2 milliarder kroner, og uforudsete skævheder i ejendomsskatterne, som tidligere har taget luften ud af den kommunale økonomi flere steder i landet.

Den lange liste af potentielle forskydninger i den kommunale økonomi vil KL tage med til bordet i økonomiforhandlingerne.

– Det er ting, vi gerne vil drøfte med regeringen. Vi skal også have enderne til at mødes i forhold til de ukrainere, vi har modtaget efter særloven. Viljen og ildhuen ude i kommunerne er stor for at få det til at lykkes, men man kan også konstatere, at trykket og udfordringen for de ukrainere, der er kommet den seneste tid, er anderledes, end det har været tidligere, siger Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL.

Han advarer om, at det kan risikere at tage luften ud af en ellers god økonomiaftale, hvis ikke der findes ”nogle fornuftige veje” gennem kommunernes udfordringer.

– Det er vigtigt, vi får fundet nogle fornuftige løsninger på de ting, hvor vi ved, der kommer en regning på et tidspunkt. Og vi er også nødt til at være ærlige og gennemsigtige omkring de ting, der kan betyde noget for, hvad oplevelsen af de økonomiske rammer vil være derude – ikke bare på kommunekontoret, men helt derude, hvor velfærden møder borgerne, siger KL-formanden og fortsætter:

– Det er mest rigtigt og transparent at bringe de her ting med ind. For selvom man kan diskutere tingene hver for sig, er det jo den samlede effekt af både gynger og karruseller, man mærker, når budgetlægningen skal gå op i kommunerne. Derfor vil vi insistere på at italesætte det, så der ikke ligger nogle overraskelser derude.

Plusser og minusser

Og en regning på flere milliarder, som EU-dommen om deltidsansatte kan udløse, vil altså kunne mærkes på velfærden, påpeger Peter Rahbæk Juel.

– Det betyder, at penge, man har sat af – måske med en intention om at løfte folkeskolen eller andet – alligevel ikke er til rådighed lokalt. Kort sagt vil vi ikke have de penge til velfærden, som vi troede, siger KL-formanden og fortsætter:

– Det er også derfor, det er vigtigt, at vi har en ærlig dialog om både plusser og minusser, når vi taler med regeringen. For det er, når vi lægger dem sammen, at vi har det klare billede af kommunernes mulighed for at sikre gode folkeskoler, ældrepleje og at kunne udvikle de fysiske rammer i kommunen. Men jeg vil også sige, at de udfordringer, vi peger på her, er velkendte. Det er ikke overraskelser, vi bringer til bordet.

Blækket på regeringsgrundlaget er kun lige blevet tørt, og derfor mener Peter Rahbæk Juel også, der er gode drøftelser i vente med regeringen om dens ambitioner på blandt andet folkeskole- og boligområdet.

– Det er stadig et fersk regeringsgrundlag, og vi har brug for mere viden om, hvad det er, de vil. Men regeringen skal selvfølgelig også selv lige komme på plads. Jeg vil under alle omstændigheder gerne sende et tydeligt signal om, at der er rigtig mange ting i regeringsgrundlaget, som vi meget gerne vil være med til at drøfte med regeringen, siger han.

Hvis regeringen og KL lykkes med at nå til enighed om en økonomiaftale og dermed de overordnede økonomiske rammer for kommunerne, er der stadig brug for at finde regnemaskinen frem i de enkelte kommuner. For forskydninger i den kommunale økonomi kan påvirke kommunerne forskelligt. På den måde er alt, som det plejer, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.

– Man skal selvfølgelig have regnet økonomiaftalen igennem med de nøgletal, der kommer efterfølgende, og også have en opmærksomhed på de plusser og minusser, der kan være i tilskuds- og udligningssystemet, og om man har nogle lokale udfordringer at tage højde for. Og det er klart, at hvis der ikke er fundet en løsning på de ting, vi vil drøfte med regeringen, men som kan få stor betydning for den kommunale økonomi, så skal man selvfølgelig også tage højde for det. Men i og med, at det er kendte udfordringer, vi vil tage med til bordet, så er jeg også sikker på, at både embedsværket, borgmestrene og kommunalpolitikerne har en opmærksomhed på, at der er både gynger og karruseller.