Borgmestre håber på løft i økonomiaftalen: ”Vi er i vildrede”

Tiden, hvor kommunernes budgetter skal lægges, nærmer sig med hastige skridt.

Alt imens er der fuld gang i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, der netop skal sætte rammerne for, hvor meget kommunerne egentlig må og kan bruge næste år.

Og det er vigtige rammer, der skal nås til enighed om.

Allerede nu står flere kommuner med økonomiske udfordringer, der i den grad kan mærkes. Budgetopfølgninger viser mange steder store merudgifter, som skal håndteres på forskellig vis.

Det gælder ikke mindst i Gribskov, hvor der lige nu er et hul i kassen på 88 millioner kroner for 2026. Det har fået kommunen til at trække bremsen og blandt andet varsle ansættelsesstop og økonomisk tilbageholdenhed for at bremse underskuddet.

Derfor venter borgmester Trine Egetved (K) også særligt spændt på den kommende økonomiaftale.  

– Vi er i gang med selv at løse udfordringerne for i år, fordi det ved vi godt, at vi ikke får hjælp til, siger hun og fortsætter:

– Èn ting er, at vi kan gøre noget på den korte bane – lave nogle opbremsninger, udskyde nogle ansættelser og tage nogle penge væk fra velfærdsområderne. Men det er klart, at hvis vi ikke får hjælp på den lange bane, så står vi med en udfordring, der kommer til at betyde noget for den borgernære velfærd. Det er der slet ikke nogen tvivl om.

Løft på socialområdet

KL har meldt ud, at deres mål er, at sporskiftet fra de seneste to års økonomiaftaler skal fortsætte.

Det samme håber Trine Egetved. Og der er særligt ét område, der ifølge borgmesteren bør kigges på.

– Jeg håber, at man fortsætter den stil, man har lagt, hvor man har dækket godt ind for det specialiserede socialområde, og at man laver et reelt løft, siger hun.

Samtidig skal økonomiaftalen heller ikke binde kommunerne for meget i forhold til, hvordan pengene konkret skal bruges ude i kommunerne, mener borgmesteren.

– Jeg er lidt bekymret for regeringsgrundlaget. Det ser ud til, at der bliver lidt for lidt frihed til kommunerne. Men det kan jo godt være, at der er et behov i Gribskov, som man ikke har i eksempelvis Halsnæs. Så vi vil jo virkelig gerne selv have lov til at prioritere så meget, som vi nu engang kan, lyder det fra Trine Egetved, der fortsætter:

– Så jeg håber, at de giver os noget fleksibilitet og respekt for det arbejde, der faktisk foregår ude i kommunerne. Ellers kan jeg være bekymret for, at pengene kommer til at blive brugt forkert og i virkeligheden heller ikke får den nytte, de skal have.

Kigger man mod Fredensborg, afslører regnskaberne en lignende situation.

En uventet stigning i udgifterne til det specialiserede socialområde har betydet, at kommunen har måttet genåbne budgettet og indgå et nyt budgetforlig med besparelser og udskydelser af anlægsprojekter.

Udgifterne så nemlig ud til at stige med 75 millioner kroner mere i 2026, end man havde forventet ved budgetlægningen sidste år. Og det er en indikation på, at der er brug for hjælp, lyder det fra borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

– Jeg håber, at økonomiaftalen tager højde for udfordringerne på det specialiserede socialområde. Det må være førsteprioritet, hvis man spørger mig, siger han og fortsætter:

– Vi står lidt i vildrede, og jeg tror ikke, jeg har oplevet noget lignende i alle de år, jeg har været i kommunalpolitik. Vi har måttet genåbne budgettet, udsætte anlægsprojekter og finde millionbesparelser. Det er ret voldsomt, også politisk, fordi ingen kan jo lide at skulle håndtere den slags udgiftsudfordringer.

I Fredericia Kommune er der hos borgmester Peder Tind (V) ligeledes et ønske om, at sporskiftet fastholdes.

Han håber også, at man giver mulighed for egentlig udvikling. Og det skyldes særligt to ting.

– Noget af det, der presser os, er de reformer, som regeringen har lavet på forskellige områder, hvor finansieringen ikke følger med én til én, siger borgmesteren og fortsætter:

– Og ligesom alle andre kommuner er vi presset på det specialiserede socialområde. Derfor vil det også være en appel herfra, at man løfter økonomien i endnu højere grad end de andre år, hvis vi rent faktisk skal kunne investere i yderligere velfærd og ikke bare håndtere udgiftsstigningen på socialområdet, siger Peder Tind.

Der er travlt

Tiden er samtidig ved at være knap.

Økonomiforhandlingerne blev udskudt med omtrent to måneder på grund af regeringsforhandlingerne.

Og det betyder, at kommunerne sidder og tripper for at kunne sætte embedsværket i gang med at regne på, hvor mange penge politikerne egentlig har at rykke rundt med, når budgettet skal lægges lokalt.

– Selvfølgelig skal det gøres ordentligt, og derfor må det også tage den tid, det tager for at få en god aftale. Omvendt synes jeg også, at vi har travlt. Det er vigtigt, at vi i kommunerne, når vi kommer tilbage efter sommeren, kan gå i arbejdstøjet og få lagt de her budgetter med det rigtige grundlag, lyder det fra Peder Tind.

Thomas Lykke Pedersen fra Fredensborg er enig.

– Vi har fået nogle gode aftaler de seneste to år, og vi har lige så meget brug for det i år. Vi står på usikker grund og har brug for ro. Derfor synes jeg også, at man har travlt med at få en aftale på plads, siger han.

I Gribskov ser borgmester Trine Egetved en risiko for, at budgetlægningen langt fra bliver optimal, hvis ikke en økonomiaftale snart lander.

– Hvis vi skal kunne nå at have en ordentlig budgetproces, hvor vi vedtager et budget, som er gennemarbejdet, så skal vi have en økonomiaftale inden sommerferien, siger hun og fortsætter:

– Erfaringen med deltidspolitikere, som jo har et job ved siden af, er, at hvis man ikke har fået sat god tid af til forhandlingerne, giver det sjældent gode resultater.

Særtilskudskommunerne

Mens mange kommuner står med udfordringer på økonomien, ikke mindst på grund af det specialiserede socialområde, er der en gruppe, som har det ekstra hårdt. Det er kommuner, som først og fremmest ser frem til en ny udligningsreform, men også om økonomiaftalen mon byder på noget nyt i forhold til særtilskudspuljen for vanskeligt stillede kommuner.

En af de kommuner er Morsø Kommune.

– Vi er med i den gruppe af kommuner, som især rækker hånden ud. Vi har hørt fra regeringen, at man både vil kigge på en udligningsreform, men også på et Danmark i balance. Derfor håber jeg, at den gruppe af kommuner, som vi tilhører, kan få en aftale, der gør, at vi kan udvikle vores fantastiske ø, siger Morsø-borgmester Jens Dahlgaard (S).

På Mors er man udfordret af en befolkningssammensætning, hvor en meget stor andel ældre borgere betyder stigende udgifter på ældreområdet og færre borgere i den arbejdsdygtige alder til at betale.

Derfor skal der spares hvert år.

Og det er en øvelse, der bliver sværere og sværere, for de lavthængende frugter er allerede taget, lyder det fra borgmesteren.

– Vi vil gerne gøre det attraktivt at bo på Mors. Og det gør vi alt, hvad vi kan for. Men vi skal hele tiden over i den kasse, hvor vi skal finde penge, siger Jens Dahlgaard og fortsætter:

– Jeg håber, at den nye regering vil tage de store briller på og kigge på de kommuner, som år efter år rækker ud, og få lavet en ordentlig økonomiaftale, så vi bliver fri for hele tiden at have den dagsorden, at vi skal række ud til regeringen.