Folkevalgte har fået direkte linje til politiet, og den bliver brugt

Grove mails i indbakken, grænseoverskridende kommentarer og beskyldninger, chikanøse beskeder, hærværk og sågar trusler har flere af landets folkevalgte oplevet.

En undersøgelse, som Aarhus Universitet offentliggjorde sidste år, viste således, at knap halvdelen af landets byrådsmedlemmer havde oplevet psykisk chikane i form af for eksempel hadefulde beskeder, mens 15 procent havde oplevet trusler. For folketingsmedlemmer var tallene kun endnu højere.

Derfor besluttede SVM-regeringen med justitsminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen sidste år at iværksætte flere initiativer, der skal øge trygheden for folkevalgte og sikre dem, der bliver ramt af chikane, bedre hjælp.

Et af tiltagene er en direkte kontaktordning i politiet, som folkevalgte kan bruge, hvis de bliver udsat for chikane eller værre, og nu har ordningen eksisteret et halvt år.

– Kontaktordningen er en nem og direkte indgang til politiet for folkevalgte og deres pårørende, som er udsat for trusler, chikane eller andre utryghedsskabende hændelser, der er relateret til den folkevalgtes demokratiske virke. Formålet med ordningen er således at skabe tryghed for de folkevalgte og deres pårørende, der nu kan henvende sig direkte til politiet, hvis de oplever utryghedsskabende hændelser eller har bekymringer, for eksempel på baggrund af online trusler.  Kontaktpersonerne kan bl.a. vejlede om, hvordan man kan forebygge, håndtere konkrete hændelser og iværksætte eventuelle sikkerhedstiltag, siger chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg fra Rigspolitiet.

Hvis hærværk, chikane eller trusler fører til, at der rejses en egentlig straffesag, bliver sagen behandlet og efterforsket ligesom alle øvrige sager i politiet. Kontaktordningen behandler således ikke de enkelte sager, men er primært et tryghedsskabende og vejledende tilbud.

Rigspolitiet oplyser til Danske Kommuner, at der fra den 3. november til den 3. juni er oprettet 184 sager gennem ordningen. Der oprettes som udgangspunkt én sag per folkevalgt eller pårørende, så der kan reelt være tale om flere hændelser. Nogle af sagerne dækker dog også over informationsmøder og oplæg, oplyser Rigspolitiet.

– Sager oprettet i regi af kontaktordningen for folkevalgte og deres pårørende har primært baggrund i hændelser om trusler, blandt andet på internettet og sociale medier, hærværk mod valgplakater samt få sager om vold, siger chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg.

Mere chikane omkring valg

Siden ordningen blev oprettet, har danskerne været ved stemmeurnerne to gange. Først til kommunal- og regionsrådsvalg, og i foråret til folketingsvalg. Og Rigspolitiet oplyser, at der under valgperioder bliver registreret flere sager mod politikere. Det bekræfter tendensen fra flere undersøgelser, der viser, at risikoen for chikane typisk stiger i takt med, hvor eksponeret en politiker er.

Gennem kontaktordningen kan folkevalgte og deres pårørende komme i direkte kontakt med kontaktpersoner fra hver af landets politikredse. Når kontaktpersonerne har hjemme i hver sit hjørne af landet, kan de også lettere holde et møde ansigt-til-ansigt, hvis der er brug for det. Derudover går en stor del af kontaktpersonernes tid med at holde informationsmøder og oplæg for kommunalbestyrelser, regionsråd og andre politikere om hvad kontaktordningen indebærer og om håndteringen af chikane og trusler.

– At skabe tryghed og sikkerhed er vores fornemmeste opgave. Det gælder for alle borgere - også de folkevalgte. Hvis trusler og chikane bliver hverdag på de sociale medier, er det ikke alene de folkevalgte, der mister lysten og modet til at bidrage til det parlamentariske og kommunalpolitiske arbejde, men alle os andre, der mister vores repræsentative stemmer, siger chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg.