Årets økonomiaftale er nu på plads

Det tog lang tid før forhandlingerne for kommunernes økonomi kom i gang, da man ventede historisk længe på en ny regering.

Men da KL og regeringen først havde sat sig sammen om forhandlingsbordet, gik det stærkt, og nu er man blevet enige om en aftale om rammerne for kommunernes økonomi i 2027.

Aftalen betyder blandt andet at servicerammen bliver løftet med 3,3 milliarder kroner, hvoraf 3 milliarder kroner kan prioriteres bredt på velfærdsområderne, mens 300 millioner er målrettet forlængelse af minimumsnormeringer frem til skolestart.

Og det er på mange måder en tilfredsstillende aftale, lyder det fra KL-formand Peter Rahbæk Juel (S), som dog understreger, at aftalen ikke løser alle udfordringer.

– Det her er en god aftale, der er i familie med de aftaler, vi har indgået de sidste to år. Den giver god mulighed for at levere velfærd lokalt og betyder samtidig, at vi kan følge med, når der kommer flere ældre. Men aftalen løser ikke alle problemer alle steder. Den kommer i en tid med historisk store udfordringer, bl.a. stigende pres på det specialiserede socialområde. Og derfor vil en række kommuner stadig skulle foretage prioriteringer i velfærden, lyder det i en pressemeddelelse.

Også økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), er godt tilfreds med, at man nu har landet en ny aftale.

– Jeg er rigtig glad for, at vi så hurtigt er lykkedes med at lande en god aftale med kommunerne. Det er en aftale, der styrker vores fælles velfærd og gør en forskel i hverdagen for børn og familier over hele landet. Jeg er særligt glad for, at der er sikret økonomi til, at minimumsnormeringerne nu også kommer til at gælde i førskoleordninger som SFO’er. Overgangen fra børnehave til skole er en stor forandring for mange børn, og derfor er det vigtigt, at der også er tid og nærvær til dem i den periode, siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Samtidig giver aftalen en vigtig håndsrækning til de kommuner, der har sværest ved at få økonomien til at hænge sammen. Det er afgørende, hvis vi skal sikre god velfærd og trygge rammer, uanset hvor i landet man bor. Jeg vil gerne takke KL for gode og konstruktive forhandlinger. Vi står med en aftale, som styrker velfærden dér, hvor den betyder allermest – tæt på børnene, familierne og hverdagen.

Fokus på sammenhængskraften

Den nye aftale skal samtidig styrke sammenhængskraften og skabe bedre muligheder i hele landet gennem en række tiltag, som blandt andet tæller en videreførelse af det ekstraordinære finansieringstilskud på 1,8 milliarder kroner, samt en forhøjelse af særtilskudspuljen på 200 millioner kroner, så den nu tæller 1 milliard kroner i alt.

Derudover skal en række tiltag skærme kommunerne mod ekstraordinært store økonomiske udsving og overraskelser i 2027.

Og det har været et vigtigt punkt for KL i forhandlingerne.

– Vi har i forhandlingerne peget på, at der er en række omstændigheder, som betyder noget for fordelingen mellem kommunerne og skaber stor økonomisk usikkerhed. Det har været afgørende for os, at kommunerne i hele landet har mulighed for at levere en fornuftig velfærd til deres borgere. Indtil der kommer en udligningsreform, er finansieringstilskuddet og særtilskudspuljen derfor uundværlige, og jeg er glad for, at det er lykkedes os at få dem henholdsvis videreført og løftet, siger Peter Rahbæk Juel.

Aftalen indebærer samtidig, at kommunernes udeståender på medfinansieringen af sundhedsområdet bliver eftergivet i forbindelse med, at ordningen udfases.

Det understreges desuden i aftalen, at kommunerne fortsat er udfordret af stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Regeringen vil derfor følge op på de initiativer, der følger af ekspertudvalget på socialområdet og økonomiaftalerne med kommunerne.

Det omfatter blandt andet en kommende takstreform på botilbudsområdet. Derudover vil regeringen undersøge mulige tiltag, der skal bekæmpe velfærdskriminalitet.

Anlægsramme og ejendomsskatter

Ser vi på anlægsrammen, ligger den i den nye aftale på 22,3 milliarder kroner. Og det er vigtigt, at kommunerne har mulighed for at sætte de bedste rammer for de service, de leverer til borgerne, lyder det fra Martin Damm (V), der er næstformand i KL.

– De fysiske rammer om velfærden er enormt vigtige, hvis vi skal kunne give vores borgere skoler, dagtilbud og veje, som lever op til deres forventninger. Anlægsrammen til næste år giver os muligheder for at investere og renovere, og særligt godt er det, at kommunernes egenfinansiering fjernes. Det betyder især noget for de kommuner, hvor pengene er små, som nu i højere grad får mulighed for at kunne føre nødvendige anlægsprojekter ud i livet, siger han i en pressemeddelelse.

Økonomiaftalen indeholder også tiltag, der skal skabe større forudsigelighed om kommunernes indtægter fra ejendomsskatter. Blandt andet bliver grundlaget for grundskyld statsgaranteret frem til 2028, ligesom kommunerne sikres et minimumsniveau i de kommende efterreguleringer for 2024 og 2025.

Som led i aftalen vil regeringen og KL også arbejde videre med ambitionen om flerårige økonomiaftaler. Målet er at give kommuner og regioner bedre rammer for langsigtet økonomisk planlægning og større fleksibilitet i budgetlægningen. Parterne skal nu drøfte konkrete modeller frem mod økonomiforhandlingerne for 2028.

Børn og ukrainere

Økonomiaftalen for 2027 indeholder endnu engang et fokus på de mange ukrainske flygtninge, der er kommet til Danmark på grund af krige i Ukraine. Det betyder, at kommunerne får 1 milliard kroner i 2026 til at håndtere de mange ukrainske flygtninge, der kommerhertil.

Det har tidligere primært handlet om at skaffe ukrainerne et sted at bo, men nu kommer mange af dem til Danmark med langt større udfordringer både fysisk og psykisk.

– Det er en kæmpe opgave, vi står med i kommunerne og har håndteret på forbilledlig vis de seneste år. Derfor er det også godt, at regeringen i højere grad vil dække de udgifter, vi har. Samtidig har vi aftalt at drøfte nærmere, hvordan vi fortsat kan tage godt imod de mange fordrevne ukrainere, der kommer til landet med udgangspunkt i en række forslag, som vi har bragt til bordet, siger Martin Damm.

Børneområdet har været et andet centralt tema i årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne.

Regeringen og KL er enige om, at løftet af kommunernes serviceramme giver mulighed for at forlænge minimumsnormeringerne frem til skolestart for børn, der begynder tidligere i SFO.

Regeringen vil nu søge opbakning til forslaget i folkeskoleforligskredsen. Målet er at fremsætte et lovforslag, så de nye krav kan træde i kraft hurtigst muligt i 2027.

Inden lovforslaget fremsættes, skal regeringen og KL fortsætte dialogen om initiativet, herunder de økonomiske konsekvenser.

– Det vigtigste for os i kommunerne er, at vores børn får de bedste muligheder for at blive klar til en god skolestart. Vores udgangspunkt er, at kommunerne skal kunne arbejde fleksibelt, så ressourcerne kan gå derhen, hvor børnene har de største behov. Så vi er glade for, at vi har aftalt med regeringen at være i dialog, inden lovforslaget bliver fremsat, siger Peter Rahbæk Juel.

Overtid til deltidsansatte

Aftalen berører også konsekvenserne af to faglige voldgiftskendelser fra februar 2026 om deltidsansattes ret til overtidsbetaling. Kendelserne fastslår, at deltidsansatte fremover skal have overtidsbetaling for alle timer, der ligger ud over deres aftalte arbejdstid. Det har KL anslået kan komme til at løbe op i 2,5 milliarder kroner i efterbetaling af medarbejdere

Hidtil har deltidsansatte efter de gældende overenskomster fået almindelig timeløn for arbejde ud over deres aftalte arbejdstid og frem til fuldtidsnormen. Implementeringen af kendelserne håndteres af arbejdsmarkedets parter, mens regeringen og KL er enige om at gøre status over de økonomiske konsekvenser for kommunerne og drøfte udviklingen i 2027.