Bindinger i økonomiaftale er ikke groet i KL’s baghave

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) skulle ikke bruge mange sekunder på pressemødet om økonomiaftalen mellem regeringen og KL, før hun nævnte minimumsnormeringer. Økonomiaftalen sikrer nemlig ifølge ministeren penge til forskole-normeringer.

– Det betyder meget for os i regeringen. Vi har minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Det er vigtigt for os, at vi sørger for, at den overgang, der er til skole, bliver endnu bedre, for det kan godt være en lille smule skræmmende for nogle af de her små børn at starte i skole Nu gør vi overgangen endnu bedre med økonomiaftalen, sagde Pia Olsen Dyhr og fortsatte på skoleområdet.

– Så har vi på anlægssiden aftalt en ramme på 22,3 milliarder kroner, og heraf skal 8 milliarder bruges til at forbedre vores folkeskole. Vi har simpelthen brug for bedre bygninger derude.

Og læser man nærmere i økonomiaftalen, står der da også, at kommunernes serviceramme løftes med 3,3 milliarder kroner – og at 300 millioner heraf altså skal målrettes forskole-minimumsnormeringer. 

KL-formand Peter Rahbæk Juel (S) erkender, at det ikke er med KL’s gode vilje, at nogle af de kommunale midler allerede er bundet.

– Nej, det er ikke et princip, vi på nogen måde hylder. Men vi er også i en ekstraordinær situation. Normalt ville vi jo have et par måneder til at lave en aftale med regeringen. Her var blækket jo nærmest ikke tørt på regeringsgrundlaget, før vi gik i gang. Og det er klart, at regeringen så også kommer med nogle ønsker fra det regeringsgrundlag, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer, at han mener, teksten ville have set anderledes ud under normale omstændigheder.

– Men vi har accepteret at være fleksible i denne helt særlige situation. Politisk har vi ikke noget imod, at man vil styrke normeringen på førskoleområdet. Så det her handler mere om, hvordan vi normalt plejer at gøre de her ting, og hvad man normalt binder kommunerne til i en økonomiaftale. Men vi har accepteret det, og omvendt har vi så set en regering, der har vist viljen til at prøve at hjælpe med, at vi kunne komme i mål og få lavet en god aftale rettidigt.

KL’s næstformand Martin Damm (V) mener, at økonomiaftalens ordlyd er ret udramatisk.

– Minimumsnormeringerne er jo bare en gentagelse af det, der er aftalt på Christiansborg. Det er ikke noget nyt, vi har siddet og aftalt. Vi er aldrig glade for bindinger, men det er jo et politisk flertal på Christiansborg, der har vedtaget det, siger han.

Det fremgår desuden, at man omkring anlægsrammen er enige om, at det aftalte niveau sikrer gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden, og at ”aftalen blandt andet giver mulighed for at investere 8 milliarder kroner i renovering af folkeskoler samt bedre rammer for dag-, fritids- og klubtilbud.”

Det bekymrer dog ikke Martin Damm. Kommunerne er først og fremmest ikke forpligtede til at bruge et eksakt beløb på folkeskoleområdet, understreger han. Og de 8 milliarder kroner, der er nævnt, svarer til det, kommunerne plejer at bruge.

– Det er egentlig bare for at sige, hvad der er inde i de 22,3 milliarder kroner på anlægsrammen. Hvor meget plejer at gå til skoler, hvor meget plejer at gå til veje. Og der vil man gerne have fokus på, hvad vi plejer at bruge på skoler og dagtilbud, siger han.