Borgmestre ser positivt på ny økonomiaftale – men også afventende

Det var ikke efter et maraton, men derimod et sprint, at der efter lidt mere end en uges forhandlinger torsdag landede en økonomiaftale mellem KL og regeringen.

Og særligt de hurtige forhandlinger sætter flere borgmestre pris på.

Det skaber noget ro i forhold til at kunne få et budget på plads til efteråret, pointerer Helsingør-borgmester Benedikte Kiær (K).

Selve aftalen ser hun som en støttende hånd til den kommunale drift og de udfordringer, kommunerne oplever lige nu.

– Det er godt, at der kommer midler til det demografiske træk, for det er helt vildt vigtigt. Vi har samtidig fået en håndsrækning til at håndtere de udfordringer, vi har på det specialiserede socialområde. Det er ikke det samme som, at det er løst, men det er en hjælp, siger Benedikte Kiær og fortsætter:

– Aftalen håndterer udfordringer, men man kan ikke kalde aftalen for et løft.

Hun hilser det dog meget velkomment, at man med økonomiaftalen nu vil gå ind og kigge på blandt andet botilbud, og de store udgiftsstigninger, kommunerne her har oplevet de seneste år.

– Der er et behov for en større erkendelse af de udgiftsstigninger, der har været på det specialiserede socialområde. Nu håber jeg, at man får vedtaget lovgivning, der kan håndtere blandt andet de regninger, der vælter ned på grund af botilbudsområdet, lyder det fra Helsingør-borgmesteren.

Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens, tager forbehold for, at økonomiaftalen nu skal igennem regnemaskinen lokalt, inden de i Assens kender betydningen af økonomiaftalen i detaljer.

Men umiddelbart lyder dommen fra borgmesteren, at økonomiaftalen er status quo.

– Jeg synes, det er positivt, at aftalen er kommet på denne side af sommerferien, så vi kan få meldt de konkrete tal ud i kommunerne, og så vi i august har et klart billede af, hvor vi står. Men mit indtryk er, at der ikke kommer flere penge til velfærd, og at hvis vi i kommunerne skal skabe noget råderum, så skal vi skabe vores eget, siger han.

Penge til ukrainere

Kigger man mod den københavnske vestegn, er Brøndby-borgmester Maja Højgaard (S) overordnet set glad for den økonomiaftale, som KL og regeringen har forhandlet sig til.

Særligt set i lyset af en komprimeret proces.

– Jeg synes, det er en rigtig fornuftig økonomiaftale. Den er ikke prangende, men der er til både demografien og et løft. Og så må jeg også bare give begge sider af forhandlingsbordet den cadeau, at man har fået indgået en aftale på utrolig kort tid, siger hun og fortsætter:

– Jeg kan godt se, at det er en økonomisk ansvarlig regering, som selvfølgelig prøver at undgå, at økonomien i kommunerne stikker helt af. Og det har jeg en forståelse for, fordi man ved også godt, at hvis bunden bliver slået ud af kassen, så er det de svageste, der går ud over.

Aftalen indebærer blandt andet en milliard kroner til kommunerne, som kan bruges til at håndtere de mange ukrainske flygtninge.

Flere kommuner har nemlig haft store udfordringer med at finde boliger til ukrainerne.

– Det er godt med penge til at håndtere de ukrainske flygtninge. Jeg er måske ikke så imponeret af beløbet, men jeg nærer et håb om, at det her er starten en snak om den geografiske fordeling af de ukrainske flygtninge, siger Maja Højgaard.

I Brøndby er man for tiden nødt til at indkvartere ukrainere på hoteller. En dyr, men nødvendig løsning, fordi der ikke er andre steder at gøre af dem.

Derfor ser hun gerne, at kommuner som Brøndby, der allerede er pressede, ikke skal have flere flygtninge.

– Det vigtigste er egentlig ikke beløbet. Det er, at der nu bliver åbnet op for at lave en ny fordeling af ukrainske flygtninge. Det er af afgørende betydning, fordi der er meget mere end penge på spil, når et lokalsamfund skal hænge sammen, siger Maja Højgaard.

Også Serdal Benli (SF), borgmester i Gladsaxe, har ser positivt på afsnittet om ukrainske flygtninge i økonomiaftalen.

– Jeg er glad for det ekstra tilskud til at hjælpe vores ukrainske flygtninge i kommunen, lyder det.

Han ser økonomiaftalen som en aftale, der giver mulighed for at investere i velfærd frem for at skære i den. Servicerammen bliver nemlig løftet med 3,3 milliarder kroner.

Anlægsrammen forbliver den samme som sidste år.

– Jeg kunne godt have tænkt mig et lidt større løft på anlægsområdet, da vi har et stort behov for at udvikle og renovere vores bygninger, siger Serdal Benli.

Og ligesom Helsingørs Benedikte Kiær, er Gladsaxe-borgmesteren tilfreds med, at der endnu en gang er fokus på det specialiserede område. Om det er nok, vil tiden dog vise.

– De økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde er noget, der optager mig rigtig meget. Derfor er jeg også glad for, at der er et løft på 1,5 milliarder kroner i aftalen. Men jeg kan endnu ikke helt gennemskue, om løftet på det specialiserede område er tilstrækkeligt, eller vi fortsat skal finde besparelse for at dække udgifterne, lyder det fra Serdal Benli.