Ny økonomiaftale skal løfte velfærden og forhindre sparerunder i kommunerne

For to uger siden kom der en ny regering. Nu har den forhandlet sin første økonomiaftale på plads med kommunerne.  

For to år siden blev KL og SVM-regeringen enige om et sporskifte ad velfærdens vej, og økonomiaftalen gav et realløft af kommunernes serviceramme på 3,2 milliarder kroner i 2025.   

Den efterfølgende aftale for 2026 blev endnu en sporskifteaftale med et løft af servicerammen på 3,2 milliarder.  

Torsdag er den nye firkløverregering og KL blevet enige en økonomiaftale for 2027. Og den fortsætter ad velfærdens og sporskiftets vej.  

– I dag har regeringen siddet i 14 dage, og noget af det, vi har sagt, er, at vi vil levere på den borgernære velfærd. Det gør vi så i dag med en meget stor økonomiaftale til vores kommuner, lød det fra økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) på et pressemøde.  

Den nye aftale byder på et realløft af servicerammen på 3,3 milliarder kroner. Her af er 0,3 milliarder kroner målrettet en forlængelse af minimumsnormeringer frem til skolestart, som er en del af den nye regerings regeringsgrundlag.  

Dertil kommer et løft på knap 400 millioner kroner til kommunale sundhedsindsatser som følge af sundhedsreformen.  

Finansminister Peter Hummelgaard (S) er yderst tilfreds med aftalen. 

– Vi er selvfølgelig som regering meget, meget stolte af den her aftale. Det er vi af mange årsager. For det første, fordi det endnu en gang er et meget stort realløft af kommunernes økonomi, som gør det muligt at forbedre velfærden. At få flere voksne og pædagoger omkring vores børn i daginstitutionerne. At investere i vores skoler. At have en bedre ældrepleje. Det er vi meget stolte over, sagde han og fortsatte: 

– Når det er sagt, tror jeg også, det er meget vigtigt at få sagt, at det her jo ikke løser alle problemer i alle kommuner. Men det gør det muligt – i de fleste kommuner i hvert fald – at forbedre velfærden og også undgå, at man skal igennem meget store sparerunder.  

Gode forudsætninger til kommunerne 

For KL’s formand, Peter Rahbæk Juel (S), er der også tale om en god aftale.  

– Den er i familie med de aftaler, som vi har indgået de seneste to år, som ligger på et historisk godt niveau, sagde han på pressemødet.  

– Det har været et kort og intenst forløb, men vi er glade for det resultat, der ligger. For det giver samlet set kommunerne nogle gode forudsætninger for at kunne levere velfærd og også håndtere de svære prioriteringer, som mange kommuner står med rundt omkring i landet, lød det videre fra KL-formanden.  

Aftalen giver nemlig ikke bare penge på servicerammen. Den indeholder også en række elementer, der netop skal gøre det lettere ude i de vanskeligt stillede kommuner.  

Med økonomiaftalen forhøjes særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner til 1 milliard kroner i 2027, som udmøntes med henblik på at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner.  

Samtidig afsættes en lånepulje på 200 millioner kroner på anlægsområdet til samme gruppe.  

Og så afsættes der i 2027 1,8 milliarder kroner og i 2028 1 milliard kroner til et midlertidigt finansieringstilskud til kommunerne.  

– Der er nogle mekanismer, der skubber rundt, så balancen og sammenhængskraften i kongeriget og balancen mellem land og by kan komme til at stå en my stærkere med aftalen, lød det fra Peter Rahbæk Juel.  

Minister: historisk stor aftale 

På pressemødet spurgte flere journalister ind til, om aftalen nu også var så god, som Pia Olsen Dyhr fik den til at lyde. Om de 3,3 milliarders løft nu også i virkeligheden er mere værd end de 3,2 milliarder, der lå i sidste års aftale.  

Det er det. Og dertil kommer en lang række andre tiltag, slog hun fast.  

– Vi står historisk højt, og vi løfter faktisk også i år. Derudover er der jo hele spørgsmålet omkring likviditet ude i kommunerne. Der betyder det noget, at vi nu afskaffer den gæld, der ligger på 2,1 milliarder kroner. Det gør det nemmere for nogle kommuner. Det vil især betyde noget i nogle af de kommuner, der ikke har så mange penge. Vi leverer en særtilskudspulje, som er højere. Sidste år var den på 800 millioner. Nu er den på en milliard. Vi leverer også på grundskylden, hvor vi går op på en milliard kroner. Og vi leverer faktisk også et yderligere løft i forhold til håndtering af ukrainere, som jeg ved betyder rigtig meget i mange kommuner, sagde hun og fortsatte:  

– Så jo, det ér en historisk stor aftale.  

Det bakkede hendes regeringskollega Peter Hummelgaard hende op i. 

– Det her ér en god aftale. Men jeg tror også, det er vigtigt at være ærlige omkring, at vi godt ved, der er mange udfordringer i mange kommuner. Noget af det handler om ubalancerne mellem kommuner, der er særligt udfordrede af et dårligere skattegrundlag, nogle helt særlige udfordringer, og at kommunerne under et stadig har store udfordringer med udgifterne særligt på bostederne, hvor der i øvrigt er problemer med velfærdskriminalitet og alt muligt andet, sagde han.  

Og så er det jo sådan, når man kun bruger en uge på en aftale, der plejer at tage måneder, at detaljerne måske ikke er helt så skarpe, som de plejer at være, lød det til sidst fra Peter Rahbæk Juel.  

– Så der må man lige holde tilbage med forventningerne til, hvor detaljeret man kan lave aftaler på kun en uge, sagde han.