Økonomiaftale skaber ro om forskydninger og annullerer milliardregning

Der ligger store forskydninger og lurer under den kommunale økonomi. Men med den nye økonomiaftale er KL og regeringen blevet enige om en række tiltag, der skal skærme kommunerne mod store overraskelser og udsving.

Blandt andet lå der efterbetalinger til kommunal medfinansiering, en EU-dom, der betyder, at deltidsansatte har ret til overarbejdsbetaling i det øjeblik, de har arbejdet mere end de timer, der står i deres kontrakt, og ejendomsskatter, der tidligere har skabt store forskydninger i kommunernes økonomi.

Men med økonomiaftalen er efterbetalingerne til kommunal medfinansiering, der løb op i godt 2 milliarder kroner, helt annulleret.

– Mange steder ligger den regning og venter, og i og med den nu annulleres, så frigiver det jo mange penge ude i kommunerne. Det er penge, man kan bruge til noget andet, siger KL-formand Peter Rahbæk Juel (S).

Derudover statsgaranteres grundlaget for grundskyld i årene 2026-2028, ligesom der garanteres et minimum ved efterreguleringerne for 2024 og 2025. Regeringen vil forsøge at få opbakning i Folketinget til et tilsvarende tiltag for erhvervsdækningsafgiften. Samtidig vil KL og regeringen frem mod næste års økonomiaftale se på mulighederne for at øge stabiliteten omkring kommunernes grundskyldsprovenuer fra erhvervsejendomme.

– Vi husker tydeligt diskussionen omkring ejendomsskatter for nogle år siden, hvor det nogle steder var med til at forstyrre grundlaget enormt meget for oplevelsen af økonomiaftalen, siger Peter Rahbæk Juel, mens KL’s næstformand Martin Damm (V) supplerer:

– På denne her måde siger vi, at indtil det nye system falder til ro, er vi nødt til at tage alle de udsving, der er. Ellers aner man jo ikke, hvad man har at gøre godt med.

EU-dom må ikke koste velfærd

Og så er der den famøse EU-dom. Ovenpå den har kommunerne nemlig udsigt til at skulle betale milliarder af kroner til deltidsansatte, der skal have overarbejdsbetaling i det øjeblik, de har arbejdet mere end de timer, der står i deres kontrakt. KL har anslået, at det kan koste 2,5 milliarder kroner at efterbetale løn til deltidsmedarbejderne.

Derfor har KL også haft fokus på at diskutere dette med regeringen i forbindelse med økonomiforhandlingerne, og det har resulteret i et afsnit i den endelige aftale, hvoraf det fremgår, at kommunernes udgifter til håndtering af dommen skal følges og drøftes mellem parterne næste år.

–  Vi ville gerne have været lidt videre og lidt mere konkrete, men det var regeringen ikke kar til endnu. Vi oplever dog, at der var forståelse for de problemer, det kan give. Vi er meget optaget af, at når vi begynder at betale til den forpligtelse, vi har i forhold til dommen, så skal det ikke fortrænge servicerammen, siger Peter Rahbæk Juel, mens Martin Damm supplerer:

– Jeg tror, vi er lidt længere end regeringen i forståelsen af, hvad det her betyder. Vi har siddet i et komprimeret forløb, og derfor er det her blevet formuleringen, men vi er enige om, at det her ikke skal fortrænge anden velfærd.

Peter Rahbæk Juel tilføjer, at han mener, at teksten i økonomiaftalen trods alt er så klar, at KL med god grund vil kunne rejse sagen overfor regeringen igen.

– Hvis det begynder at udhule servicerammen, så er det klart, så skal vi tale med regeringen. Og vi har også sagt til regeringen, at vi skal finde en måde at gøre det på, så vi ikke efterfølgende bliver straffet på servicerammen og sanktioneret og ramt af hele det paradigme.