Kommunerne kan hjælpe en million syge borgere

Debatindlæg af Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.

Din nabo er syg, din kollega er træt, og du får influenzalignende symptomer, når du åbner vinduet eller cykler en tur i dit nabolag i pollensæsonen. Det skyldes de små, usynlige og allestedsværende pollen fra træer, buske og planter, der i sommerhalvåret vrimler rundt i luften og gør os syge. 

Allergiske sygdomme som høfeber og astma er de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark og 1 million danskere har allergi over for pollen. Når pollen i sommerhalvåret spreder sig i luften omkring os, fremprovokerer de allergiske reaktioner som kløende øjne, rindende næse, udtalt træthed og astmasymptomer som vejrtrækningsbesvær og hoste. For mange er det voldsomt indgribende og begrænser lysten til at være sammen med venner og familie, evnen til at gå på arbejde, gå til eksamen og til at være fysisk aktiv. Kort sagt, pollenallergi gør dig syg i lange perioder i årets bedste måneder, når solen og varmen endelig har fundet vej til Danmark.

Gennem de senere år er det blevet værre for mange med høfeber og astma. Pollensæsonen er blevet længere. Den starter både tidligere og slutter senere. Samtidig er den blevet mere intens med større udledning fra de fleste pollentyper. Sæsonen for birkepollen – som flere end 500.000 danskere er allergiske overfor - er eksempelvis blevet forlænget med 15 dage og mængden øget med hele 35 procent. Det skyldes blandt andet klimaforandringer, der har ført til færre perioder med frost, mere nedbør, varmere temperaturer og en øget mængde CO₂ i Danmark. De betingelser fører nemlig til øget plantevækst og dermed en øget pollenproduktion.

Men det skyldes også noget andet: En stadigt større pollenudledning fra vildtvoksende allergifremkaldende beplantning, der hvor vi bor, arbejder og færdes. Det er nemlig blevet moderne i mange kommuner at lade beplantningen vokse frit. Faktisk kappes mange kommuner om at være de vildeste kommuner i biodiversitetens navn. Derfor får store græsarealer lov til at vokse frit og kommuner og boligforeninger planter stadig birke- og elletræer tæt på vores huse, skoler og arbejdspladser.

Det er på mange måder prisværdigt, og i tidens klimakampånd. Men kampgejsten bygger desværre på en udbredt misforståelse. For store vildtvoksende græsområder fremmer ikke biodiversiteten. Tværtimod. Græsset kvæler urter og blomster, og mange insekter har svært ved at finde føde og bosteder i det høje græs. Samtidig er græs voldsomt generende for 600.000 danskere med allergi over for græspollen.

Men hvad kan man så gøre? Jo, det er faktisk ganske simpelt. Det handler nemlig om at begrænse mængden af planter, buske og træer, der bliver bestøvet med vinden og i stedet fremme beplantning, der bliver bestøvet af insekter.

Græs, birketræer, elletræer og hasselbuske spreder deres pollen med vinden i store mængder og er blandt de største udledere af allergifremkaldende pollen i Danmark.

Æbletræer, kirsebærtræer, valmuer og kællingetand er insektbestøvede og spreder derfor ikke sine pollen i vinden. De udløser sjældent pollenallergi, og samtidig er de pæne at se på og hører hjemme i det danske landskab.   

Hvis man ønsker at fremme biodiversiteten og folkesundheden, bør man i stedet satse på beplantning, der bliver bestøvet af insekter som bier, humlebier, sommerfugle og biller. Det giver nemlig både gode levevilkår for insekterne, øget diversitet og markant færre i pollen i luften, der gør os syge.  

På den måde kan man både fremme biodiversitet og hjælpe landets 1 million borgere med pollenallergi ved at tænke sig om, når man udvikler nye grønne områder i landets byer og boligområder.

I Astma-Allergi Danmark har vi talt med 1/4 af landets kommuner og mange fortæller, at de gerne vil sikre en mere allergivenlig beplantning. De har dog svært ved at finde viden og gode råd til at komme i gang. 80 procent ønsker derfor klare retningslinjer fra Kommunernes Landsforening, der kan anvise, hvilke træer og planter, som de med fordel kan så og plante, når de udvikler deres rekreative områder.  

Nogle kommuner er allerede i gang, og de fortæller, at det gør en mærkbar forskel for deres borgere. Enkelte kommuner har også udviklet en strategi for, hvordan de vil arbejde med allergivenlig beplantning, og det letter arbejdet for byplanlæggere, landskabsarkitekter og anlægsgartnere, når det kommer til drift og udvikling af grønne områder. Fælles for dem alle er, at de udelukkende har fokus på at mindske mængden af allergifremkaldende pollen fra træer. De har endnu ikke har valgt at gøre noget ved den store pollensynder, græsset. Det kan der være flere forklaringer på, og der kan være en stor besparelse i de kommunale budgetter ved ikke at skulle slå og bortskaffe græs.

Men det er heller ikke billigt for samfundet at betale for øget sygefravær, nedsat produktivitet, medicinudgifter og flere lægebesøg. Høfeber koster samfundet 7,5 milliarder kroner. Hvert år. Dertil skal man lægge udgifter til behandling af astma. For 30 procent af alle med høfeber har også astma, som også er en indgribende kronisk sygdom, der holder 21.000 danskere uden for arbejdsmarkedet.

Samtidig behøver det ikke at være dyrere at fremme allergivenlig beplantning. Selvom det kan koste mere i anlægsfasen at etablere områder med mikrokløver samt hjemmehørende urter og blomster frem for traditionelt græs, kan det afhængigt af plantevalg og vedligeholdelse flere steder give lavere driftsudgifter over tid.

Vi har også talt med flere hundrede borgere med pollenallergi i hele landet om deres oplevelser med beplantningen i deres kommuner. Tre ud af fire fortæller, at fritvoksende kommunale græsarealer forværrer deres symptomer. Og 88 procent tilkendegiver, at kommunerne bør prioritere mere allergivenlig beplantning, når de planter træer og blomster i lokalområderne.

Man er derfor nødt til at kigge på det samlede billede, når man i fremtiden skal planlægge, hvordan vi udvikler naturen i vores boligområder og vores sundhedspolitikker i kommunerne. Det går nemlig hånd i hånd. Den nye sundhedsreform og den kommende folkesundhedslov er derfor en kærkommen lejlighed til at løse nogle af udfordringerne med kroniske sygdomme som høfeber og astma. Folkesundhedsloven skal nemlig hjælpe og motivere kommunerne til nye initiativer, der kan fremme sundhed og trivsel for alle landets borgere.

I Astma-Allergi Danmark arbejder vi derfor for, at allergivenlig beplantning både bliver en del af folkesundhedsloven, og at Kommunernes Landsforening udformer retningslinjer til alle landets 98 kommuner, så de let kan imødegå den stigende mængde pollen i fremtiden og hjælpe deres syge borgere med pollenallergi. Vi står klar til at hjælpe dem med den nødvendige viden og værktøjer til at komme godt fra start. Og vi har allerede udarbejdet retningslinjer, der hurtigt kan tages i brug.

Vi kan konstatere, at pollenallergi, astma og allergifremkaldende beplantning har store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Vi kan også konstatere, at løsningerne ligger lige for. Med retningslinjer og en folkesundhedslov kan kommunerne nu hjælpe mange af deres borgere til en bedre hverdag med mindre sygdom og større livskvalitet.

Vi kan mærke, at kommunerne er motiverede til at imødekomme ønsket fra borgerne, og med allergivenlig beplantning er det muligt både at fremme både biodiversiteten og folkesundheden.