Byrådsmedlemmer blev stævnet for millionbeløb: Nu har advokater fået bøde

Må man stævne byrådsmedlemmer personligt – og ovenikøbet i en verserende sag op til, at byrådsmedlemmerne skal stemme og træffe afgørelse i sagen? Nej.

Det har Advokatnævnet nu afgjort, efter KL indbragte sagen for nævnet på vegne af tre byrådsmedlemmer. Advokatnævnet har slået fast, at advokaterne, der stod bag stævningen mod de tre byrådsmedlemmer, tilsidesatte god advokatskik, og derfor er de to advokater blevet pålagt en bøde på 10.000 kroner hver.

Det er Pernille Christensen, juridisk chef i KL, godt tilfreds med.

– Det ville føre til ret uoverskuelige konsekvenser og omkostninger, hvis advokater begynder at sagsøge kommunalbestyrelsesmedlemmer personligt. Derudover udgør det en trussel for lokaldemokratiet, hvis en stævning kan bruges som pressionsmiddel mod folkevalgte for at få dem til at stemme på en bestemt måde, siger hun.

Sagen handler om en byggetilladelse, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne skulle træffe en udvalgsbeslutning om. Men da firmaet bag det mulige byggeri mente, at de tre byrådsmedlemmer havde påført firmaet økonomisk skade, blev de tre byrådsmedlemmer altså tilsammen stævnet for 1,8 millioner kroner.

Da Pernille Christensen hørte om sagen, mindedes hun ikke at have hørt om nogen lignende sager før. Det er yderst sjældent, at byrådsmedlemmer stævnes personligt. Det findes der særlige regler for i kommunestyrelsesloven. Og bliver byrådsmedlemmer stævnet personligt, vil det være af tilsynsmyndigheder i forbindelse med erstatningsansvar – ikke af borgere.

– Der er eksempler på, at kommuner bliver stævnet, også af borgere. Men ikke kommunalbestyrelsesmedlemmer. Derfor tænkte jeg, at det lød som en meget speciel sag, da jeg hørte om den, siger Pernille Christensen og fortsætter:

– At der skulle være advokater, der sagsøger kommunalbestyrelsesmedlemmer personligt og for et pænt stort beløb, har der ikke været eksempler på før.

Derfor er sagen ifølge KL principiel. Og i det lys er Advokatnævnets afgørelse i Pernille Christensens optik også af stor betydning.

– De tre kommunalbestyrelsesmedlemmer skulle jo have en advokat, og det har selvfølgelig omkostninger, når man pludselig får en personlig stævning. Det rejser mange uoverskuelige spørgsmål. Og når det så ovenikøbet er på et tidspunkt, hvor der ikke er truffet en afgørelse i sagen, kan det jo opfattes som et pressionsmiddel. Det er simpelthen ikke noget, der skal blive udbredt, siger hun.

Da KL havde haft en indledende drøftelse med de to advokater bag stævningen valgte advokaterne at hæve sagen mod de tre byrådsmedlemmer, og lagde i stedet sag an mod kommunen. Men Advokatnævnet har altså alligevel truffet afgørelse i sagen.

– Det er vi naturligvis meget glade for. Det er godt, at Advokatnævnet har afgjort, at det går  over grænserne for god advokatskik. Det betyder også, at andre kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke bør frygte lignende sager, konstaterer hun.