Én for alle, alle for én: 22 kommuner går sammen på det specialiserede socialområde

Tallene taler deres tydelige sprog. I 2025 steg udgifterne på det specialiserede socialområde med 2,6 milliarder kroner på landsplan. Og det skyldes mest af alt, at priserne på botilbud er skudt i vejret.

Det er en udvikling, kommunerne har kigget på i årevis, og som en håndfuld nu har besluttet at forsøge at gøre noget ved sammen.

De 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark har indgået det, som René Junker, der er administrerende direktør i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune og formand for Socialdirektørforum i Region Syddanmark, selv kalder en musketered.

Med afsæt i syv fælles principper forpligter de sig til at stå skulder ved skulder, når de forhandler med private leverandører, visiterer borgere til botilbud og planlægger kapacitet på tværs af kommunegrænser. Principperne er en del af den nye rammeaftale for 2027-2028, som parterne har udarbejdet i fællesskab.

René Junker er ikke i tvivl om, hvad der har drevet udviklingen derhen, hvor den er i dag.

– Der er ingen tvivl om, at kommunerne har mistet styringen, når antallet af borgere med brug for hjælp er steget 5 procent, og priserne er steget med 20. Det siger noget om, at det ikke er os, der styrer det længere. Og når man sammenligner priserne på samme tilbud til samme målgruppe i kommunale og private regi, er vores egne tilbud væsentligt billigere. Det er det, vi forsøger at komme tilbage til, siger han til Danske Kommuner

Én stemme over for markedet

En af årsagerne til udgiftspresset er, at private leverandører i årevis har kunnet forhandle med kommunerne enkeltvis. En enlig kommune med ét barn eller én voksen, der skal placeres, har svage kort på hånden. 22 kommuner med en fælles linje har langt bedre.

Det er præcis den logik, der ligger bag musketered-erklæringen. Fremover skal de 22 kommuner bruge de samme retningslinjer og de samme principper, når de forhandler priser og kontrakter med de private tilbud. Og hvis en privat leverandør og en enkelt kommune havner i en tvist – om takster, prisstigning eller noget tredje – så er det ikke kun den ene kommune, der er i konflikt.

– Når man har en tvist med én kommune, har man en tvist med alle 22. Og det er jo det tryk, vi skal lægge. Det kan vi kun, hvis der er et fællesskab om det, siger René Junker.

Konsekvensen ved en tvist kan ikke være at flytte borgere fra steder, de er anbragt. Det understreger René Junker selv. Men leverandører, der ikke lever op til aftalerne, risikerer måske at bliver fravalgt, når kommunerne fremover planlægger, hvem de køber pladser hos.

Overblik frem for analyser

Et af de mest konkrete elementer i samarbejdet handler om at skabe simpelt overblik over, hvilke pladser der rent faktisk er ledige i kommunerne. For det overblik har man ikke på samme måde i dag.

Under et af socialdirektørernes seneste møder dukkede et eksempel op. En kommune havde flere ledige pladser på et 107-tilbud. Det vidste de andre kommuner ikke, og mens pladserne stod tomme, havde flere af dem dagen forinden visiteret borgere til private tilbud.

Den slags utilsigtede omveje er præcis det, principperne skal sætte en stopper for.

– Vi gider ikke flere analyser og kortlægninger, der trækker selve handlingen ud. Nu går vi direkte til implementering og spørger, hvad der skal til. En lavpraktisk idé kunne bare være, at de 22 kommuner hver onsdag indberetter til sekretariatet, hvilke ledige pladser de har til hvilke målgrupper. Så kan alle 22 kommuner finde det dokument og handle på det, siger René Junker.

Kommunerne i Syddanmark vil over tid drive flere af pladserne på botilbudsområdet selv og skære ned på andelen hos de private. De pladser, som de private fortsat skal levere, skal ske på kommunernes betingelser og ikke omvendt.

For jo flere egne pladser kommunerne har, jo mindre afhængige er de af private leverandører, der selv sætter priserne. Og det er netop den afhængighed, der ifølge René Junker har kostet kommunerne dyrt.

Mens man venter på regeringen

Det ny samarbejde er ikke opstået ud af det blå.

På nationalt plan har der i en årrække været et voksende politisk fokus på det specialiserede socialområde, og der ventes flere initiativer på området som eksempelvis nye takstmodeller.

Men kommunerne i Syddanmark har valgt ikke at vente.

– Vi går og venter på takstreguleringer og takstlofter og det ene med det andet. Men der er alligevel noget ved at tage skeen i egen hånd. Det her skal ses som, at mens vi venter på regeringen, gør vi noget selv. Og så kommer der forhåbentlig noget nationalt, der lægger sig oven på det, vi allerede gør, siger René Junker.

Implementeringen er allerede i gang. Tre grupper af socialdirektører arbejder frem mod jul med at omsætte hvert af principperne til konkrete handlinger. Når rammeaftalen træder i kraft 1. januar 2027, skal kommunerne være klar til at træde på speederen.

– For det første håber vi på, at vi har fået øget vores egen kapacitet. Og så håber vi, at vi har lagt så meget tryk, at vi har styrket vores forhandlingsposition, når vi går ud til de private. At de har mærket, at det er den pris, vi vil give, og det er den måde, vi laver kontrakter på i Region Syd. Og forhåbentlig kan det ses i regnskaberne fremadrettet, siger René Junker.